Film og TVDVD: Hartmann XAnders Petersen6. aug 2003Tilbage til Hovedsiden

****..

Alle har en sjov storebror, og da Pil en dag i Big Brother udtalte at hun havde en hyleskæg bror, tænkte jeg ikke videre over det. Ikke før et halvt år senere, da jeg første gang så Thomas folde sig ud på Comedy Zoo.

Det er efterhånden meget oppe i tiden, at enhver komiker med respekt for sig selv skal udgive sit eget show. Linie 3, Finn Nørbygård og alle de andre halvlumre gamle travere har ganske vist gjort det i årevis, men den nuværende flodbølge af friske stand-up-talenter som p.t. strømmer ud på DVD-markedet, er noget ret nyt. Profileringen af det nye kuld af stand-up-komikere gennem FBI/Comedy Zoo-tiltaget Stand-up.dk på TV2, har givet de enkelte komikere hår på brystet. Siden Anders "Anden" Matthesens fantastiske one man show i en propfyldt cirkusbygning, har resten af rosset været travlt optaget med deres egne shows. Senest leverede Mick Øgendahl sit eget show Micktrix, og nu er turen så kommet til knapt så eksponerede Thomas Hartmann.

At sætte sig ned og skrive et godt one man show kræver naturligvis mere end godt håndværk, men en god struktur er stadigvæk alfa og omega. Derfor har Hartmann ikke holdt sig for god til at spørge sine kolleger til råds - også selvom det er hans andet show. Således har Anders Matthesen igen påtaget sig rollen som gudfader i tilrettelæggelsen af showet og alt som ikke direkte har involveret materialet. Dette kan klart mærkes, og så absolut positivt.

Showet er delt op i tre set. Første set lægger ud med en isbryder, hvor Thomas ligesom Matthesen bruger en fiktiv karakter til at få de allerdårligste og storpinlige jokes af vejen; den slags jokes som de fleste stand-uppere af en eller anden grund ikke kan få sig selv til at stryge fra repertoiret, men som de absolut heller ikke selv vil stå inde for.
Matthesens egen isbryder-karakter fra hans fænomenalt vellykkede show i cirkusbygningen i 2000, den bumsede teenage-wannabe-stand-upper Lucas Berggren, var tilrettelagt med en uovertruffen fingerspitz-gefühl der sørgede for at materialet blev leveret præcis så kikset at det var brandsjovt.

Skidt

Jeg ville ønske jeg kunne rose Hartmanns åbning ligeså højt. Det kan jeg bare ikke. Ind kommer Hartmann som et hårdt medtaget narkovrag, komplet med sammenknebne øjne, snøvlet stemmeføring og en stor tatovering på venstre arm med påskriften "lim". Det kunne have været hylende grinagtigt, men ulig Matthesen, kan Thomas overhovedet ikke bære en sådan karakter. I forvejen er Hartmann kendt for at være meget koncis, skarp, velovervejet og ikke mindst lynende hurtig i sit sprog, og denne diametrale modsætning virker bare overhovedet ikke. Gennem de kun femten minutter første set varer, når man flere gange at græmme sig helt ned i skosålerne.

Vores egen Peter Juul dissekerede engang en joke, og kom frem til at konventionel humor som minimum indeholder et overraskende element; pointen. I stand-up skal der yderligere tilføjes en vis mængde timing, og absolut ingen af disse to faktorer formår Hartmann at levere i første set. De enkelte jokes er så tænderskærende indlysende og leveret så klodset, at man for længst har lugtet pointen før joken er fortalt færdig. Derudover mangler der fuldkommen en rød tråd der kæder vittighederne sammen med hinanden og den karakter der leverer dem. Det er lidt som at se onkel Knud læse op fra Ekstra Bladets humørsider til fars og mors kobberbryllup, iklædt en sjov hat.

Allerede efter få minutter måtte jeg besinde mig for ikke at slukke, men mit snævre håb om, at det bare var lortematerialet som skulle skubbes overbords, før showet kunne komme i gang, afholdt mig. Det absolutte nulpunkt blev nået, da der blev stanget en elendig plathed om Amin Jensen over scenekanten. Jovist, Amin Jensen har så sandelig set bedre dage, men hvis man absolut skal hakke på så let et offer, så kan man vel for hulen som minimum tage sig en smule sammen og komme på noget lidt mere opfindsomt, end at nævne hans åbenlyse fedme.

Kanel

Galden af vejen, så skal det så også siges, at jeg allerede efter de første to minutter inde i andet set priste mig lykkelig over at jeg ikke slukkede. Tre minutter senere var pinlighederne allerede glemt. Set 2 og 3 er nemlig forrygende sjove, og her leverer Thomas også hvad han gør bedst: Sig selv.
Hartmann er dansk stand-ups vrede og kompromisløse mand. Han har et sprudlende og meget velformuleret sprog og leverer sine pointer, der er så knastørre som Askeboller, med en timing der er både skarpere og giftigere end en ragekniv dyppet i arsenik.

"Jeg havde en rædselsfuld oplevelse for et stykke tid siden. Jeg sidder og sludrer med en god ven, der siger til mig 'Thomas, det er jo egentlig et skægt fænomen at betragte, at der i enhver folkeskoleklasse er én nørd'. Og jeg gennemgik samtlige skolekammerater inde i mit hoved og blev enig med mig selv om, at der var sgu' da ikke nogen af dem som var nørder."

Ulig første set prøver Thomas i andet og tredje set at holde en rød tråd, så det ikke virker som om han bare slingrer rundt mellem emnerne som det passer ham, men faktisk har et formål. Og så er der faktisk masser af opfindsomhed, hvis man kigger nærmere efter. Bl.a. formår hr. Hartmann at legalisere løgnehistorier overfor kærester, familie og venner, så længe det blot er camoufleret som haiku-digt. Der bliver selvfølgelig berørt den evigt tilbagevendende kæreste-polemik, men han formår faktisk at styre udenom de fleste fortærskede clichéer. Meget af materialet virker faktisk forfriskende, og bliver leveret med et glimt i øjet fra et, til tider, stærkt chauvenistisk standpunkt.

"Så slog det mig. Jamen – jeg vidste det ikke. Det var mig som i sin tid sad i alt for korte brune fløjlsbukser med en frisure der ville få playmobilfigurer til at mobbe mig hjem. Det var MIG der satte et spillekort fast ved baghjulet af min knallert fordi – hey – så lyder det som TO knallerter."

Jovist, der bliver langet flade ud efter et par af de nemme ofre, men når det bliver gjort i et så skarpt og indstuderet sprog og timing som Hartmann gør sig i, kan man ikke lade være med at grine højlydt alligevel. Og så kan jeg ikke lade være med at smile når Popstars-Jon bliver verbal-lynchet foran et større publikum. Hvis man imidlertid synes man har set og hørt alt hvad der kan og bør siges om medieludere, så er der masser af originalt materiale at tage fat på. F.eks. kommer Hartmann ud på et længere sidespor om plejehjemsansatte og ældre mennesker, som et par gange fik mig til at spy savl og snot udover både sofabord og min trøje. Ligeledes fik et par ufatteligt hårdkogte replikker om numerologi og Peter Lundin mig til gribe spontant efter pauseknappen for at få luft.

"Det er nok også grunden til at min maskuline selvopfattelse i dag er så super skrøbelig. Der skal ingenting til før den vakler. Det værste en pige kan gøre ved mig er at bede mig holde hendes taske. Det er kulminationen på ens værste mareridt, når man pludselig står midt på Strøget og flagrer med en lilla laktaske. Når jeg bliver tvunget til det, prøver jeg typisk på at holde den så akavet som overhovedet muligt. Det skal bare ikke ligne noget jeg er vant til."

Undervejs kommer der masser af skægge indfald fra barndommens gade og flere gange bliver man tvunget til at standse op og tænke over særheder som "Hvor i alverden er alle de knastørre hvide hundelorte blevet af, som man altid så som barn?". I både andet og tredie sæt lufter Thomas også sit speciale - dobbeltpointen - som bare skal opleves. Alt i alt er Hartmanns show absolut et syn værd, hvis man kan tåle et par timers hård kynisme, uden den charmerende distance som man er vant til fra f.eks. Matthesen. Det første set trækker dog kraftigt ned på helhedsindtrykket, hvilket lander showet på et beskedent firtal. Det er heller ikke et show som nogensinde ville holde i cirkusbygningen. Det har materialet og præstationen slet ikke pondus til, men på Comedy Zoo, som danner rammen om showet på denne DVD, er det et ganske vellykket halvanden times grin. Jeg glæder mig ihvertfald helt sikkert til at høre nyt materiale i fremtiden.

Vi kommer heller ikke til at vente længe, for allerede til vinter bliver det muligt at opleve Hartmann igen, hvor han, sammen med et par andre fra FBI-kliken, danner par med Matthesen, som står for dette års julekalender på DR2 - "Jul På Vesterbro".

DVD'en er der til gengæld ikke noget at sige om. Udover chapter-index er skiven simpelthen gabende tom.


Der er 44 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1060128786hartmann_x.jpg
Faktaboks
MedieDVD
Udgivelsesdato2003-08-01
Produktionsår2003
KomikerThomas Hartmann
UdgiverCMC Entertainment
Udlånt afCMC Entertainment
Kommentarer 44 - hop til
DVD Features
Karakter
*.....
Region0 (Alle)
VideoformatPAL
Billedformat4:3 full frame
AnamorphicNej
FormatDVD-5
Længde100 min.
Antal discs1
DVD-ROMNej
Audio
Dolby Digital 2.0 ()
Undertekster
Dansk

Brugernes karakter
 2 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 4.5 
6:(0)
5:(1)
4:(1)
3:(0)
2:(0)
1:(0)







Brugerkommentarer (44)



Maude Flanders: Edna, I really don't think we're talking about love. We're talking about S-E-X in front of the C-H-I-L-D-R-E-N.
Krusty the Clown: Sex Cauldron! I thought they closed that place down!
-- The Simpsons