Film og TVDVD: Dødens Hospital (Session 9)Dennis Holmgreen12. nov 2003Tilbage til Hovedsiden

*****.

Man tager et gammelt, nedlagt sindsyghospital, hvis dystre fortid ingen tilsyneladende rigtigt kan definere. Så tager man en lille håndfuld mennesker, som har valgt at opholde sig på dette hospital - inklusiv alt hvad det indebærer. Man kunne også ha taget en familiefar, som har valgt at tage jobbet som overvintrende vicevært på et fjeldhotel sammen med sin kone og synske søn. Effekten er nogenlunde den samme.

Gysere der fortjener etiketten som værende ægte, usødet uhygge er der desværre langt i mellem. Som stor fan af genren ved jeg at det ligefrem er jagten på at finde dem, der er drivkraften bag viljen til at tygge sig gennem det ene horror rip-off efter det andet. Dødens Hospital er på én og samme tid kvalificeret til føromtalte etikette, og samtidig gennemsyret af at have hentet materiale fra andre horrorfilm, for man kan ikke lade være med at sidde og drage paralleller til tidligere gyseroplevelser. Dog nogen af de allerbedste.

Den respekterede håndværker Gordon (Peter Mullan) har et asbestoprydderfirma der kører på pumperne. Markedet er tilsyneladende gunstigt nok, men den ellers så afdæmpede mand er begyndt at blive lidt flosset i kanten, mest på grund af en stigende, udmattende hjemmefront. En række jobs der er gået hans firmas næse forbi, tvinger ham til at satse alt på en renovering af et ualmindeligt stort sindsyghospital, der har ligget ubenyttet hen i mere end 30 år. Arbejdsbyrden lyder på 3 uger - han lover det færdigt på en enkelt, og med en bonus på 10.000 dollars får han fire kollegaer med på projekt: arbejd røven ud af bukserne. Som arbejdet skrider (alt for langsomt) frem, begynder hospitalets grusomme hemmeligheder at vise tænder. Mændene afslører hidtil hengemte sider af sig selv, og sørme om ikke også nogen af dem på mystisk vis begynder at forsvinde.

Det lyder alt sammen som en gentagelse af hundreder af gyserfilm før denne, og det er det på sin vis også, forskellen er bare at Dødens Hospital har en oprigtig og pirrende karakter der er ret sjælden i genren. Den mest indlysende årsag til dette er den imponerende location som hospitalet udgør. Det er Danvers State Hospital i Massachusetts der ligger mure til og det er et rigtigt godt valg, når man tager i betragtning at kulisserne efter sigende er taget stort set som filmholdet fandt dem, da de indtog de fugtige gange og mørke rum til deres optagelser. En anden faktor der spiller ind er de rammer filmen er lavet inden for. Der er nemlig tale om udpræget lavbudget: Her er ingen skuespiller der åbenlyst er sat ind som trækplaster. Der er ikke brugt mange basseører på makeup og postproduction. Men det er lavet af en instruktør der helt tydeligt har en brændende forkærlighed for mediet, historien, og de omgivelser den udspiller sig i. Det har resulteret i en film skabt med videoudstyr, der placerer sig selv langt fra diverse dogme- og ”Blair Wich” -principper, ved på forunderlig vis at fremtrylle det ene krybende smukke scenarie efter det andet.

Men det er ikke tilfældigt at jeg har hentydet både til ”Ondskabens Hotel” og ”Blair Wich Project”, for det er den samme klaustrofobiske terror Dødens Hospital bygger på. Ligeledes er det også nøjagtig den samme foruroligende mistillid til ens egen fortolkning af hvad der egentlig skete, hvem der gjorde hvad og hvorfor, der plager når rulleteksterne kører henover skærmen. Og det vidner om at der er gjort et rigtigt godt stykke arbejde ud af at lave en film hvis styrke hovedsageligt ligger i det psykologiske spil mellem film og publikum, frem for en gyser der tager sig selv og sine egne effekter alt for højtideligt. Det her er mental terror i sin reneste form.

Det betyder også at filmen ikke laver mange historiemæssige krumspring: Den foregår stort set kun i og omkring nogle få udvalgte områder på hospitalet. Man bliver fra starten introduceret for skræmmende eksempler på hvad de stakkels sjæle, der igennem tiden har boet der, har oplevet. En af håndværkerne finder, i et afsides liggende rum, nogle båndoptagelser af et længerevarende forhør af en skizofren patient, der muligvis har forbindelse til de uudløste rædsler der konstant ligger om de porøse hjørner. Forholdet mellem håndværkerne bliver mere og mere anstrengt. Altså - her kan alle være med. Men trods de mange åbenlyse facetter, så holder filmen på sine hemmeligheder lige til det sidste. Og det er rigtigt lækkert, for det giver en film der føles hjemmevant, men på samme tid trækker publikum rundt i afkroge de aldrig selv havde forestillet sig de ville bevæge sig ind i.

Når man tager med at dette er en videoproduktion, så er filmen af en imponerende kvalitet. Selv de helikopter skud der er taget for at præsentere det enorme hospital i al sin skræmmende vælde, fungerer fuldstændig som de skal. Lyden er lækker, og velplaceret musik der gerne spilles baglæns er med til at give den helt rigtige ”sindssyganstalt-feeling”. Ekstramaterialet er ikke eksisterende, så man kan kun trække på skuldrene og ærgre sig over ikke at få noget mere at vide om det originale hospital, som ifølge rygterne skulle have lagt mere end mursten til filmen.

Til sidst får jeg en snigende trang til at vende mig om og kaste op over de evigt tåbelige oversættelser af filmtitler i Danmark. Dødens Hospital er ikke simpel, lam eller ligegyldig. Filmen hedder oprindeligt ”Session 9”, der hentyder til de båndoptagelser der gemmer sig i kælderen. Afspilningen af disse giver genlyd i de tomme hospitalsgange og de er netop med til hive filmen langt op over hvad vi er vant til.


Der er to kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1068112804doedenshospital.jpg
Faktaboks
MedieDVD
Udgivelsesdato28. okt 2003
Produktionsår2001
UdgiverSF Film og Video
Udlånt afSF Film & Video
Kommentarer 2 - hop til
DVD Features
Karakter
*.....
Region2 (Europa, Japan, Mellemøsten, Sydafrika)
VideoformatPAL
Billedformat2.35:1 WS
AnamorphicJa
FormatDVD-9
Længde96 min.
Antal discs1
DVD-ROMNej
Audio
Dolby Digital 5.1 (Engelsk)
Dolby Surround 2.0 (Engelsk)
Undertekster
Dansk, Finsk, Norsk,
Svensk

Billeder
Baggrunden på dette billede giver et meget godt indblik i hospitalets tilstand. David Caruso her spiller den ene af de to hovedroller, og det gør han faktisk rigtig godt.Peter Mullan her udfylder den anden hovedrolle, og det gør han faktisk endnu bedre.
Hospitalet gemmer på rigtig mange hemmeligheder, og har man nerver til det, er der masser af kroge og hemmelig rum at gå på opdagelse i.Denne form for ansigtsudtryk kan man lige så godt vænne sig til, hvis man har sat sig for at se Session 9.
I en kælder sort som kul - aller dybest nede. Om jeg begriber hvorfor der altid er én der ikke kan dy sig for at skulle ned i de mørkeste rum.Anderson instruerer Mullan - og det samarbejder virker til at fungere perfekt. Ihvertfald efter resultatet at dømme.
De andres mening
HS  
****..
 OK skuespilpræstationer, GENIAL location!
Brugernes karakter
 2 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 2.0 
6:(0)
5:(0)
4:(0)
3:(0)
2:(2)
1:(0)







Brugerkommentarer (2)



The subject of wizards and sex is a complicated one, but as has already been indicated it does, in essence, boil down to this: when it comes to wine, women and song, wizards are allowed to get drunk and croon as much as they like.
-- Terry Pratchett (Sourcery)