Filmen fortæller i al sin enkelhed om den unge, lidt naive og helt igennem elskelige Amélie Poulain, som er flyttet til Paris, hvor hun arbejder i en café for at tjene til dagen og vejen.

Hun finder ud af, at hun har en særlig evne til at påvirke folks skæbner, og få ting til at ske, men kan hun også bruge denne evne til at påvirke sin egen skæbne? Det handler filmen om.

Det lyder måske meget simpelt, grænsende til det ligegyldige, og Jeunet har da også tidligere arbejdet med mere twistede plots; hvis man forsøger at genfortælle historien i De fortabte børns by risikerer man således øjeblikkelig indlæggelse på en døgninstitution. Men Jeunet har øje for detaljen og besidder en visuel skaberkraft langt ud over det normale.

Ekstreme nærbilleder, anderledes kameravinkler, krasse farver, subtil og overraskende brug af computereffekter samt et persongalleri, der ser ud til at være hentet i et omrejsende freak show, gør Jeunets film utroligt seværdige i ordets egentlige betydning, og det begrænser sig ikke til første gennemsyn. Alle hans film bevarer således deres visuelle magi fra gennemsyn til gennemsyn.

Af typiske Jeunet-træk i Amelie kan nævnes brugen af skuespilleren Dominique Pinon, som er stort set fast ingrediens i Jeunets film. For en gangs skyld spiller han hverken dværg eller bevægelseshæmmet, men har en næsten normal rolle som den sygeligt jaloux og psykisk lettere ustabile Joseph, som Amelie med et klassisk Shakespeare-trick får koblet sammen med den neurotiske hypokonder Georgette, der bestyrer cafeens cigaretudsalg; dette så effektivt, at det første kødelige møde i bedste Delicatessen-stil får hele baren til at rasle med.

En anden Jeunet-specialitet er særlingen, omend det nogen gange kan være svært at se skoven for bare træer. I Amelie udfyldes rollen af Raymond, en i ordets egentlige forstand skrøbelig maler (hans knogler knækker som var de lavet af glas). Af samme årsag har han ikke været udenfor en dør i 20 år, men har i stedet malet en kopi af det samme Renoir-billede hvert år. Og så har har han et videokamera fast indstillet på urmagerens gadeur, så han er fri for at stille sine egne. Billedet af uret vises på et fjernsyn, der er pakket ind i puder, så han ikke skal slå sig på det..

Nede på hjørnet ligger grønthandleren, hvor den dybt ubehagelige indehaver, Collignon, får dagen til at gå med at svine sin lettere retarderede medhjælper til overfor kunderne. Nogle af filmens absolut sjoveste scener udspiller sig, når Collignon bliver udsat for Amelies mere eller mindre ondsindede hævnakter, som går lige fra at bytte hjemmesutterne til et par i en mindre størrelse, til at omkode genvejstasterne på telefonen.

Sideløbende besøger Amelie sin enlige far, som hun forsøger at få overbevist til at rejse, mens han endnu har muligheden. Det gøres ved at bortføre den havenisse, faderen yderst smagfuldt har placeret på det lille alter i haven, som han har opført til moderens urne og ære, og derefter sende faderen postkort fra havenissen, som poserer foran alskens turistattraktioner, fra Den Røde Plads til Den Kinesiske Mur. Det er, af mangel på bedre udtryk, lorteskægt.

Samtidig med alle disse og utallige andre forviklinger sker der det, at Amelie bliver forelsket. I en mand, der samler på kasserede billeder fra fotoautomater. Og arbejder i en pornobutik. Bortset fra om onsdagen, hvor han agerer genganger i spøgelsestoget i et tivoli. En direkte konfrontation er selvsagt udelukket, da Amelie er frygtelig genert, så alle hendes evner skal i spil for at vække fyrens interesse. Om det lykkes skal jeg ikke afsløre, men pointen er, at det faktisk heller ikke er særlig vigtigt, når bare turen derhen er fortryllende, og det er der hermed udstedt statsgaranti for.

Om ikke andet, så fordi den afsindigt søde Audrey Tautou, som spiller Amelie, med sine skovsøstore og afgrundssorte øjne og skælmske smil er så uendeligt elskelig, at 2 timer med et stillbillede af hende ville udgøre en bemærkelsesværdig betagende film.

I forhold til Jeunets tidligere film er Amelie så udpræget en feel-good movie, ja der er nærmest tale om noget så generisk som en romantisk komedie. Men når først Jeunet svinger tryllestaven, så sker der altså noget fantastisk, som bør og skal få alle filmelskere til at løse billet.

Bonus-info:

Filmens officielle hjemmeside.

På Internet Movie DataBase ligger filmen p.t. nr. 11 på top 250.

Filmen har opnået 5 Oscar-nomineringer, herunder bedste udenlandske film.