SpilPlayStation 2: Prince of Persia: The Sands of TimeMorten Petersen26. nov 2003Tilbage til Hovedsiden

*****.

Denne artikel fra arkivet er tilfældigt valgt til genudgivelse d. 29. apr 2012 af DarkLight
Denne artikel fra arkivet er tilfældigt valgt til genudgivelse d. 1. aug 2009 af larskl

Det snart 15 år gamle spil Prince of Persia har fået en længe ventet opdatering. Det er ekstra godt for os nostalgikere, men selvom man ikke har stiftet bekendskab med originalen, er det bestemt en prøvetur værd.

Baggrunden

For mange år siden - helt tilbage i 1989 - udgav Bröderbund et spil med det velklingende navn Prince of Persia til Apple og PC. Det var et 2D-platformsspil, og gik i sin enkelthed ud på at føre hovepersonen - prinsen - uskadt gennem de mange baner for at redde prinsessen. Undervejs lurede mange farer i form af faldgruber, pigge samt fælder af forskellig art. Simpelt men fængende. Men det, der umiddelbart fangede øjet, var den utroligt realistiske og flydende animation af prinsen. Bare det at løbe omkring på banerne var en fryd for øjet.

Manden bag spillet, Jordan Mechner, havde fået den ide at optage sin bror med et videokamera, mens denne udførte forskellige handlinger, så som at løbe, hoppe osv. Herefter studerede han nøje disse optagelser og digitaliserede sin brors bevægelser i form af den nu legendariske prins. Spillet endte nærmest som en familiebegivenhed, idet Mechners far stod for at komponere musikken. Det tog ialt fire år at udvikle, og Mechner var kun 25 år, da det endelig udkom i 1989. Prince of Persia solgte over to millioner kopier, og både dette spil samt dets efterfølger, med den knapt så opfindsomme titel Prince of Persia 2, blev store succeser.

I 1999 blev Mechner igen indblandet i et Prince of Persia-projekt, denne gang som kreativ konsulent på et nyt spil i serien. Spillet, der havde titlen Prince of Persia 3D, skulle føre prinsen ind i spillenes 3D-æra, med en titel der blandede PoP-universet med et Tomb Raider-lignende gameplay. Spillet var et gevaldigt flop og herefter mistede Mechner modet og troen på PoP i et stykke tid.

Det var derfor med en sund portion skepsis, at han tog imod UbiSofts invitation til at se deres første prototype på et nyt PoP-spil. Hvor UbiSoft nu ejede rettighederne til at udgive Prince of Persia-spil, var det stadig Mechner, der ejede de intellektuelle rettigheder. Dermed var UbiSoft nødt til at få Mechners accept til at skabe et nyt spil, før de kunne gå igang. Heldigvis for UbiSoft - og os - var prototypen af spillet i stand til at forny Mechners entusiasme og tro på PoP-franchisen i rigelige mængder, og efter at have fået grønt lys fra Mechner gik UbiSofts udviklingshold i Montreal igang med projektet for alvor.


Historien

Kongen af Persien ligger i krig med nabonationen, og på det tidspunkt hvor vi kommer ind i historien har deres hær omringet og belejret Maharajaens palads. Maharajaens vizir har forrådt ham og hjælper den persiske konge og hans mænd ind i paladset. Kongens søn, den unge prins af Persien, er ivrig efter at ære sin far og bevise sit værd i kamp. Dette kan han opnå ved at være den første, der når til Maharajaens skatkammer og bringer et værdigt trofæ tilbage til kongen. Da prinsen når skatkammeret, finder han en mystisk daggert, og det bliver så trofæet, som han bringer tilbage. Da han når tilbage til sin far, har denne allerede overvundet Maharajaens styrker og er igang med at plyndre paladset.

Viziren - forræderen - kræver nu sin belønning for at have hjulpet Kongen og ønsker netop den kniv, prinsen har bragt tilbage. Dette nægter kongen imidlertid, da han ikke vil tage sin søns første kamptrofæ fra ham, og viziren udtænker i stedet en anden plan. Han lokker prinsen til at bruge den mystiske daggert til at åbne et gigantisk timeglas. Dette timeglas indeholder The Sands of Time, og ved at åbne timeglasset slipper han en forfærdelig forbandelse løs over hele nationen. Alle på nær prinsen, viziren og Maharajaens datter bliver forvandlet til uhyggelige og blodtørstige monstre af forbandelsen - inklusiv hans egen far. prinsen indser, hvilken forfærdelig ugerning han har begået og sværger at rette op på det igen.


Innovation

Der er gået en hel del år siden det første PoP-spil tog verden med storm. En stor udfordring for udviklerne har således været at bringe Prince of Persia-serien over i 3D med succes. Det tidligere forsøg var en fiasko, men denne gang er det i høj grad lykkes. Prinsens akrobatiske evner er videreført og kraftigt udbygget, så de fungerer i et 3D-miljø. Han er intet mindre end et akrobatisk vidunder, der med Matrix-lignenede evner kan løbe på lodrette vægge, svinge sig rundt på rør og søjler, springe fra væg til væg og meget mere. Alt sammen utroligt elegant, flydende og veludført - det hele fungerer perfekt og knapperne ligger godt på joypad'et. Det giver en meget behagelig og tilfredsstillende fornemmelse at sende hovedpersonen igennem den ene serie af halsbrækkende stunts efter det andet uden det mindste besvær.

Den helt store nyhed er dog at finde i den særlige daggert, man finder i starten af spillet. Denne er nemlig i stand til at styre tid i begrænset omfang. Dette kan bruges i kamp, hvor man kan fryse fjenderne fast, men vigtigst af alt giver det mulighed for at spole tiden tilbage på kommando. Dette er en yderst behagelig funktion, når man ofte skal kaste sig ud fra store højder og lande perfekt på en tynd bjælke. Lander man forkert, eller styrter i døden af andre årsager, kan man med et enkelt tryk på en knap aktivere denne funktion, hvorefter tiden standser og langsomt kører baglæns, ligesom et videobånd der spoles tilbage.

Det er naturligvis begrænset, hvor langt tilbage man kan gå, og også hvor mange gange man kan gøre det. Daggerten har et antal såkaldte "sandtanke" og hver af disse tillader en enkelt "tilbagespoling". Daggerten udvikler sig imidlertid i løbet af spillet, og efterhånden som man kommer frem, får den både flere sandtanke og evner. En genial funktion der gør, at man aldrig bliver frustreret over at fejle et svært hop, styrte i døden og skulle spille hele den pågældende sektion forfra - og samtidig er det flettet smidigt ind i historien.

Kampsystemet bygger videre på vores helts akrobatiske evner, og kampsekvenserne er også elegante og flydende. Prinsen kan parere, undvige i alle retninger, løbe hen over en fjende for at vende sig i luften og nærmest hugge ham midt over i en enkelt glidende bevægelse. Han kan såmænd også lave counters, dvs. "gribe" en modstanders angreb og vende det mod ham selv, og bruge væggene til at lave andre akrobatiske angreb. Alt i alt et godt kampsystem, der bygger videre på de evner, man allerede er udstyret med.

Helt perfekt er det dog ikke, idet de senere kampe kan blive enormt frustrerende af forskellige årsager. Når man har slået en fjende til jorden, er han nemlig ikke helt død. Den magiske daggert besidder imidlertid evnen til at dræbe monstrene endeligt, og i samme ombæring fyldes en af de tomme "sandtanke" igen. Det er dog nogle gange lettere sagt end gjort - især i de senere kampe. Her finder man sig ofte omringet af op til fire modstandere, der alle angriber lystigt hvorfor det kan være ganske problematisk at finde et "hul" i angrebsbølgerne, så man kan nå at anvende sin daggert på en slagen fjende. Alt for ofte koster det enten en sabel i ryggen eller også er man er for længe om at "afslutte sit arbejde", hvilket betyder, at fjenden kommer til live igen.


Camera... lights... action!

Spillet er bygget op omkring en historie, som den unge prins fortæller. Historien er forfattet af Jordan Mechner - vel at mærke efter at han så "rewind"-funktionen, og man må sige, at det er lykkes ham at skrue en ganske god historie sammen, der inkorporerer tidsfunktionen på en genial måde. Slutningen er en spillefilm værdig og runder spillet af på en snedig måde, så man sidder tilbage med et smil på læben og tænker "selvfølgelig!". Den grafiske side af spillet understøtter også følelsen af at medvirke i en film. Handlingen udspiller sig i flotte og store omgivelser, og man kan ikke lade være med at sende en tanke til ICO når man ser de enorme udendørs scener omkring paladset.

Der er leget med zoom-effekter, og hele billedet synes at have en slags "gloss-filter" over sig. Banerne er meget store, detaljerede og frem for alt utroligt flotte og stemningsfyldte. Desværre kører spillet ikke i 60 fps[*], og enkelte gange kan man også opleve en smule slowdown[*], men det hører absolut til sjældenhederne. Spillet var da også gennem to grafikmotorer, før man endelig fandt en, der passede. De første prototyper blev udviklet på Unreal-motoren, men senere skiftede udviklerne denne ud med JADE-motoren som UbiSoft selv havde udviklet til et af deres andre spil under produktion; Beyond Good & Evil. Til sidst måtte man dog se i øjnene, at denne ikke kunne klare PoPs grafiske behov, og man udskiftede en sidste gang. Resultatet er et spil, der er særdeles kompetent grafisk.

Også lydsiden er lykkedes overdådigt. Stuart Chatwood, der har stået for de musiske kompositioner, har ramt den helt rigtige stemning. Flot, melodiøs musik, der aldrig er i vejen og altid hjælper til at understrege historiens enkelte dele. VA[*]'en er godt udført og hele spillets historie foregår i en slags "datid". Som om man får det hele genfortalt af den unge prins mens man spiller. Lykkes det eksempelvis for spilleren at dø, på trods af at man har daggerten til hjælp, hører man prinsen sige: "no, wait... that's not what happened.". Dette kædes igen fint sammen med historiens slutning, som jeg ikke skal røbe mere af.


Mangler udfordring

Bortset fra nogle af de mere frustrerende kampsekvenser er PoP et spil, man gerne vil have mere af. Derfor er det lidt skuffende, at spillet er så let, som det er. Samtidig, eller måske som en konsekvens heraf, er det heller ikke noget særligt langt spil. Det lykkedes mig at gennemføre spillet på lige under ni timer, og jeg tog mig endda god tid til at studere banerne undervejs, og samle min kæbe op fra gulvet når jeg beundrede nogle af de virkelig flotte områder i spillet. Det er nok ikke usandsynligt, at man vil kunne gennemføre spillet på under syv timer, hvis man spiller målrettet - og det på trods af at udviklerne i GameSpots behind the game hævder, at der skulle være omkring 17 timers spilletid. Der er måske lidt ekstra tid at hente i de tre baner fra det originale Prince of Persia, der også er at finde i spillet, men det tælles nok mere i minutter end timer.

Udviklerne har endda gjort spillet endnu lettere ved hele tiden at vise spilleren, hvordan denne kommer igennem det næste sæt udfordringer. Dette gøres gennem små "visioner" ved hvert savepoint. Her vises i små hurtige klip hvordan forskellige hop skal udføres og fælder omgås. Meget sødt de første par gange, men ellers ganske unødvendigt, da spillet er rigeligt kort og let i forvejen. En stor del af skylden har de høje herrer hos UbiSoft, der krævede, at spillet blev beskåret kraftigt for at det skulle kunne nå at komme i handelen op til julesalget 2003. En forretningsmæssig sund beslutning, men i den ovenfor omtalte feature fra GameSpot beklager udviklerne sig over, at de måtte skære så meget i indholdet. Jeg er enig - det er alt for let og for kort.

Konklusionen er klar: det er lykkes for UbiSoft at videreføre legenden i alle tre dimensioner. Spillet er flot, medrivende og godt fortalt, og Jordan Mechner kan herfra modtage mange points for en veldrejet historie. Han formår ikke kun at flette en spil-feature som tidsstyring ind i historien, men også at gøre den til det bærende element gennem hele spillet. At spillet er forfærdeligt kort gøres ikke bedre af, at det er så godt at spille, men i sidste ende er det den stigende frustration gennem de heldigvis få, men i længden eskalerende kampe, der koster den sjette stjerne.


Der er 55 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation 2
Udgivelsesdato21. nov 2003
FormatPAL
UdviklerUbisoft Montreal Studios
UdgiverUbisoft
Udlånt afUbisoft
Websitewww.princeofpersiaga[...]
Se også:
PlayStation 2: Beyond Good & Evil
Xbox 360: Prince of Persia
Xbox: Prince of Persia: The Sands of Time
Xbox: Prince of Persia: The Two Thrones
PlayStation 2: Prince of Persia: Warrior Within
Kommentarer 55 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1 
Anslået spilletid8 timer
ELSPA rating12+
Onlinespilnej
Linknej
Valg af 50/60 Hznej
16:9 Widescreennej
Billeder
De er ikke større end at de kan ligge ned. Mens de ligger ned gælder det så om at få suget deres sjæl med den magiske daggert.I starten af spillet ydes moderat modstand.
Ved hvert savepoint får den unge prins et syn. Herigennem ser han hvordan det næste sæt udfordringer skal tackles.
Et hurtigt spring, vende i luften og lade sablen synke ind i ryggen på modstanderen.
Det nytter ikke at flygte, for fjenderne kan teleportere sig rundt i landskabet.I think I'm gonna make it... yesyesyesyes!
En fjende fastfryses i tid med den magiske daggert. Herefter kan prinsen roligt skære ham i stykker mens han hænger i luften.
Øvelser der er en OL-medalje værdige udføres let og ubesværet.
Jeg tror bare vi lader billedet tale for sig selv.Stort... grandiøst... minder om ICO i størrelse og form.
Vand er lig med liv i dette spil. Når alle fjender er overvundet kan man genfinde sin styrke ved at drikke noget aqua vitaeSokoban?
Eller Indiana Jones...Sådan ser det ud når man løber langs en væg. Under vor helt ses de velkendte pigge fra den originale Prince of Persia. Går man langsomt hen over disse har man intet at frygte...
Listen... make you a deal. You eat a few breath-mints and I'll not take your soul, ok?Freeze!
Her gøres arbejdet færdigt og monstrets sjæl suget op af den magiske daggert.Don't they have a donkey for this?
De andres mening
CSW  
*****.
 Fabelagtigt i ordets bogstavelige forstand.
LKL  
*****.
 Suverænt godt spil der næsten bliver ødelagt af et elendigt kampsystem.
Brugernes karakter
 1 bruger har givet karakteren 5







Brugerkommentarer (55)



Tantor: I've had it with you and your emotional constipation!
-- Tarzan