Den franske bankmand Henri Verdoux bliver et offer for de hårde tider i mellemkrigsårene. Han bliver fyret efter 30 års tro tjeneste og jobmarkedet ser ikke for godt ud. For at brødføde sin invalide kone og lille søn, beslutter han sig for at tjene penge på en noget alternativ måde.

Han gifter sig med rige enker, ripper dem for alt, hvad de ejer og har og slår dem efterfølgende ihjel. Byttet investeres i aktier. Det går forbavsende godt, og efter et dusin ægteskaber og efterfølgende rovmord, klarer familien Verdoux sig glimrende.

Men da den store depression nærmer sig, tyskland rasler med sablen og aktiekurserne styrtdykker, begynder det at gå rigtig galt for Verdoux. Han må lynhurtigt opstøve sit næste offer, også selvom én af de gamle stadig er i live - og så kan det ellers være, at denne sorte komedie får fart på.

Det er noget af et kulturchok at se Chaplin i denne film. Først skal man vænne sig til at han taler, selvom hans stemme er ganske behagelig. Og så skal man vænne sig til at den lille vagabond med hjertet af guld er blevet til en kynisk rovmorder. Der er dog et strejf af vagabonden tilbage i et par scener, hvor han forgæves forsøger at myrde én af sine koner - den rapkæftede Annabella, der spilles med så meget energi og humor af Martha Raye, at hun fuldstændig overtager filmen fra tid til anden.

Monsieur Verdoux er en sort komedie baseret på en idé af Orson Welles og forfattet af Chaplin selv. Det er en barsk historie, der heldigvis holder sig for god til at udpensle drabene, så alle kan nyde den. Da den kom frem, var publikum dog ikke forberedt på at se en film om en lystmorder, der slutteligt og overbevisende argumenterer for sit karrierevalg i retssalen. Filmen blev Chaplins største kommercielle nederlag, og startede hans personlige nedtur, der resulterede i at han forlod Amerika permanent nogle år senere.

Under indspilningen måtte Chaplin, som Bogart også oplevede det under indspilningen af High Sierra, til forhør hos The House of Un-American Activities, der beskyldte ham for at være kommunist. Det var Chaplin ikke, men hans synspunkter og venskaber faldt ikke i god jord i den tiltagende amerikanske koldkrigs-paranoia. Med et par forliste ægteskaber bag sig og i rollen som kvindemorder, blev han også beskyldt for at være kvindehader og Monsieur Verdoux blev underkastet en massiv boycott.

I dag er filmen knapt så kontroversiel, selvom den stadig har et par skarpe kommentarer imod krigsførende samfund. Den kan nydes som en god, sort komedie, der bliver intens og spændende efterhånden som Verdoux's forbrydelser indhenter ham, men man kan også finde mange spændende politiske synspunkter, der er lige så valide i dag, som de var for snart 60 år siden.

Dvd'en indgår som et led i den her på sitet noget omtalte Chaplin Collection, men denne gang er både film og ekstramateriale på samme skive. Ekstramaterialet, der er noget barberet i forhold til de solide portioner på stumfilmene, er stadig plaget af de utroligt irriterende copyright-notitser og en utilgivelig mangel på danske undertekster, men vinder lidt på det strålende indhold, der kommer godt bag om filmen og dens tilblivelse.

Monsieur Verdoux er en glimrende sort komedie, der viser at Chaplin kan meget andet end komiske stumfilm. Med dens næsten to timers spilletid er den nok lige en halv time for lang, hvilket især går ud over den noget træge start. Men når Verdoux' planer begynder at gå galt, bliver filmen både spændende og sjov, og afslutningen er både rørende og flot udført uden påklistrede moralprædikener eller melodrama. Er man fan af Chaplin, er denne film selvskrevet til samlingen, men den kan sagtens stå på egne ben og nydes som en velskrevet sorte komedie med politiske undertoner.