Geeks UnpluggedRejsebrev fra Japan: KyotoLars Jørgensen24. nov 2003Tilbage til Hovedsiden


Turen går til Kyoto, hvor jeg opdager at Japan også kan være lige så smukt som i guidebøgerne og tager et seriøst varmt bad.

Familien råder over en minivan med 8 siddepladser, så turen til Kyoto ville med garanti blive komfortabel. Jeg undrede mig kortvarigt over, hvordan de havde tænkt sig at finde seværdigheder, de aldrig har set i en by, de sjældent besøger. "Hvad er telefonnummeret til det første tempel?", spurgte chaufføren og efter at have indtastet det i GPS'en, som hedder "Navi" her, informerede en venlig kvindestemme os om, at turen ville strække sig over 160 km og tage ca. 2 timer.

På motorvejen viste den et kort over ruten, og når man kørte ind i byen skiftede den til et 3D-display, hvor man kunne se kendemærker såsom benzintanke, butikker og andre bygninger. Det var imponerende så tæt på virkeligheden det computergenererede billede var. Men Kyoto er en gammel by med forvirrende og smalle veje, så det lykkedes os alligevel at køre forkert og mens vi sad og blev stressede, spurgte Navi'en om det ikke snart var på tide med en pause.

Vel ankomne til dagens første tempel, Kyomizudera - ét af de mest berømte templer i Japan - oplever vi igen den eminente japanske service, der eksisterer alle steder her i landet, lige fra den mindste, snuskede ramen -shop til det største luksushotel. Vi skulle parkere bilen, og blev vinket ind på en parkeringsplads. En mand styrter ud fra det diminutive kontor og guider os hele vejen hen til den plads, han har udset til os, informerer os om prisen og giver os en parkeringsbillet. Andre steder skulle vi bare køre ind på pladsen og forlade bilen med nøglerne i tændingen, hvorefter vi kunne spankulere ud og nyde omgivelserne mens personalet parkerede bilen.

Alle har sikkert set billeder fra guidebøger med smukke gamle bygninger og tænkt at Japan må være et meget smukt land at besøge. De billeder er dog langt fra den virkelighed, der møder øjet her: Folk gider ikke at bo i gamle huse, så de fleste huse er ikke mere end 15-20 år gamle og ligner noget, der er bygget af rester fra det sidste jordskælv. Byplanlægning lader slet ikke til at eksistere, folk knalder bare huse op efter forgodtbefindende, og udformningen svarer stort set til det, de kunne finde på lossepladsen, den dag de byggede huset.

Men denne dag opdagede jeg, hvordan Japan også kan være forstummende smukt.

Kyomizudera er et ret så stort tempelkompleks bygget i mange niveauer op ad en bjergside. Templet er over 1200 år gammelt, men der eksisterer ikke meget af den originale struktur i dag. Japanerne har bygget deres helligdomme af træ, og den slags har det med at brænde ned med jævne mellemrum igennem århundrederne. Kyomizudera er således blevet udraderet og genopbygget mange gange de sidste tusind år, men har stadig sin oprindelige form.

Med sine mange templer er Kyoto en af de smukkeste byer i Japan, og amerikanerne undlod da også at bombe den under 2. verdenskrig af netop samme grund. De mange seværdigheder resulterer også i mange besøg fra gaijin - udlændige. Turister er en knap ressource i Japan, så når chancen byder sig er det om at slå til: Jeg blev overfaldet mange gange af små klynger af skoleelever, der havde fået til opgave at trænge en udlænding op i et hjørne og true vedkommende med gebrokkent engelsk. De spurgte, hvor jeg kom fra, hvad jeg syntes om Kyoto og om de måtte tage et billede sammen med mig. Det var tydeligt at de havde lært spørgsmålene udenad, og det var lige så tydeligt, at de ikke fattede en brik af mine svar, selvom de var meget simple. Engelsk er ikke vigtigt her, hvor alt foregår på japansk, og hvor alle de bedste produkter, det være sig biler, elektriske apparater, mad eller underholdning, bliver fremstillet lokalt. Udlandet er et eksotisk sted, som er sjovt at høre om, men ikke nødvendigt at beskæftige sig med.

Tempelbesøgene i Kyoto var en vidunderlig oplevelse, jeg ikke kan beskrive med ord. Jeg vil lade de mange billeder tale for sig selv.

Ryokan

Efter tempelbesøgene begyndte mørket at sænke sig og sulten at melde sig. Vores Navi, som huskede os på at tænde lygterne, guidede os hen til den Ryokan, vi havde reserveret værelser i.

En ryokan er en traditionel japansk kro, som regel drevet af en familie. Ryokan er anderledes end hoteller, og det er her japanerne kommer for at koble af fra hverdagens stress ved at søge ind i fortidens sindsro og sjælefred. Når man ankommer, bliver man budt velkommen af personalet, og man deponerer sine sko ved indgangen. Dem ser man først igen, når man forlader stedet.

Herefter går man op på værelset, som bare er et rum med tatami-måtter på gulvet og et lille bord i midten. Der er hverken sofa, seng eller andre moderne bekvemmeligheder. Mens vi drak en kop varm ocha (grøn te), prøvede jeg fordækt at udfritte folk for nogle oplysninger om den forestående badeseance, som en ryokan også byder på. Jeg havde jo set billeder, så jeg spurgte om man havde håndklæde om livet, når man gik i bad.

Nej, det er kun på billederne.

Jamen, bader mænd og kvinder så nøgne sammen?

Nej, der er adskildte badeområder.

Selvom jeg efterhånden forstår en del japansk, er min evne til at tale sproget stadig meget begrænset, og med et indre billede af mig og svigerfar alene, nøgne og uden tolk, styrede jeg direkte mod den nærmeste automat og købte et par iskolde Malt's (min foretrukne øl efter at have smagt mig igennem det lokale udbud) til at løsne talebåndet med.

I omklædningsrummet smider man sine klude - og det er i øvrigt sidste gang man får brug for dem, før man forlader stedet - og går ind i vaskerummet med sin vaskeklud. Her vasker mig sig grundigt, for man skal jo være ren, når man går i bad i japan. Når sæben er skyllet af, kan man stige ned i et bassin, som indeholder ca. 42 grader varmt vand. For min danske viking-krop var det pænt varmt, men det viste sig kun at være den indledende manøvre til det rigtige bad.

Fra bassinet kunne man åbne en dør og komme udenfor i den kolde efterårsluft. Vores ryokan lå på en bjergside, så man kom ud i et lille lukket område, hvor der på den ene side blot var bjerg og træer og den anden side var afskærmet af bygningen. Her stod Goemon no ofuro - Goemons bad. Goemon var en berygtet tyv fra gamle tider, som voldte store kvaler for den lokale Shogun. Da han endelig blev fanget, blev han placeret i et stort kar og kogt levende. Goemon no ofuro er et stort, cirkelrundt kar på ca. 180 cm i diameter og omkring 70 cm dybt, og efter at have siddet i det, har jeg stor forståelse for Goemons grufulde skæbne. Det vand var varmt. Efter blot ti minutter begyndte jeg at se sorte pletter danse for øjnene af mig, og da jeg rejste mig for at gå, var jeg nær dejset omkuld.

Efter badet ifører man sig en simpel kimono, der minder om en tynd badekåbe. De fandtes kun i én størrelse, så man kan let regne ud, at jeg så rimelig latterlig ud i den. Men jeg insisterede alligevel på at gå med den, fordi samtlige andre gæster gjorde det og fordi jeg kun kender omkring 10 mennesker i det her land. De 7 af dem er jeg i familie med - de har sgu bare at acceptere mig som jeg er - og de resterende tre var sandsynligvis ikke i bygningen. Under middagen dragede jeg en del stjålne blikke, men det er jeg efterhånden vant til her.

Da middagen var overstået, blev jeg enig med mig selv om, at Goemon var en tøsedreng, så jeg tog turen ud i badet igen. I mellemtiden var det begyndt at regne, og at sidde i den iskolde regn med kroppen nedsænket i skoldhedt vand er en oplevelse, der næsten ikke kan beskrives. Enhver form for stress og anspændthed siver stille og roligt ud af kroppen, mens man bare bliver ét med lyden af den plaskende regn og rislen fra det varme vand, der konstant løber ned i karret fra et bambusrør. Der måtte tre forsøg til, før det lykkedes mig at forlade Goemons kar. De første to gange vendte jeg om på halvvejen og kravlede ned i det igen.

Således opblødt, med rosinfingre og kogt hummerfarve, vaklede jeg tilbage til vores værelse. Her havde pigerne lagt madresser (stenhårde og gode for ryggen) og dyner på gulvet. Vi rådede over to rum, og det var meningen at mænd og kvinder skulle sove hver for sig, men da ungerne ville sove hos mændene, besluttede vi at alle skulle sove i samme rum. Så lå vi på madresserne og småsludrede indtil vi stille og roligt drattede i søvn, én efter en.

Om morgenen satte jeg mig hen til det åbne vindue, drak en dåse varm kaffe, røg en cigaret og så morgendisen langsomt og majestætisk rulle sig op ad en bjergside, som brændte med alle efterårets farver. Om efteråret valfarter japanerne til Kyoto, og det er der en rigtig god grund til. Her er smukt som bare pokker.


Der er 41 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1069490450135_3544.jpg






KOMMENTARER (41)

n/a123Næste side
1:   kolben Wow!   24. nov 2003 00:29
Sikke nogle billeder. Jeg er målløs.
 
 
2:   Walhallen Ahhhhh   24. nov 2003 09:33
Sidder og bliver helt misundelig 8-)
 
 
3:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul futuru   24. nov 2003 10:52
Det slår mig, at Japan ligger i fremtiden.

Ikke med flyvende biler og alt det andet fjolleri fra dårlig Americana i 50'erne, men den reelle fremtid, hvor telefonerne altid kan lidt mere og hvor GPSen er en integreret og funktionel ting i stedet for et fjollet stykke legetøj.

Det er sjovt, for når jeg som vesterlænding en sjælden gang bevæger mig udenfor Europa og USA føler jeg det altid, som om jeg er rejst tilbage i tiden. Men Japan, det er at rejse frem i tiden.

Onanothernote: Badene. Jeg syntes godt nok at 42-grader-karret i Reykjavik var varmt, så den hummersuppe du kogte i kan jeg slet ikke forestille mig, men jeg kan kun skrive under på, at det at sidde i et varmt kar, mens den kolde regn daler, er en helt, helt speciel fornemmelse.
Svar: #4 #9 #22
 
4:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. @3   24. nov 2003 12:35
Ja, det er en tur ind i fremtiden at være her.

Vi var i Yamada Denki igen, og jeg checkede lige deres pc-afdeling ud. Deres notebooks har fået plasmaskærme. Det ser ubeskriveligt godt ud, og jeg stod bare og gloede i flere minutter, helt lammet. Forskellen fra et TFT-display kan slet ikke beskrives. Jeg tog nogle billeder, men man kan naturligvis ikke se, hvor abnormt godt, det ser ud.

I fjernsynsafdelingen er alting store, flade plasmaskærme. Og de har fået rigtigt hi-def fjernsyn, der også ser absurd godt ud. Ikke noget med planer på tegnebordet, men reelle hi-def-kanaler på kabel-tv.

Jeg har lige læst i Politiken, at Danmark er det land i verden med hurtigst internetforbindelse. Det forstår jeg ikke, fordi vi har lige fået lagt ADSL ind i lejligheden her. 26 Mbps.

Jep. 13 gange hurtigere end den hurtigeste ADSL-forbindelse i Danmark.

Provideren hedder "Yahoo BB!" og de stormer frem her. De står og deler gratis bredbånds-routere (som for få hundrede yen kan gøres til wireless access points) ud på gadehjørnerne og de første tre måneder er gratis. Derefter koster det kr. 200 om måneden. Leveringstid? 2 uger. Man har jo allerede fået udstyret, så de sender bare et brev og siger "d. 20. november må I gerne installere routeren". Og det virkede i første forsøg. Ikke nok med det, så sælger Yahoo BB! også VoIP-telefoner til deres ADSL-kunder - trådløse, naturligvis. Taksten for at ringe til andre Yahoo BB!-brugere (som der er millioner af)? 0 yen. For at ringe til en almindelig telefon? 3 yen (18 øre) i minuttet.

Yahoo BB! leverer også bredbånds-tv. Man sætter bare en boks oven på sit fjernsyn, og så er der programmer ad libitum, on demand, leveret over internet.

Et andet eksempel, også fra Yamada Denki, er deres point cards. Når man køber noget, får man points, som direkte kan oversættes til yen, som man kan bruge som rabat til fremtidige køb. Yamada Denki's point card er et plastickort i kreditstørrelse, med et stort sølvfarvet metalfelt, hvor man kan se dato for sidste køb og optjente points. Når man køber noget, sætter de kortet ind i en maskine, som sletter feltet og præger det med informationen fra købet. Det lyder simpelt, men ligner noget fra en science fiction-film, når man ser det.

I går sad jeg og så et sportsprogram på fjernsynet, hvor der dukkede noget CG op for at illudere nogle fodbold-stillinger. Intet nyt i det, men de har sørget for at CG'en genereres i samspil med kameraføringen i studiet. Når kameraet bevæger sig, flytter CG'en sig også, som om den var fysisk til stede i studiet. Når de skulle vise detaljer i CG'en, fulgte kameraet i studiet med, så det så ud som om de zoomede ind på den CG-tabel, der hang midt i luften. Det så fabelagtigt ud, og det var lavet så perfekt at der gik et stykke tid, før lynet slog ned i mig og jeg bare sad og måbede.
Svar: #5
 
5:   jfallesen @4   24. nov 2003 13:04
26 Mbps er ikke ADSL, snarere VDSL. Det kan kun lade sig gøre over meget korte afstande og er derfor i praksis næppe muligt i Danmark med vores teleinfrastruktur.

Meget mere interessant er fiber direkte til husstanden. Og det er altså også virkelighed i Danmark - komplet med hurtigt Internet, tv-kanaler, ægte video on demand og telefoni. Se bare FTH Bredbånd. Vi halter bare langt bagefter på udbredelsen, fordi det danske telemarked dels er stokkonservativt, dels er fokuseret 100% på pris og ikke andet.

Og bredbåndsroutere kan de sagtens forære væk - de kan jo alligevel købes uden wireless for under 500 kroner…
Svar: #6
 
6:   jacob_tf brække knæ og mere...   24. nov 2003 13:17
Enten er Lars ret usmidig, eller også er jeg rimelig mobil, for jeg kan da godt sidde som fruen på billedet. Hvis jeg vel at mærke sætter mig forsigtigt (mest pga. familiens fremtid ;-)

Mht. ADSL, så kan man jo få op til 8Mbit herhjemme, men jeg synes faktisk også tit vi er en del bagefter herhjemme. Som Lars (og Peter) nævner, er der bl.a. med telefoni og gps, og i det hele taget virker det som om vi bare skal bruge evigheder på at acceptere tingene.

@5: Ja der er FTH Bredbånd, men det er ekstremt lidt udbredt og hvis man skal have en chance for at få det, skal man bo i et større boligkompleks og have mange med på idéen, eller også skal man bare have KASSEN.

En mere réel mulighed er gennem TDC og deres udbredelse af Fiber. F.eks. har TDC i Slagelse mulighed for at trække en fiber en til 95% af byens boliger for meget få penge, da de netop har været lidt forudseende og lagt flere ringe af fiber gennem byen. Men som du selv siger, telemarkedet er stokkonservativt. Suk.

Det med laptop og plasmaskærme... de billeder må du meget gerne poste Lars, dem er jeg faktisk ret interesseret i at se, det har jeg slet ikke set/hørt om før.
Svar: #7
 
7:   jfallesen @6   24. nov 2003 13:32
Jeg vil æde min gamle hat, hvis vi ikke senest i løbet af 2004 kommer til at se tilbud på fiberadgang uden for lejlighedsblokke til priser, der er meget attraktive.

Der er flere selskaber, der arbejder med planer i den retning, herunder bl.a. NESA, der kombinerer den igangværende nedgravning af luftledning med etablering af fiberforbindelser.

TDC kan ikke stjæle dette marked på samme måde som ADSL-markedet, for her er de på lige fod med alle de andre: De har nemlig ikke de nødvendige kabler og forbindelser liggende allerede.
 
 
8:   kolben skal udfyldes   24. nov 2003 14:01
Jeg har lige læst i Politiken, at Danmark er det land i verden med hurtigst internetforbindelse. Det forstår jeg ikke, fordi vi har lige fået lagt ADSL ind i lejligheden her. 26 Mbps.

Den undersøgelse Politiken refererer til, er en ITU har lavet. Undersøgelsen er baseret på udbredelsen af internet og ikke kun hvor hurtigt internet, de, der har det, har. Resultatet af undersøgelsen findes her.

Jeg har på fornemmelsen at internet i Japan er super godt med, visse steder, men mangler helt andre steder. Jeg skal ikke gøre mig for klog på det, men det virker som den fornuftigste forklaring.

ITU viser også hvordan de har udregnet rangeringen. Det er baseret på kategorierne Infrastructure, Affordability, Knowledge, Quality og Usage.
Svar: #11 Opdateret: 24. nov 2003  
 
9:   henrikmk @3   24. nov 2003 20:01
I går sad jeg og så et sportsprogram på fjernsynet, hvor der dukkede noget CG op for at illudere nogle fodbold-stillinger. Intet nyt i det, men de har sørget for at CG'en genereres i samspil med kameraføringen i studiet.

Det er faktisk noget der har været ude i et stykke tid. DR2 bruger det flittigt til at lave virtuelle TV-studier med som først vist i Viden Om for et halvt års tid siden, og jeg så det i TV2 Zulu i en football-kamp for et par år siden.

Tidligere eksperimenter gik ud på at fjerne dele af et billede, f.eks. bolden i en fodboldkamp, eller skøjteløberen på isen. Det kan lade sig gøre i realtime. Det er egentlig et spørgsmål om avanceret mønster- og bevægelsesgenkendelse, som vi har fået viden om gennem motion capturing til overlægning af computereffekter i spillefilm og bruges også i diverse komprimerede videoformater, såsom MPEG2 eller DiVX encoding.

Ingen tvivl om at man sagtens kan se at der er tale om CG, men der går nok ikke mange år inden man kan lave realtime billedmanipulation på denne måde, så det slet ikke kan ses. Uhyggeligt.
Svar: #10
 
10:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul @9   24. nov 2003 20:25
Ydermere er der jo den der detalje med "kridstregerne".

Alle mulige sportsudsendelser har pludselig fået virtuelle kridttegninger, der viser forskellige taktiske ting som afstanden til hullet i golf, osv.

Første gang jeg bemærkede det var ved en fodboldkamp, hvor jeg undrede mig over, at man havde malet de to holds logoer på banen.
 
 
11:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. @8   25. nov 2003 07:54
Jeg har på fornemmelsen at internet i Japan er super godt med, visse steder, men mangler helt andre steder. Jeg skal ikke gøre mig for klog på det, men det virker som den fornuftigste forklaring.

For et par år siden, var Japan langt bagefter resten af vesten med hensyn til udbredelse af Internet. Så vidt jeg ved, er det verdens hurtigest voksende marked i øjeblikket. Det er i hvert fald let at tro på, når man ser hvor hårdt de pusher Yahoo BB! og andre produkter hernede.
Svar: #12
 
12:   jfallesen @11   25. nov 2003 09:33
Hvordan ser det ud uden for byområderne? På det punkt klarer vi os flot i Danmark - der er meget få steder, hvor man slet ikke kan få andet end en analog linje eller ISDN.
Svar: #15
 
13:   henrikmk skal udfyldes   25. nov 2003 17:00
Der er meget få steder, hvor man slet ikke kan få andet end en analog linje eller ISDN.

Det gider jeg slet ikke kommentere. Nej. :-P
 
 
14:   maty ADSL-projekt   26. nov 2003 11:03
Jeg har netop afsluttet et stort hjemmearbejdspladsprojekt, hvor vi dels udskiftede samtlige ISDN-forbindelser til ADSL og etablerede en kæmpe mængde linjer efterfølgende. Vi var klar over, at TDC advarede os om, at op til 5% muligvis ikke kunne få ADSL.

Ikke en eneste af vores (mange) installationer har ikke kunnet få ADSL. Godt nok har der været problemer med at få etableret nogle stykker og ca. 3% endte med en lavere båndbredde end vores normale 512/512 Kbit, men jeg var positivt overrasket over, at alle havde fået.

På privat ADSL'er har jeg hørt at de har gjort noget med dæmpningskriterierne (ultimo oktober) der gør, at de nu kan tilbyde ADSL til steder de ikke kunne før. Prøv dog at kontakte dem igen og sig de skal forsøge at lave en ny måling på din linje. Fortæl dem også gerne, at du er mere end villig til at konvertere din ISDN-linje til en analog linje hvis de kan levere ADSL. De kan ofte levere bedre kvalitets ADSL på analoge linjer end på ISDN.
 
 
15:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. @12   26. nov 2003 16:49
Hvordan ser det ud uden for byområderne?

Så vidt jeg ved, udmærket. De har jo den enorme fordel, at de ikke graver noget ned her. Al kabelføring er via master grundet jordskælvsproblemerne. Ny kabelføring er derfor meget let.

Og grimt.
Svar: #17
 
16:   henrikmk skal udfyldes   26. nov 2003 19:06

På privat ADSL'er har jeg hørt at de har gjort noget med dæmpningskriterierne (ultimo oktober) der gør, at de nu kan tilbyde ADSL til steder de ikke kunne før.


Sært. Nøjagtigt den vending hørte jeg for et år siden. Og året før det igen. :-)
Men min bror havde besøg af en TDC tekniker for et par uger siden, da han fik lavet ISDN telefoni i firmaet. Han mente at det snildt kunne lade sig gøre at lave ADSL hos min bror (og han bor længere væk fra centralen end jeg), ved at sætte en forstærker op.

Efter en længere samtale med TDC, måtte teknikeren opgive. TDC vil simpelthen ikke udvide i området. Igen er jeg ret sikker på at det er fordi de tjener mere på at holde os på ISDN.

Der blev dog ikke spurgt om hvad forstærkeren ville koste, og om det kunne arrangeres at vi selv betalte den. Men den koster garanteret en halv Mercedes, og de vil nok meget hellere tilbyde os faste kredsløb i stedet til et par hundrede tusinde om året.

Prøv dog at kontakte dem igen og sig de skal forsøge at lave en ny måling på din linje. Fortæl dem også gerne, at du er mere end villig til at konvertere din ISDN-linje til en analog linje hvis de kan levere ADSL. De kan ofte levere bedre kvalitets ADSL på analoge linjer end på ISDN.

Jeps, det ved jeg. Men rigtig nok, jeg vil gør det til en årlig tradition at ringe og spørge efter en måling for at se om kobberet nu skulle ske være blevet bedre med tiden.
Jeg har regnet mig frem til at jeg kan spare op over 10.000 kr om året ved at skifte til en ADSL forbindelse, der i minimumkonfiguration vil være 4 gange hurtigere end ISDN og jeg kan være på døgnet rundt. Det er da noget man lige kan tænke over...
  Opdateret: 26. nov 2003  
 
17:   jfallesen @15   26. nov 2003 20:40
ADSL har jo ikke noget med gravning at gøre - det er noget med kabellængder og befolkningstæthed. Eller bor folk bare tæt alle steder?
Svar: #18
 
18:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. @17   27. nov 2003 14:51
Eller bor folk bare tæt alle steder?

80% af Japan er ubeboelige bjerge, og her bor 135 millioner mennesker. You betcha folk bor tæt. Nogle gange er der 35 cm mellem husene, no lie.
 
 
19:   bogorm befolkningstæthed   27. nov 2003 19:08
Her hvor jeg bor (Tønder) er der i den gamle bymidte også omkring 30-40cm mellem husene. De rige købmænd ville vel i sin tid have hvert deres hus, men det tilgængelige land, der ikke var oversvømmet om vinteren, var vel ikke så stort før man byggede diger og pumpede vandet væk.
 
 
20:   Kitano ljorg:   30. nov 2003 13:23
oplevede du nogle mærkbare jordskælv? De fleste er jo så små at de ikke mærkes.
Svar: #21
 





n/a123Næste side

SKRIV EN KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


"This is a lovely party," said the Bursar to a chair, "I wish I was here."
-- Terry Pratchett (Lords and Ladies)