|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Japansk 60'er stemning og hårdkogte gangstere. Velbekomme. En ganske underholdende film om 3 brødre på forskellige trin på den kriminelle rangstige. Jiro, der drømmer om en tilværelse i luksus langt derfra, planlægger et kup mod Iwakasi-banden og indrullerer Sabu og hans venner fra slumkvarteret til at hjælpe sig. Mangt og meget går dog galt efter kuppet, da der ingen tillid er mellem nogen af deltagerne. Samtidig er Iwakasi-banden langtfra glade for at miste alle de penge de ærligt og redeligt har stjålet. Det hele leder til et klimaks, der heldigvis ligger langt fra Hollywood.
Wolves, Pigs and Men er mit andet bekendtskab med instruktøren Kinji Fukasaku - en mand der ikke er bange for at skifte stil komplet i en film, hvilket han viste med den kontrastfyldte Battle Royale. Den første tredjedel af filmen er det rene West Side Story a la Japan. Ja, Sabu og hans bande af gadelømler bryder dæleme spontant ud i sang. Deres frisurer og påklædning fik mig da også til at tænke mere på USA end Japan. Det jazzede soundtrack og Jiros Jackie O-lignende kæreste var bestemt også mere vand på den flaske. En glimrende film, der er professionelt skruet sammen. Den eneste grund til at den ikke får en ekstra stjerne er, at den trækker en lille smule i langdrag i filmens mere alvorlige del. Der vises adskillige af Fukasakus film under festivalen og jeg fortryder bestemt ikke at have købt billet til en til. Filmen fås på utekstet R2-dvd hos Cdjapan.co.jp under originaltitlen Ookami to Buta to Ningen.
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kitz: Your having sent this announcement all over the world may well constitute a breach of national security. Ellie Arroway: This isn't a person-to-person call. You can't possibly think that a civilization sending this kind of message would intend it just for Americans. Kitz: I'm saying you might have consulted us; obviously, the contents of this message could be extremely sensitive. Ellie Arroway: You want to classify prime numbers? | |
| -- Contact | |