Film og TVBiograf: Bowling for ColumbinePeter Paaske Juul22. jan 2003Tilbage til Hovedsiden

****..

Michael Moore er en tilbagevendende kæp i det amerikanske hjul og har jævnligt generet både pengemænd og politikere med sine TV-optrædender. Nu har han lavet en film om de mange, mange skuddrab, der hvert år foregår i USA.

Første gang jeg stødte på Michael Moore, var da en af de danske TV-kanaler sendte hans programserie TV Nation, hvor han gik i flæsket på de store amerikanske virksomheder med irriterende pågåenhed eller fjollede happenings.

Han undersøgte for eksempel Walt Disney Worlds medarbejderes arbejdsforhold i selskab med en fyr, der var klædt ud som en kyllling (Crackers - the corporate chicken) og jeg fandt det nærmest hysterisk morsomt, da et barn kom hen til Crackers for at få hans autograf og blev jaget væk af en Disney-medarbejder med ordene "Det er ikke en af vores".

Moore's næste serie, The Awful Truth indeholdt blandt meget andet et kor af folk, der havde fået fjernet struben på grund af kræft, som sang julesange i lobbyen hos Philip Morris og andre tobaksgiganter.

Senere har Moore påpeget det absurde i, at mange valgkredse i USA kun har en repræsentant til repræsentanternes hus, ved at opstille en stuebirk som modkandidat. Det gik fra fjollet til direkte pinligt for det amerikanske politiske system, da det begyndte at se ud som om stuebirken faktisk vandt på flere valgsteder og de tilknyttede officials dækkede over det.

Moore er altså en fyr, der hellere laver en happening med bid i, end informerer om de kedelige detaljer, i den sag han på en given dag kæmper for.

Det er med den viden, at man bør se Bowling for Columbine. Nok er jeg ret enig med Moore, der politisk ligger et eller andet sted i området mellem Socialdemokratiet og SF - hvilket på amerikansk betyder, at han er forfærdeligt venstreorienteret - men man bør altid have sin kritiske sans på, når man ser et partsindlæg. Og et partsindlæg, det er Bowling for Columbine.

Columbine High School i Littleton, Colorado, er den high school hvor en gruppe drenge, der kaldte sig The Trenchcoat Mafia, gik amok med automatvåben og skød adskillige af de andre elever, før de til sidst skød sig selv.

Denne hændelse er blot en af adskillige, som Michael Moore drager frem i sin søgen efter årsagen til det uforholdsmæssigt enorme antal skuddrab, der forekommer i USA hvert år. Hans søgen efter sandheden bringer ham langt omkring. Han interviewer både "manden på gaden" og fagfolk af den ene og den anden art.

Skræmmende er i særdeleshed interviews med intellektuelt udfordrede mennesker som broderen til en af Oklahoma-bombemændene, der mener, at det er en borgerpligt at have våben og bomber til rådighed, så man kan omstyrte en eventuel tyrannisk regering. Han mener dog ikke, da det kommer til stykket, at det bør gælde atomvåben. Adspurgt om ikke man kunne bruge Gandhis metode stirrer han blankt på Moore og siger, at det kender han ikke noget til. Efter at have holdt en ladt pistol til sin egen tinding "bare for sjov" minder han os om, at det er vigtigt at have våben til rådighed, for der er jo så mange galninge ude i verden.

Jo tak.

En anden effektful oplevelse er, da vi i en reportage om en lokal militia (et hjemmeværn) hører, hvordan våben skal være til rådighed for at vi kan forsvare os, og Moore efterfølgende interviewer en ledende medarbejder hos Lockheed Martin (med et atommissil til serviceeftersyn i baggrunden), der bedyrer, at Lockheed Martins våbenproduktion ikke er til fare for USA, da disse våben jo netop er beregnet til forsvar.

Filmen kommer vidt omkring i et effektfuldt klippet sammensurium af nyhedsklip, tegnefilm, interviews og happenings. Desværre kommer den måske for vidt omkring og den røde tråd tabes et eller andet sted undervejs. Det virker som om Moore har så meget at sige, at han fuldstændigt mister fokus undervejs.

Det er trist, for han har nogle virkelig gode pointer - og i modsætning til hvad jeg forventede, da jeg gik ind, giver han langtfra den amerikanske våbenlovgivning hovedparten af skylden. Mediernes behandling af voldelige hændelser og den udbredte fattigdom i USA får nogle langt kraftigere skud for boven, hvilket specielt er tydeligt i reportagen fra Canada.

Jeg ender med at give Bowling for Columbine fire stjerner. Hvis den var lidt mere fokuseret kunne den muligvis være steget til fem. Men dette er en ren kvalitetsvurdering. Filmens vigtighed som partsindlæg er langt større, specielt da den også kommer ind at vende omkring USAs tendens til at ville bestemme, hvem der skal bestemme i andre lande - et uhyre aktuelt emne.

Michael Moore's eget website indeholder blandt andet uddybende information om de emner, som filmen tager op.

Moorewatch er et site, der stiller sig særdeles kritisk overfor Moore. Som de fleste sådanne sites jeg har set virker det som om, de ikke rigtig kommer ud over opfattelsen af Moore som en hysterisk anti-våben-fyr. Det er trist, for der er sikkert masser af reel kritik at give.

Nå ja, hvis du efter at have set filmen sidder og føler, at Lockheed Martin er en slags virkelighedens pendant til Omni Consumer Products, så er du ikke alene. Jeg er her også.


Der er 22 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1043153032bfc_1sheet.jpg
Faktaboks
MedieBiograf
Udgivelsesdato29. jul 2003
Produktionsår2002
InstruktørMichael Moore
Kommentarer 22 - hop til
De andres mening
RUR  
*****.
 Morsom, skræmmende, afskysvækkende, tæerkrummende, kæmpegriner.
TW  
*****.
 Manipulerende og provokerende, men pokkers godt skruet sammen. Rystende materiale.
Brugernes karakter
 4 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 4.0 
6:(0)
5:(1)
4:(2)
3:(1)
2:(0)
1:(0)







Brugerkommentarer (22)



If it moves and it shouldn't, use gaffa-tape. If it doesn't move and it should, use WD-40.
-- Ukendt