Pokémon og puzzle kan sagtens forenes i et skønt forhold, som vi så i Pokémon Puzzle League, der stadig er det bedste puzzle-spil, denne anmelder har spillet. Så det er da klart, at forventningerne til Pokémon Link er pænt høje.

Konceptet er det velkendte med at få fire ens figurer på linie, hvorefter de forsvinder. Det er sådan stort set alle puzzle-spil fungerer, og efter få sekunder føler man sig også hjemme i Pokémon Link. Men hvert puzzle skal naturligvis prøve at skille sig ud fra mængden, og i dette tilfælde er Link-idéen implementeret på en måde, så spilleren uden for mange armbevægelser kan lave monster-kombinationer og se pointene vælte ind. For at starte link-festen, skal man arrangere fire ens Pokémon ved siden af hinanden, enten horisontalt eller vertikalt. Når de er linket, går spillet i link-mode, og nu skal man kun arrangere tre Pokémon. Klarer man det, kan man herefter nøjes med kun to, og lidt hurtig tryllen med stylusen gør kort proces med en spilleplade, der få sekunder tidligere vare proppet med pokémons og tæt på det evigt forhadte top out.

Stylusen giver en kontrol over spillet, der aldrig kunne lade sig gøre med almindelig knap-kontrol. Man kan være over hele skærmen hele tiden, og der er endda tænkt på os venstrehåndede. Til gengæld er den ikke altid så nøjagtig, som man kunne ønske, og det sker flere gange under ultra-hektiske forhold, at spillet ikke fatter, hvad jeg trækker i. Men bortset fra den lille anke, er stylus-kontrollen rigtig lækker.

Det er antallet af Pokémons til gengæld ikke. Hvilket tetris-agtigt puzzle har brug for næsten 400 forskellige brikker? Det giver ingen mening, og det gør spillets hurtige kampe ret frustrerende, da man ikke har det nødvendige overblik for at finde fire ens pokémon. Bevares, alle 400 er ikke på skærmen ad gangen, men det er frustrerende at bruge tid på mønstergenkendelse og når de sidste 20 år har vist os at puzzlespil ikke behøver mere end 5-6 forskellige brikker, forstår jeg vitterligt ikke denne designbeslutning.

Spillet består af to modes for den enlige spiller (der er også to multiplayer-modes, vi desværre ikke har haft lejlighed til at kigge på), "Endless" og "Adventure". Den første siger sig selv - spil, til du bliver blå i hovedet. Det starter i den lette ende og bliver meget langsomt sværere. Da jeg endelig fik top-out, var jeg lettet og lettere omtumlet efter omkring en times rykken rundt med de små bæster. Man kan heldigvis vælge startniveauet, så man ikke behøver vente på udfordringen. I "Adventure" skal man kæmpe på nogle prædefinerede baner og fra tid til anden dukker en boss op, som kan gøre livet surt ved f.eks. at slukke lyset så man kun kan se pokémon'erne i silhouet. Nej, det er ikke sjovt, og boss-kampene er mere øvelser i tålmodighed end sjove udfordringer. "Adventure" har ikke meget gods i sig - man kan spille igennem den på en koncentreret aften.

Lider man af samlermani, har udviklerne forsøgt at indarbejde "Gotta Catch'em All"-hysteriet i spillet, og efterhånden som man arbejder sig igennem banerne udvides Pokédex'et med alle de Pokémons, man har linket med. Hvis det partout skal fyldes ud, er der masser af spiltimer at hente.

Pokémon Link er en middelmådig puzzler, der udmærker sig ved god kontrol med stylusen. De mange pokémons forvirrer mere end de gavner, og manglen på forskellige modes (især i forhold til Pokémon Puzzle League) gør det til en ensidig og kedelig fornøjelse. Spillet oser bestemt ikke af den kvalitet, der plejer at omgive Pokémon-produkter, og kan kun anbefales til udsultede puzzle-fanatikere, der savner et hurtigt fix.