På overfladen ligner Metal Arms: Glitch in the System (MA:GITS) et simpelt TPS^[*], hvor man blot styrer en robot i stedet for en akrobatisk, storbarmet brunette eller en iskold, slomo-skydende strømer. Heldigvis er der forskelle, og Glitch er en alsidig størrelse, som både kan kontrollere køretøjer og besætte andre robotter, som han så kan angribe fjenderne med uden fare for eget helbred. Han er desuden bevæbnet med et væld af forskellige våben, som i visse tilfælde kan kombineres til nogle ganske effektive - og underholdende - våben.

Opbygningen af spillet ligner ethvert andet af slagsen, hvor Glitch ganske lineært kæmper sig vej gennem bane efter bane, mens han bevæger sig længere ind bag fjendens linjer. Hans modstandere udgør forskellige andre robotter, hver med deres angrebs- og adfærdsmønstre, og med jævne mellemrum udsættes man for et boss-opgør. Hvor MA:GITS hæver sig over flertallet er i den intuitive styring af Glitch, og den tilfredsstillende fornemmelse man får i maven, når tempoet er på sit højeste, og man farer rundt og skyder på alt og alle.

Selvom skyderiet er i højsædet, så bydes der heldigvis på en del variation i missionerne, så det hele ikke bliver alt for monotont. Fra tid til anden bliver man eksempelvis udsat for missioner, der kræver brug af snigeri, eller også skal man bruge sin kløgt til at løse forskellige gåder, som dog ikke er særligt vanskelige. Endelig er der missioner, hvor man klatrer ombord i et af fire køretøjer og giver den gas over sletterne, eller besætter en fjendtlig robot og går amok. Alsidighed er, som det kan læses, et nøgleord i MA:GITS, og det er bl.a. uvisheden om indholdet af næste mission, der giver spilleren lyst til at komme videre. De omkring 50 missioner udspiller sig i seks forskellige miljøer, lige fra mineskakter over golde ørken- og bjergområder til en futuristisk storby, og de er alle passende detaljeret, med gode lyseffekter og tilpas stor forskelligartethed indenfor samme miljø. De enkelte baner indeholder også hemmelige gange og rum, så man bliver nødt til at kigge sig godt omkring, hvis man vil have det hele med. Opdateringshastigheden^[*] er god uden at være helt stabil, mens spillets draw-distance^[*] heldigvis er i top, så man virkelig kan nyde de udendørs scener.

Udviklerne har været ret opfindsomme, da de skulle konstruere Glitch's arsenal, og det har bl.a. resulteret i en slangebøsse, som man kan bruge sammen med granater, der ellers blot kan kastes. Nu kan de affyres med dødelig præcision (se billede), og mestrer man denne teknik, har man en klar overhånd i de intense kampsituationer. Derudover kan man benytte savklinge-geværer, laserrifler, raketstyr, bolt-pistoler og en "toaster", hvis skud af smeltet metal klistrer sig fast på modstanderne som napalm, hvilket får dem til at løbe paniske rundt. Mange af våbnene er således sjove at bruge, og det hænger fint sammen med den underliggende humor i spillet, både i dets historie, dialog og så selvfølgelig animationen af de forskellige robotter. Eksempelvis er det ganske sjovt at se Glitch vende tilbage til sin demonterede krop efter at have besat en anden robot - monteringen slutter med, at han sætter sit eget hoved på igen. Savklinge-geværet er også rod til alskens muntre situationer, idet man kan skyde armene af fjenderne, hvorved de ikke kan styre deres våben mere eller halshugge dem, så de går rundt i blinde. Endelig kan man også benytte specielle granater til at "omvende" fjenderne, hvorefter de begynder at slås indbyrdes. Jo, der er nok at se til og på, og man keder sig aldrig.

Skulle man alligevel begynde man at kede sig i solodelen, så har man dog det bedste til gode, da spillets absolut morsommeste oplevelser kan findes i kamp mod et par venner i split-screen^[*]. Der er et væld af forskellige parametre at rykke rundt på, men essensen er som regel den samme; skyd de andre, før de skyder dig. Og det er sjovt - meget sjovt. Banernes udformning, de forskellige power-ups og våben - specielt slangebøssen - og så den generelle tilfredsstillelse ved at se et missil ramme plet er fuldt ud på højde med TimeSplitters 2, og det siger ikke så lidt.

Dette er Swingin' Apes første udgivelse, og hvis det giver nogen som helst indikationer af fremtiden, så tegner den ganske lys for det lille firma. Metal Arms: Glitch in the System har charme, selvtillid og lækkert metal, og det er en decideret perle i multiplayer^[*], hvilket er medårsag til den femte stjerne. Eneste minus er den forholdsvist høje sværhedsgrad i singleplayer^[*], der muligvis vil stikke en kæp i hjulet for at få åbnet for alle arenaerne til brug i førnævnte multiplayer.

Der er fem kommentarer til artiklen