Her på Geek Culture er det faktisk utroligt sjældent at vi raller løs om det som ligger mange af os på hjerte, nemlig computere. Men her er faktisk en film som mange af os (nørder?) over de 25 vil nyde fordi den handler om skabelsen af de maskiner vi nu alle sidder med. Og det er ikke kedelige sager.

Som ægte mac fanatiker har jeg altid været usædvanlig god til at håne Windows og dens mangler (selv om jeg til daglig arbejder primært med det der vinduessnask). Fra min første Macintosh SE i 1987 og til min kommende Supercomputer Mac G4 har jeg størst glæde ved at arbejde i et ægte mac miljø. Men hvordan startede denne næsten religiøse kamp, der dog siden 1997 har skiftet fokus fra Mac vs. Windoze til Linux vs. Windoze NT? Det prøver Pirates of Silicon Valley at forklare.

Filmen følger de to hovedpersoner Steve Jobs og Bill Gates i årene 1971 og frem til Steve Jobs fyring fra Apple i 1985. Selvom den egentlig starter med året hvor Steve Jobs kom tilbage til Apple (1997) og hvor Steve proklamerede alliancen med Micro$oft.
Det hele starter i 1971 på Berkeley Universitetet, hvor Steve Jobs og Steve Wozniak laver blueboxes som man kan bruge til at phreake med, altså at de kan efterligne telefonlyde, hvorved de kan ringe langdistance gratis. Men det går hurtigt over i små computere og allerede i 1976 starter de to (med Mike Markkula som pengemand) Apple. Micro$oft starter i nogle lejede motelværelser i Alberquerque samme år med John Allen og Bill Gates (og senere, i 1980, Steve Ballmer) som medarbejderne. Alt dette er fakta som man kan læse om i en kedelig bog skrevet af en kedelig person der prøver at tjene penge på de to personers omdømme. Nej, det sjove er alle de små interessante fakta, såsom at Hewlett-Packard (som Steve Wozniak arbejdede for og som derfor havde førsteret til alt hvad han opfandt) synes Wozniak's ide om en personlig computer var hul i hovedet og derfor fik han lov til at beholde ejerrettighederne til den første personlige computer. Hvor klogt var det HP?
Eller situationen hvor Micro$oft tropper op hos IBM for at tilbyde dem det revolutionerende Disk Operating System (DOS) i licens, men som de faktisk ikke har udviklet noget på. De køber det for 50.000 USD af Seattle Computers og tjener fantasillioner på IBM handlen. Det er også mødet hvor IBM udtaler: "The money lies in hardware, not software.". Og hvad med Xerox der faktisk udviklede det første grafiske interface, men hvor cheferne mente at ingen i deres fulde fem ville bruge en computer med noget så fjollet som en mus, hvorefter de forærede hele opfindelsen til Apple.

Sådanne sjove oplysninger er der mange af, men filmen er i sin helhed for fragmentarisk og hvor den i starten er god til at oplyse årstal, mangler der årstal på mange af de ting der foregik i årene 1980-1985. Og hvor Noah Wyles og Joey Slotnick portrætterer hhv. Steve Jobs og Steve Wozniak ret godt er Anthony Michael Hall som Bill Gates lidt anstrengende. For slet ikke at snakke om John Di Maggio som Steve Ballmer. Hvor er han pisseirriterende, men det er Steve Ballmer jo også i virkeligheden.

Titlen henviser til den betegnelse man gav de pionerer der arbejdede hos Apple i op til 90 timer om ugen. Den er dog noget misvisende, idet hverken Micro$oft eller Apple nogen sinde har haft deres hovedkvarterer i Silicon Valley. Micro$oft har deres i udkanten af Seattle og Apple i Cupertino.