Hvad sker der når de største scenarier klemmes ned på de mindste medier, og kan en film som Hero overhovedet holde til det? En Kejser bliver anset for at være lige lovlig grådig når det kommer til udvidelsen af hans herredømme, så derfor udser tre ualmindeligt potente lejemordere ham som deres fjende nummer et. Hvad de ikke så komme, var vores hovedperson, der kalder sig Navneløs, som mod alles forventninger magter at stoppe alle tre. Det giver ham mulighed for at være en af de få der får lov til at opholde sig inden for ti skridts afstand fra den almægtige, men meget paranoide kejser. Ti skridt er ikke ret meget, når man tager i betragtning at Navneløs er kendt for at være ufejlbar med kirurgisk nøjagtighed, så længe det foregår inden for ti skridt. Tør Kejseren stole på sin redningsmand?
Kunsten at skabe detaljer
Mere kød behøves der ikke på det plot, når en af filmhistoriens mest imponerende kampsportsfilm skal nydes, for den tager sin fortællerstil mindst lige så alvorligt som det der fortælles. Mange eksempler herpå kom Anders med i sin tidlige anmeldelse af Video CD’en. Jeg så filmen første gang da den havde premiere, og den er i sandhed en af dem jeg er glad for at jeg prioriterede at se i biografen frem for at vente på DVD’en, for billedsiden er mildest talt imponerende. Det var ikke mindst derfor jeg med forventningens glæde, og en lille smule skepsis satte DVD’en på derhjemme, for at se den på mit widescreen tv.
Lad det være sagt med det samme: De imponerende billeder taber naturligvis noget af deres anslag når de presses ned på et fjernsyn, men til gengæld bliver der så plads til en masse andre værdier som filmen har, og som ganske enkelt blev visuelt overdøvet på lærredet. Den ene lækre og veltænkte detalje overtager den anden, lige fra måden et sværd rammer jorden på, til det ordløse skuespil der udspilles i karakterernes ansigter. Da jeg havde set premieren havde jeg en behagelig smag i munden af at have været vidne til en meget smuk film. Da jeg havde set DVD’en blev det forstærket af, at filmen ikke blot er ualmindelig smuk, men også et fantastisk mesterværk, der er så finkornet at jeg tilsyneladende aldrig bliver træt af at se den. En anden ting der skulle vise sig at få mere plads ved gennemsyn på DVD er musikken. Den er fremragende komponeret, og har fået en helt speciel plads i mit minde om filmen. Dermed fik jeg også slået fast, at overførelsen til DVD er gjort med nænsom hånd, og med stor respekt for oplaget: Billedet er skarpt, farverigt og smukt. Lyden er pragtfuld, og skulle du være en af de heldige der har mulighed for at nyde DTS lyd, så ligger det også klar på skiven.
Jeg har set rigtig mange skønne, kinesiske film i gennem tiden, og den her må siges at være blandt de lettest forståelige. Selvom man med rette kan mene at den både er malerisk, dyb og poetisk, så er den berømte brug af spektakulære farver igennem hele filmen så åbenlys at de blot kan nydes for det de er, og historien der på forunderlig vis skifter karakter op til flere gange, er trods alt så veldefineret, at man ikke et øjeblik er i tvivl om hvor den vil hen med det den fortæller. Disse værdier finder jeg ret vigtige, for myten om at kinesiske film er kedelige og langtrukne bliver manet i jorden med Hero.
Kunsten at lave en DVD
DVD’ens ekstramateriale var en blandet fornøjelse. Med det enorme setup der har formet denne film, burde der være masser af stof til at lave noget seriøst og informativt ekstramateriale. Det er der desværre bare ikke gjort. Der kunne blive til nogle korte udtalelser fra de mest markante profiler, som centrerer sig om nogle popsmarte overskrifter så som: Hvad er en rigtig helt (og jo - der var sørme en der svarede ”min mor”). En b-roll kunne bl.a. vise en håndfuld wire-optagelser og til sidst var der smedet en ”Behind the scene” sammen som desværre kunne bryste sig af at have en ærke amerikansk stemme der på ærke amerikansk manér fik os guidet igennem den sædvanlige behind-suppe. Det irriterede mig overraskende meget. Hvorfor ikke bruge en kinesisk speaker, når nu jeg alligevel har vist interesse for at se en kinesisk film?
Trods alt fik jeg et par interessante facts, blandt andet at scenen på den blikstille sø havde taget tyve dage at optage, fordi søens understrømme kun holdte pause mellem ti og tolv. Instruktøren Zhang Yimou insisterede på at søens overflade ikke måtte bære præg af den mindste bevægelse under optagelserne, så derfor kunne de kun optage scenen to timer af gangen. Når man tænker på at køretiden til søen tog tre timer, så undres man over den tålmodighed der er lagt i filmen. En undren der ændrer sig til dyb respekt når man så ser det færdige resultat.
En anden ting der kaldte på min undren over tålmodighed, var optagelserne af de utallige nærkampe man får serveret i en lind strøm. Jeg var godt klar over at de krævede ualmindelig præcision og koordination at skabe, men at de er sammensat af klip der i nogen tilfælde kun varer halve sekunder, fandt jeg meget interessant. Et er alle de optagelser der skal til, men når jeg tænker på det uoverskueligt store klippearbejde der venter bagefter, er jeg lettet over at være anmelder frem for instruktør på en film som Hero.
| |
|
