Da nogle onde, onde mennesker er ude på at smide Cat Ballous far væk fra hans ranch, hyrer hun en præst, hans udsvævende nevø, en indianer og en fordrukken revolvermand til at kæmpe mod overmagten.

Det er sådan set det.

Cat Ballou er en western fra 1965, hvor man var ved at fatte, at Indianerne måske ikke var så slemme, som John Wayne havde gjort dem til. Så man har proppet en enormt politisk korrekt indianer ind, som siger en masse politiske ting.

Ellers kører den lidt på den gamle formel: Der var bestemt ikke smudsigt i det vilde vesten i 60'erne. Pigerne havde flotte kjoler på i fine farver, der blev danset i forsamlingshuset, og så sluttede man af med et hyggeligt lille slagsmål inden aftenkaffen. Cat og Co. røver et tog, hænger ud med nogle banditter, får et posse efter sig og nedkæmper skurken. Intet nyt i det, og man skal bestemt ikke se Cat Ballou for historiens skyld.

Revolvermanden Kid Shelleen er ingen andre end Lee Marvin, der har lagt navn til en stor portion barske roller gennem tiderne. Men i Cat Ballou er det vilde vesten ved at blive tæmmet, og der er ikke plads til den slags mennesker mere - nu lever han på minderne og en heftig portion whisky. Den dinglende fulde Kid Shelleen stjæler alle de scener han er med i, og er uden tvivl den største grund til at se filmen - og også den eneste rolle jeg kunne huske, fra dengang jeg så filmen i fjernsynet som barn. Marvin vandt en Oscar for Best Actor in a Leading Role for hans præstation som Kid Shelleen. Rollen indbragte ham også en Golden Globe og i Europa vandt han en BAFTA i England og Sølvbjørnen ved Berlin Film Festival, begge for Bedste Udenlandske Skuespiller. Ved modtagelsen af sin Oscar, sagde Marvin "Half of this probably belongs to a horse out there somewhere", hvilket ikke er helt løgn. Den hest er virkelig sjov.

Af en eller anden grund, har man valgt at lade Nat King Cole og komikeren Stubby Kaye træde ind og ud af handlingen, hvor de så underholder med sang og musik. Det er en noget sær konstellation i en western, selvom det er en komedie, men det virker faktisk ret godt. Det har dog den irriterende bivirkning, at man går og nynner sangen i dagevis efter at have set filmen.

Cat Ballou selv spilles af Jane Fonda, som sikkert har været et hedt sex-symbol tilbage i 60'erne, men nu virker hun noget kunstig. Man kan ikke påstå at hun er sensuel - hun minder snarere om en barbiedukke. Men manner, hun har en god røv i et par cowboy-bukser.

Af andre memorable roller kan nævnes Cats far, Frankie Ballou, der er en vidunderlig fandenivoldsk og livsglad lille mand med sære idéer (han er fast overbevist om at indianere i virkeligheden er jøder), spillet af den evige birolle-skuespiller John Marley. Som skurken har vi briten Sir Harry Percival spillet ultra-britisk med alle fordommende skruet helt i top af Reginald Denny, som er noget af en veteran - han medvirkede i film i 47 år. Cat Ballou er en af hans sidste, men han er bestemt hverken gammel eller udbrændt her.

Dvd'en byder på et meget flot billede, filmens alder taget i betragtning. Farverne fremstår meget flotte og mættede, og billedet er generelt skarpt. Lydsiden er lidt skinger; den er i mono, og det er helt tydeligt at alle udendørs-scener er optaget i et studie, da man kan høre rumklangen. Men det er jo ikke dvd'ens skyld. I ekstramaterialet ligger et kommentarspor af Dwayne Hickman og Michael Callan, optaget i år 2000 i forbindelse med den amerikanske dvd-udgivelse, som er interessant og underholdende, med masser af humor og anekdoter. Der er også en 12-minutters featurette, The Legend of Cat Ballou, hvor instruktør Elliot Silverstein kommer med en masse spændende baggrundsmateriale om filmen.

Cat Ballou er på alle måder en pjattet og naiv film. Men imod alle odds, var jeg faktisk overodentligt underholdt af den. Hvis man ser filmen på dens egne præmisser, vil man opleve nogle eminente skuespillerpræstationer, ægte komiske øjeblikke og et nostalgisk flashback til et Hollywood, der ikke er mere. Det er på ingen måde en god western, men den er så charmerende anderledes, at det var et overraskende herligt gensyn.