SpilPlayStation 2: Battle Engine AquilaMorten Petersen14. feb 2003Tilbage til Hovedsiden

*****.

Battle Engine Aquila er ikke et "traditionelt" Mech-spil i den forstand, at man løber rundt i een kamprobot og smadrer andre kamprobotter. Du er nemlig selv i førersædet af den eneste mecha i spillet, og skal med denne übermaskine redde kastanjerne ud af ilden.

Det hedengangne MetalTech: EarthSiege til PC var nok den første Mech-simulation[*] jeg stiftede bekendskab med. Oplevelsen var så komplet, at jeg øjeblikkeligt kom til at elske genren. Og hvorfor ikke? At få lov til at være pilot i en kæmpestor, 80 meter høj, (næsten) usårlig kamprobot må være enhver drengs drøm næst efter at være brandmand. Med Battle Engine Aquila (BEA) forsøger Lost Toys at give PS2-ejerne en lignende oplevelse, omend den er noget mere actionpræget.

Historien er det klassiske opgør mellem de blå og de røde - også kendt som hhv. "de gode" og "de onde": Der er udbrudt krig mellem Forsetti (de gode) og Muspell (de onde) og det synes håbløst for de stakkels Forsetti, da Muspell angriber med en kolossal hær, der er i klart overtal. Forsetti har dog en prototype af et supervåben - en mecha, men desværre er alle deres specialtrænede piloter blevet dræbt af en forræder, inden han skiftede side - og at styre BEA er ikke noget enhver kan.

Man spiller som Hawk Winter, en civil "havneabejder" med flair for alt mekanisk, der frivilligt "rekrutteres" af Forsetti for at være pilot på BEA. Efter en kort og lærerig træningsmission kastes man ud i det første store slag: Muspell angriber med fly og spandevis af tropper og kampvogne, der bliver fragtet til slagmarken i store transportfly. Snart er der et sandt virvar af fly, granater, missiler og kampvogne overalt.


Kontrol, overblik, styring!

Umiddelbart lyder det som en rodet affære, men BEA byder på et simpelt, overskueligt og samtidig informationsrigt interface, der gør det muligt at få det nødvendige overblik. Styringen af selve mecha'en er naturlig og intuitiv, og man føler på intet tidspunkt, at man er nødt til at "lede" efter den knap, man lige skal bruge. BEA fungerer både på landjorden og i luften og skiftet mellem de to tilstande sker flydende ved et tryk på en enkelt knap. Der er fire forudindstillede controlleropsætninger at vælge imellem, men ingen mulighed for selv at lave en opsætning. Dette er som sagt heller ikke noget problem, da standardopsætningen fungerer perfekt.

BEA er udstyret med forskellige våbensystemer og disse afhænger også af hvilken tilstand, man er i. Er man i luften, har man eksempelvis søgende "Micro Missiles", der udsender en sværm af små søgende missiler afhængigt af, hvor længe man holder knappen inde og "lader op". På jorden har man en kraftig "Pulse Cannon", der ligeledes kan lades op til et altødelæggende skud eller affyres hurtigt i små salver. Både til lands og i luften har man adgang til en standard Gatling-gun, der samtidig har indbygget søgemekanisme. Hvis man desuden synes, at det er for svært at få øje på de små soldater nede på jorden, kan man også zoom'e ind på dem for at tage bedre sigte.

I løbet af spillet kommer man til at styre fem forskellige iterationer af BEA-prototypen. De ser alle næsten ens ud, men har forskellige karakteristika i form af hastighed, styrke og udvalg af våben.


Der er noget i luften...

I næsten alle missionerne er der et stort antal fjendtlige og allierede enheder i kamp, og til tider kan det da også give noget slowdown - især når der er mange fly i luften og de alle har travlt med at fyre missiler efter dig. Det er dog ikke noget, der er til gene for gameplayet, og man lægger sjældent mærke til det, da man har for travlt med at holde sig i live.

For at kunne håndtere de mange samtidige fly, kampvogne, våben og effekter, har Lost Toys været nødt til at spare lidt andetsteds. Landskabet er ikke synderligt detaljeret, og det samme kan siges om de små kampvogne og mænd, der løber rundt på jorden. Teksturerne[*] er ikke de skarpeste, jeg har set, men igen er det ikke noget, der er en torn i øjet - de tjener deres formål uden at imponere.

De forskellig våbenlyde er ret gode og eksplosionerne giver en varm fornemmelse. Især er lyden af et af de større skibe, der brændende styrter til jorden meget tilfredsstillende. Voice-acting'en[*] er bedre, end hvad man hører i mange andre spil, men der er nok ikke basis for en Oscar.


Nok at tage fat på.

Til den udholdende spiller leverer BEA underholdning i mange timer. Spillet er bygget op om 23 missioner, der løber meget lineært fra start til slut. Alt efter hvor godt man klarer disse missioner, kan man også få adgang til andre, sværere variationer af disse missioner - såkaldte "EVO"-misisoner. EVO-missionerne laver forgreninger i missionsstrukturen, men der er ikke tale om separate historier med forskellige slutninger som i Colony Wars som BEA ellers ligner på mange områder. Ialt er der 43 missioner at tage fat på, men man får kun adgang til de sværere EVO-missioner, hvis man klarer sig godt.

I BEA er det nemlig ikke altid den rigtige løsning at storme rundt og skyde så meget som mulig på kortest mulig tid. Det er muligt at gennemføre spillet med hovedløst skyderi, men især EVO-missionerne inviterer spilleren til (hvis ikke kræver af denne) at tænke sig lidt om og spille mere strategisk. De to hære har nemlig deres egne mål og AI'en fungerer rigtig godt på dette område. Mens man flyver rundt og holder himlen ren for fjendtlige fly, kæmper dine allierede kampvogne deres egne slag nede på jorden. Det kan godt betale sig at bruge tid på at hjælpe dem lidt, så de kan indtage en bedre position, før man skyder det store skib ned, der fylder så meget i ens opmærksomhed. Det er en af de ting, der giver en god stemning/følelse i BEA; man er ikke hele tiden fokus for alle fjendtlige enheders ild - de har andre og vigtigere mål. Det giver en god følelse af at være en del af et slag i stedet for hele tiden at være den, alle vil skyde ned.

Alt i alt er BEA et solidt action-spil, der giver udfordring både for de, der bare ønsker lettilgængelig action, men også for dem, der ønsker at udfordre sig selv lidt mere strategisk. Et klart "must" for alle fans af genren, og selv de der ikke er fans, bør give det en chance. Gå ned i den nærmeste forretning og prøv det - det fænger.


Der er 9 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation 2
Udgivelsesdato7. feb 2003
FormatPAL
UdviklerLost Toys
UdgiverAtari
Udlånt afAtari
Se også:
PlayStation: Colony Wars
Kommentarer 9 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-2 
ELSPA rating11+
Onlinespilnej
Linknej
Valg af 50/60 Hznej
16:9 Widescreennej
Billeder
Eksplosionerne og de forskellige effekter er velanimerede og ser godt ud.En flok bombefly kaster deres ladning. Man skal ikke stå i vejen når det regner med bomber.
2 stk. Gatling-Guns? Så gerne hr. - kort eller lang salve?En flok fjendtlige kampvogne er på vej mod deres mål.
Effekterne i spillet fejler ikke noget, men nogle af teksturerne er ret udtværede.Det kan være svært at se om natten, men en handy eksplosion i ny og næ lyser godt op i landskabet.
De små soldater udgør ikke nogen umiddelbar trussel for BEA, men det er sjovt at slå dem ihjel med landingsraketterne.Aaaaahhh.... zoom. Det er næsten som at have en snigskytteriffel.







Brugerkommentarer (9)



U.N. Representative: So, Mr. Evil -
Dr. Evil: It's Dr. Evil, I didn't spend six years in Evil Medical School to be called "mister," thank you very much.
-- Austin Powers, International Man of Mystery