Film og TVBiograf: Resident EvilMatias Stuven6. jun 2002Tilbage til Hovedsiden

**....

Man kan sjældent bedømme en hel film på traileren. Trailere, der byder på et visuelt fyrværkeri, kan vise sig at dække over film, som er plotmæssigt dummere end Forrest Gump, mens trailere, der kan anvendes som sovemiddel, kan vise sig at repræsentere film, som er mere fascinerende end Jennifer Lopez fanget i bagsmækken på en bil. Men der er selvfølgelig undtagelser til reglen…

Navnet Paul W. S. Anderson er tæt forbundet med det engelske filmproduktionsselskab Impact Pictures. Paul har tidligere instrueret et par middelmådige science-fiction film dels Event Horizon (om end der er meget delte meninger om kvaliteten af lige præcis denne film) med blandt andre Laurence Fishburne og Soldier med Kurt Russell. Begge film har Impact Pictures produceret. Derfor burde den logiske konsekvens være, at når Paul W. S. Anderson instruerer en science-fiction/horror-film med Impact Pictures som produktionsselskab, bliver det til en middelmådig film. Men sådan er det desværre ikke i Resident Evils tilfælde, her er det blevet til et makværk af proportioner.

Milla og hendes mand vågner op uden hukommelse og et kommando-hold slæber dem med ned i The Hive, hvor en farlig virus er sluppet løs. Stedets AI[*], The Red Queen, har slået alle 500 medarbejdere ihjel for at begrænse omfanget af virussen. Men virussen kan få selv døde til at blive vakt til live, dog kun med deres mest basale instinkt intakt: at æde. Virussen inficerer via bid og sår og selv levende kan inficeres. Inden længe må kommando-holdet kæmpe for deres liv, ikke kun mod de levende døde, men også en aggressiv AI.

Historien er så tynd og usandsynlig at det næsten er til at grine af. Det er en stor kliché med genbrug af samtlige nøglescener i filmen. Tag f.eks. den drabelige slicing-sekvens, den er set langt bedre udført i Cube, eller den Matrix-inspirerede scene, hvor Milla indser sine evner og sparker røv. For ikke at nævne muteret-monster sekvensen, som er set bedre udført i talrige film. Og hvis Milla er en elitesoldat er kravene til dem åbenbart meget ringe, man kan da ikke have en elitesoldat der lukker øjnene hver gang et skud affyres?

Samtlige skuespillere ser ikke ud til at falde ordentligt ind i deres roller, men virker mere som karikaturer af deres person. Man føler intet for nogen af dem på noget som helst tidspunkt. Derudover er lyden skruet næsten helt op til smertegrænsen hver gang instruktøren prøver at opbygge små klimakser, men det er så gennemskueligt at selv Street Fighter er mere overraskende. Til gengæld har den det klassiske B-films øjeblik med en smule nøgenhed, man når lige netop at glimte Millas ene brystvorte.

Filmen Resident Evil har ikke mange elementer til fælles med nogle af de fire Resident Evil-titler der er ude til forskellige platforme. Ja, det er Umbrella-organisationen der er involveret, men hovedtemaet fra spillene, de to søskendes søgen efter hinanden, er ikke at finde nogen steder. Zombierne er der selvfølgelig, men de er mere latterlige end skræmmende. Faktisk er historierne i næsten samtlige Resident Evil spil meget bedre fortalt end filmudgaven, omend man ikke ser en næsten nøgen Milla Jovovich i nogle af spillene.

Resident Evil kunne godt have løftet sig væsentligt, hvis det ikke var fordi filmen desperat prøver at tage sig selv meget seriøst. Det kunne have været en nogenlunde B-film, hvis den ikke var blæst op til at være så meget og hvis den skruede ned for skræmme-generatoren.


Der er 27 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1020032417resident_evil.jpg
Faktaboks
MedieBiograf
Udgivelsesdato4. dec 2002
Produktionsår2002
Format1.85:1
Længde100 min.
Se også:
Wii: Resident Evil 4 - Wii Edition
GameCube: Resident Evil Zero
DVD: Resident Evil: Apocalypse
Nintendo DS: Resident Evil: Deadly Silence
Nintendo 3DS: Resident Evil: Revelations
Kommentarer 27 - hop til
De andres mening
CSW  
**....
JMo  
**....
 Klichéfyldt popbras. Vinder prisen for årets mest irriterende filmmusik.
Brugernes karakter
 6 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 3.5 
6:(0)
5:(1)
4:(2)
3:(2)
2:(1)
1:(0)







Brugerkommentarer (27)



My little baby's all grown up... [sniffle] and saving China!
-- Mushu (Mulan)