HjernenFugeskumBrian Rocatis20. apr 2005Tilbage til Hovedsiden

*.....

Fugeskum - et produkt udviklet af Satan.

Fugeskum er sådan noget gulligt stads, man bruger til at tætne omkring rør og den slags. Man sprøjter det ud, hvorefter det udvider sig og lukker selv den mindste sprække. Når det størkner bliver det stenhårdt.

Min hoveddør slutter ikke specielt tæt. Der kan stort set proppes en Yankie Bar ind i revnen mellem døren og karmen, når døren er lukket. Jeg havde købt fugeskummet til et andet projekt, hvor det imidlertid ikke kunne anvendes, så jeg besluttede mig for at forsøge at tætne døren med skidtet i stedet for. Major mistake.

Min idé var, at jeg ville sætte husholdningsfilm på døren, spraye fugeskum på dørkarmen og lukke døren. Når skidtet var størknet kunne overflødigt skum skæres af, og vupti, min dør var tæt. Husholdningsfilmen skulle sikre, at fugeskummet ikke klæbede fast i døren. Imidlertid indeholdt min store samling af køkkenremedier ikke lige dette materiale, så det var jeg nødt til at anskaffe først. Jeg tror egentlig ikke, at jeg på noget tidspunkt i mit liv har været i besiddelse af husholdningsfilm, men at dømme efter udvalget i Irma er jeg unormal: Her kan det kun lade sig gøre at købe 2x100 meter film, så det gør jeg.

Det er muligvis almindelig viden, men jeg vidste det ikke: Husholdningsfilm fæstner ikke på træ. Dette måtte jeg konstatere efter at have forsøgt at få en meter film til at sidde fast på døren. Så hvis nogen har gode ideer til, hvad jeg kan bruge 199 meter husholdningsfilm til, så giv lyd i kommentarerne. Desværre lod jeg mig ikke slå ud af denne forhindring. Jeg fandt på at bruge sølvpapir i stedet, som jeg foldede rundt om døren foroven og på den måde fik til at sidde fast. Nu var tiden kommet til at bruge fugeskummet!

Men først skal dåsen rystes grundigt, så det gik jeg i gang med. Se, på det her tidspunkt er min hoveddør åben, og på dåsen med fugeskum sidder en studs, som letter påføringen. Denne studs sidder bare ikke særlig godt fast. Så da jeg ryster dåsen, flyver studsen af. Ikke nok med, at den flyver af, den flyver ud gennem døren, misser samtlige trapper og lander på gulvet i stuen - fem etager nede. Igen tror jeg, at Silvanius (guden for gør-det-selv) forsøger at fortælle mig noget, men igen fatter jeg ikke budskabet. I stedet vader jeg fem etager ned, samler studsen op og vader fem etager op igen (nej, der er ikke elevator i ejendommen). Men så er jeg også ved at være klar! Jeg monterer studsen, sigter og trykker.

Intet sker.

Det viser sig, at der sidder en prop i studsen fra en tidligere prøveaffyring. Ergo skruer jeg studsen af for at rense den. Hvad jeg ikke har taget højde for er, at der nu er overtryk i studsen, så da jeg får skruet den af, står fugeskummet om ørene på mig. Pis. Tilmed viser det sig fuldstændig umuligt at fjerne proppen i studsen, så efter at have bandet og svovlet og forsøgt mig med spisepinde og alskens andre remedier, ender jeg med at klippe plastikstudsen over, der hvor proppen sidder. Så! NU skal den dør fandme tættes!

Meeep! Da den gule masse endelig sprøjter ud af studsen, falder klumperne direkte til gulvet. Skidtet hæfter simpelthen ikke på dørkarmens træ. Jeg prøver derfor at hjælpe skummet lidt på vej ved at "duppe" det på karmen, og det skal vise sig at være en eklatant fejltagelse. Fugeskum klæber. Det klæber fuldkommen afsindig vanvittigt meget. Lynhurtigt er både jeg og mine nærmeste omgivelser derfor syltet ind i gul lim. Det bliver hurtigt et problem overhovedet at slippe dåsen, og massen går ikke af i vand. Jeg forsøger at tørre skidtet af med køkkenrulle, men det gør kun problemet værre - meget værre. Nu er mine hænder både klæbrige og udstyret med flagrende stykker køkkenrulle. Panikken begynder at indfinde sig, for intet bider på skummet, og uanset hvad jeg rører ved, så bliver det bare klæbrigt.

På nuværende tidspunkt er jeg nærmest grådkvalt frustreret over tingenes tilstand, og jeg lader mine arme falde opgivende ned langs siden. Kun for at opdage, at jeg også har fået fugeskum på min trøje, så ærmerne hænger fast. Argh!

Jeg ifører mig et par plastikhandsker for derved at kunne håndtere ting uden at sidde fast i dem. Jeg arrangerer mig med stort set samtlige de rengøringsmidler, boligen kan byde på: sulfo, brun sæbe, sprit, rensebenzin, sæbe, you name it. Intet virker. Det eneste virksomme middel lader til at være neglekratning, så jeg går i gang med at kratte lortet af fingrene. Det bruger jeg fire (4) timer på, og selvom mine hænder ikke længere er klæbrige, så er de nu så ru, at man skulle tro de kunne opsuge en liter fugtighedscreme. Men det kan de ikke. Ruheden kommer af det forpulede møgskum! Det er en helt vildt ulækker følelse, og jeg forsøger så vidt muligt at undgå at røre ved noget. Men det bliver jeg nødt til.

De fysiske og psykiske strabadser har på nuværende tidspunkt tæret så hårdt på mig, at jeg er ved at dø af sult. Jeg forsøger derfor at fremstille en sandwich uden at bruge hænderne, og jeg spolerer nok ikke noget ved at sige, at det er temmelig svært. Jeg gør dog et ihærdigt forsøg, og resultatet er, at jeg stort set får skåret min venstre pegefinger af med brødkniven, så blod og fugeskum blander sig i en djævelsk cocktail. Det lykkes mig dog at færdiggøre og konsumere sandwichen, men kampen med skummet har efterladt mig nedtrykt, såret, klam, ulækker og fuldstændig tømt for energi, så jeg falder i søvn på sofaen.

Næste morgen er mine hænder stort set lige så klamme som aftenen før, men kunderne kalder. Jeg møder op hos den første og må indledningsvis forklare, at det altså ikke er udtryk for manglende hygiejne, når mine hænder ligner det rene lort. Dernæst må jeg konstatere, at jeg ikke kan bruge mit fingeraftryk til at logge ind på min IBM ThinkPad T42 som jeg plejer, fordi fugeskummet totalt har ødelagt mine fingre. Efter arbejde kører jeg forbi en farvehandler, som efter at have grint godt over min håndværksmæssige håbløshed stikker mig en flaske cellulosefortynder, stadiet før saltsyre, som burde kunne fjerne resten af møgskummet. Det kræver dog en dedikeret indsats, og her 24 timer efter at jeg startede på projektet, har jeg stadig fugeskum siddende på især neglene, hvor det åbenbart har indgået en kemisk symbiose, der gør det noget nær umuligt at fjerne. Til gengæld kan jeg nu logge på den bærbare med pegefingeren igen.

Jeg har efterfølgende nærstuderet dåsen med fugeskum. Den er påtrykt en vejledning på fem forskellige sprog, der fortæller hvordan den skal bruges. Nedenunder kommer der så en advarsel om at bruge handsker. På fem forskellige sprog. Hvilket designkriterie der givet sig udslag i, at man ikke har samlet vejledning og advarsel i ét, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg ved, hvad resultatet blev. Så nu hader jeg fugeskum.


Der er 102 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/11139367654.jpg
Faktaboks
Se også:
Historier fra parcellen
Kochies Køkkenhjørne 2
Kochies køkkenhjørne
Kommentarer 102 - hop til
Artikelserie: Brians tildragelser
Fortællinger, ramblings, gør-det-selv katastrofer og andre sider af livet.
Billeder
Min venstre håndflade efter ca. fire timers intensiv rengøring. Bemærk stumperne af køkkenrulle samt den meget oldingeagtige hudstruktur.Håndryggen efter de fire timer. Uskarpheden skyldes, at jeg græd ned i linsen. Bemærk også den smadrede køkkenvask.
Yeah, right. Noget af mit beskyttende sølvpapir er smeltet sammen med det størknede fugeskum.Ud over dørkarmen, min trøje, min køkkenvask, mine hænder og min stolthed, blev også min dørmåtte offer for det ukontrollerbare fugeskum.
Dagen derpå 1.Dagen derpå 2.
24 timer efter katastrofen indtraf, og efter intensiv rengøring med cellulosefortynder. Det ser stadig ud som om jeg ikke kan finde ud af at vaske hænder.Fugeskum ødelagde mine funktionærhænder.
Brugernes karakter
 31 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 5.5 
6:(22)
5:(4)
4:(4)
3:(0)
2:(0)
1:(1)






KOMMENTARER (102)

Forrige side123456Næste side
21:   mullit Radiatortermostat   21. apr 2005 07:15
Brian, kan du huske hvad jeg har sagt om den måde du behandler din radiatortermostat på, når skidtet sidder fast?
At du IKKE skal trække i pinden under termostaten!?
Men blot trykke nogle gange på den med en mønt... i stedet for at trække og skubbe med en tang?

Nu er du advaret, men sæt lige et webcam op inden du næste gang går i gang med tangen, for et sandsynligt udfald er situationen i @17, og det lyder temmeligt morsomt set på afstand.

Eller er det her at gaffatape skal stå den ultimative test?
Svar: #22 #23 Opdateret: 21. apr 2005  
 
22:   Dantoft @21   21. apr 2005 10:16

Eller er det her at gaffatape skal stå den ultimative test?

Nej da.. Der er vel lidt fugeskum tilbage i dåsen...

 
 
23:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen @21   21. apr 2005 10:49
At du IKKE skal trække i pinden under termostaten!?
Men blot trykke nogle gange på den med en mønt... i stedet for at trække og skubbe med en tang?


Det kommer jo helt an på, hvordan bæstet sidder fast, ikke? Vi har også en radiator, hvor pinden låser sig fast efter en sommersæson med lukket termostat. Der hjælper det ikke mange sure sild at trykke på pinden - den er jo trykket ind. Det eneste, der hjælper er at hive den (blidt) ud med en tang og så lige massere den lidt (tilsvarende blidt) indtil den selv kan poppe ud. Så Brian gør i hvert fald ikke noget galt på dét punkt.
Svar: #33
 
24:   henrikmk Min historie...   21. apr 2005 15:36
Hvis jeg nævner noget med et WC, så ved de fleste i min omgangskreds hvad jeg taler om, da jeg har råbt og sparket til en del ting, oplevet grædeture, og har givet en del flossede nerver her i huset efter det der skulle have været en 1 dags operation kom til at vare meget, meget, meget længere end det.

I foråret 2004 gik vores udmærkede, men 20 år gamle WC istykker i vandindtaget på cisternen, så den kunne være omkring 20-30 minutter om at fylde cisternen med vand. Det blev lidt kedeligt i længden, men efter adskillige gennemsyn, rensninger og gennemskylninger af det apparatur, der sidder i cisternen kunne jeg eller min far ikke hitte ud af, hvorfor der kom så lidt vand ind i cisternen.

Et halvt år senere var vi rigtig godt trætte af det, men med lavvande i kassen, går man ikke bare lige ud og ringer til en håndværker. Det har vist også noget at gøre med Stolthed og Ære hos min far. Vi gik lidt ud fra at når WC'et var så gammelt, så var det svært at få reservedele til det. Det ved jeg nu, er forkert. Hvad man ikke spørger om, lærer man aldrig. Sådan er det. Hvorfor jeg ikke greb ind overfor det, finder jeg nok aldrig ud af. Jeg plejer ellers at spørge, når det er.

En dag kort før jul fik vi en tilbudsavis fra Silvan med et WC til 600 kr, halv pris af det normale. Hva'be'har. Afsted til Viborg valfarter min far, og i sin sædvanlige stolthed-og-ære ånd spørger han ikke til om der er ting vi skal huske. Jeg syntes selv WC'et så fint ud, med en fin rund knap til udskylning og det havde endda spareskyl. Vi blev enige om at vente til efter nytår med at udføre operationen.

Efter nytår havde jeg dog ikke tid til at hjælpe. Der er heller ikke plads til 2 personer på badeværelset, så det kunne være lige meget. Min far piller det gamle WC ud og smadrer det af en eller anden uforståelig grund. Det kan ihvertfald ikke bruges igen. Det nye WC sættes på og min mor kommer fnysende utilfreds og siger at det nye WC er utæt. Hver gang vi skyller ud, kommer der en masse vand ud på gulvet. Vi konkluderer at kloakrøret på WC'et nok er revnet, så vi piller det op igen.
Vi havde ret, og det var et enestående held (det eneste vi fik tildelt af Vorherre under denne operation) at skårene ikke var forsvundet ned i kloakken. Et par dage senere havde vi fået det sat sammen igen med noget porcelænslim af en art til den slags ting, så nu ville vi sætte det på i fællesskab, for at undgå flere problemer. Jeg observerede herved at WC røret passede lidt for perfekt ned i kloakrøret i gulvet. Det sad så tæt at det faktisk ikke kunne give sig, og det duer ikke. Det forstod jeg ikke, da det gamle WC jo sad fint.

Jeg tænkte jo "Hvis der er standarder for at lave HTML kode, så må der også være standarder for dimensioner på et WC". Det er der også idag. Det var der ikke, da det kloakrør blev sat i jorden tilbage i 1960'erne.

Nuvel, vi prøvede alligevel for det kunne da ikke passe andet. Det sad også rigtig fint nu, så jeg ville skrue det fast i gulvet på nyudborede huller, som vi havde brugt et par timer på at udmåle efter heftig diskussion om målemetoden. Jeg satte en skrue i.

KNÆK

WC'et blev limet sammen igen med den resterende lim, og det var heldigvis en eksisterende revne, der var gået op igen. En dags tørretid for at være sikker.

Der var gået ca. 12-14 dage nu. Jeg ringede til min bror som undersøgte sine egne toiletter på sit værksted og der sad en gummimembran på, som vi ikke havde på det gamle WC. SÅ kunne jeg forstå det. Jeg for ud i tømmerhandlen og spurgte efter sådan en membran. De havde to typer: En formet som en tragt af plast, og en hvor det hele var lavet af gummi. Jeg tog den af plast, da den var højere og så ud til at passe. Jeg havde jo taget mål.

Tragten var 2 mm for tyk i diameter. Dagen efter fik jeg så røret byttet til den anden type, og nu var jeg glad, for dét måtte da passe. Det gjorde det ikke. Kraven omkring kloakrøret var for høj. Kloakrøret er af støbejern, så der skal en god vinkelsliber til at skære kanten af, og sådan en har min far heldigvis.

Min far og jeg mangler desværre erfaring med at slibe i støbejern. Min far mangler iøvrigt generel sans for hvad der foregår omkring ham, når der arbejdes intenst, koncentreret og fokuseret.

Når man skærer i støbejern, så støver det. Rigtig, rigtig meget. Jeg var gået pga. larmen fra vinkelsliberen, men da jeg kom tilbage sad min far på badeværelset, helt sort i ansigtet og på tøjet. Han havde ikke lagt mærke til at resten af badeværelset var blevet farvet mørkegråt af metalstøv over alt, på spejlet, på væggene, i badekarret, loftet, vinduet, på de nyvaskede håndklæder, på min tandbørste og shampooflaskerne.

Jeg panikkede, da min mor nok ikke skulle se det der, så jeg åbnede døren ud til gårdspladsen for at få det luftet ud. Metalstøvet blæste godt nok i den rigtige retning, men oliefyret, gulvet og trappen samt knagerækken og skoene blev så hermed udsat for støv. Støvet blæste ovenpå og startede røgalarmen ovenfor trappen.

Min mor opdagede det så, og var så gal, at hun ikke kunne sige et ord, kun udefinerbare lyde, og gav sig istedet til at rive alle håndklæder, jakker og sko ned og smed dem resolut ud på gårdspladsen, nyvasket eller ej.

Vi brugte en dags tid på at gøre rent over alt. Tøjvask, skovask, gulvvask, vægvask, shampooflaskevask, negleklippervask. Spande efter spande med vaskevand og klude pendlede mellem vore hænder og vasken i køkkenet. Hvorfor fanden tog jeg ikke støvsugeren?

Nå, men efter endt hysteri, fandt vi ud af at gummimembranen sørme passede nu. Vi satte den i og brugte en dags tid på at montere WC'et. Det var en herlig fornemmelse endelig at have et WC på plads efter ca. 16 dages arbejde. Nu opstod der så øjeblikkeligt et problem: Slangen fra vandrøret til cisternen var meget utæt, hvilket betød at vi ikke kunne skylle ud uden at manuelt åbne for vandhanen til cisternen med en skruetrækker.
Derfor blev der placeret en stor gryde i badekarret og så var det ellers manuel udskylning. VVS arbejdet var min fars afdeling, da han er erfaren VVS gør-det-selv-om-det-koster-liv-og-lemmer mand. Han monterede rør fra samlingen af rustikke ting (læs: gammelt rustent lort) ude i sit værksted (der skulle nødig bruges penge på nyt). 3 dage og 4-5 forskellige rør senere var lortet nøjagtig lige så utæt som i starten. Først efter at have samlet kræfter i en dags tid og et besøg i Harald Nyborg, måtte han bøje sig og købe en ny bøjelig WC slange til 50 kr. Den blev monteret, passede perfekt og var tæt. Slangen var iøvrigt hvid og matchede lidt bedre til WC'et end den gamle rustfarve fra rørene.

Alt var fryd og gammen de næste 30 sekunder, men min mor var komplet ligeglad. Hun havde efterhånden vænnet sig til 20 dage uden et WC og at grave huller kl. 23 om aftenen nede i haven i regn- og stormvejr i januar måned. Hun havde simpelthen oparbejdet afsky for at bruge dét WC. Jeg havde selv oparbejdet en smule misundelse for folk der havde et fungerende WC.

Nå, men det viste sig at cisternen, you guessed it, var afsindig langsom til at tage vand ind, nøjagtig ligesom det gamle WC. Det kunne bare ikke passe, for der var ret meget tryk på vandet ind i cisternen. Vandet kom også, men det mindede mest om når man skruer op for vandhanen og sætter en finger på, så det sprøjter over det hele. Cisternen blev derfor skilt ad af mig, og jeg fandt til sidst ud af at en stump rustent jern fra et af de gamle rør havde sat sig fast i en snæver åbning i vandindtaget. Det blev fjernet og nu kunne den tage vand ind.

Efter adskillige forsøg og adskilninger og samlinger undrede jeg mig nu, for nu gad den ikke stoppe med at tage vand ind. Hanen til at lukke for vandet var ikke monteret korrekt og pakningen kunne ikke gå imod hullet på det rigtige tidspunkt, når vandstanden havde nået den rigtige højde. Systemet er iøvrigt mere indviklet end man lige først regner med, hvis man ikke har rodet med den slags før.
Jeg fik den dog til at virke nogenlunde efter et par dage, men den laver den dag idag et nummer med at tage lidt vand ind, når man sætter sig ned, da den åbenbart er utrolig følsom overfor bevægelser eller ændringer i vandstanden.

Alt imens dette er foregået, er der en lille sidehistorie med WC-brættet. Det viser sig at WC'et er stjerneidiotisk designet, således at cisternen læner fremad. Det gør at når man rejser brættet, så kan låget godt læne sig op ad cisternen, men ringen kan kun lige akkurat stå selv, men vælter til tider ned med et brag. Dén feature, har efterhånden givet mig en del billeder i mit sind af mig selv der smadrer WC'et med en mukkert, da det virker lidt som om det er lavet med vilje bare for at irritere lille mig. Indtil videre er det dog lykkedes mig at afgrænse volden til slag og spark.

Hvordan er WC'et så? Det er dårligt. Langt dårligere til at skylle ud end vort gamle WC. Der skal ofte 2-3 udskylninger til at håndtere et almindeligt besøg. Indtaget er langsommere end det burde være og WC brættet kan ikke sidde ordentligt. Jeg forstår nu hvorfor det kun kostede 600 kr.

Alt i alt har vi alle dybt fortrudt købet af dette WC og har til sammen nok brugt omkring 1500-2000 kr og ca. en måneds arbejde på at få pisset til bare at virke indimellem. Min mor benytter det dog nu.
Svar: #25 #28 #70 Opdateret: 21. apr 2005  
 
25:   Atriedi Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Morten Petersen @24   21. apr 2005 16:47
Man fristes til at sige: "Vor Herre på lokum!"
 
 
26:   solskin Fantastisk   21. apr 2005 17:51
Fantastisk lokumshistorie. Jeg har aldrig vidst, at det var så sjovt, når geeks begynder at på gør-det-selv-arbejde. Jeg tror, at jeg må få en af mine venner til at fortælle mig hans historie om det drivhus konen gerne ville have - indtil videre har jeg kun hørt stønnene og sukkene. Jeg har pludselig fået en idé om, at der gemmer sig en fantastisk historie bag disse støn og suk.
Svar: #27
 
27:   NerdBird Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lærke Pickering Thomasen @26 Vent lige...   21. apr 2005 18:17
Lad venligst være med at fortælle skrækhistorier om drivhuse, indtil jeg har fået Jens overtalt til at vi skal have et og at han skal sætte det op :-)
 
 
28:   Camdol @24   21. apr 2005 18:24
Tør man spørge hvad mærke toilettet er? Og er din mor landet endnu?
 
 
29:   henrikmk Diturvit   21. apr 2005 18:41
Tør man spørge hvad mærke toilettet er?

Jeg kan ikke se noget logo på WC'et nogen steder andet end et halv-afrevent klistermærke, så det er et typisk billig-WC. Jeg tror det er et Diturvit, som vist er dansk produceret, men der er mange varianter af det, og jeg kan ikke finde vores WC derimellem længere. Silvan har det pt. til 699 kr.

Og er din mor landet endnu?

Hun er ved at være faldet ned, men jeg overvejer på et tidspunkt selv at lave en WC udskiftning igen da det er ikke holdbart i længden at have så dårligt et WC. Spørgsmålet er så om min far vil gå med til det.
 
 
30:   Metropolis_X Citat ljorg:   21. apr 2005 19:29
Det eneste, der hjælper er at hive den (blidt) ud med en tang og så lige massere den lidt (tilsvarende blidt) indtil den selv kan poppe ud.

Vi lader den stå et øjeblik.
 
 
31:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Geeks DYI   21. apr 2005 22:11
Jeg har egentlig været ret forskånet for (at selv skabe) problemer i mit 101 år gamle hus. Jeg har købt mig fra alle de store ting (nye vinduer, el, VVS og meget andet). Blandt det, jeg selv har rodet med, har det største fejltagelse nok været, at jeg måtte bruge 160 dask på et ekstra stykke linoleum til ekstratoilettets gulv, da jeg skar det første galt ud. Kedelig historie, I know, og det beklager jeg :(
  Opdateret: 21. apr 2005  
 
32:   NerdBird Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lærke Pickering Thomasen Brugerbedømmelse   22. apr 2005 08:24
Der er faktisk 2 brugere, der har givet produktet Fugeskum karakteren 6. Enten er de nogle rigtig go'e håndværkere, der ved hvordan man skal bruge fugeskum; eller alternativt er det ikke tydeligt nok, hvad der bruges til artikelbedømmelse og hvad der bruges til produktbedømmelse...
Svar: #35
 
33:   mullit @23   22. apr 2005 09:50
Det eneste, der hjælper er at hive den (blidt) ud med en tang...

Svaret er stadig nej.
Du risikerer at brække hovedet af trykpinden (gad vide hvorfor det hedder en TRYKpind?), og så skal du skifte pakdåsen.
En udskiftning af pakdåsen burde ikke volde problemer og kan normalt foretages uden at lukke og udlufte anlægget, men med folks enorme ekspertise indenfor fittings og fugeskum i dette forum, vil jeg helst se til på afstand.

Som formand i ejerforeningen har jeg også specifikt spurgt vores VVS-mand om dette med at trække i trykstiften, og hans ansigstsudtryk sagde mig alt jeg behøvede at vide.

Men geeks er jo så satans kloge...
 
 
34:   Kochie Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Koch Nørdfugl:   22. apr 2005 11:50
Ifølge min far der faktisk er en god (hjemmelavet)håndværker. Og han ville vel give det 5, for han siger også at det er skidesmart, hvis man kan finde ud af at bruge det :)
 
 
35:   agc @32   23. apr 2005 08:50
Tilstår, jeg er den ene synder. Mit 6 tal blev givet som en samlet bedømmelse af selve artiklen, ikke for fugeskum. Jeg sørger for at bedømme artiklen med den korrekte funktion :)

Men, efter at have tænkt mig om vil jeg nu alligevel fastholde mit 6 tal for skummet. Det er et fantastisk produkt som fås i flere varianter og farver med mange anvendelsesmuligheder, herunder brøndskum, isoleringsskum, montageskum og brandsikringsskum som kan bruges ved rørgennemføring i etageadskillelse. Underholdningsværdien ligger også pænt i top, det er lidt af en oplevelse at smide sådan en dåse ned i en olietønde med bål i.

Klart det kræver lidt øvelse at arbejde med skum, hvilket jo gælder mange ting. Jeg sidder af samme grund og overvejer om jeg skulle låne Rocatis min bajonetsav eller sende ham en flaske zylen i håb om en endnu en artikel. Nu har jeg det, båndpudser, sådan en må han prøve.

En anden rigtig god disciplin for folk der ikke er bange for at spare et par kroner på "bare lige" opgaver er udskiftning af forreste støddæmper på bilen. Jeg kom en gang til at skille dette sindrige system af hjulophæng, dæmper og fjeder ad. Med det resultat at fjederen folder sig ud i skærmkassen, hvilket der slet ikke er plads til. Lidt af en udfordring at komme videre derfra, selv for den tilkaldte mekaniker som undrende spurte "Hvad laver du så til dagligt?"

Studiosus ergo sum. (Er klar til at modtage slag fra de latinsk kyndige:)
Svar: #36 #38
 
36:   RockBear Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Paaske Juul @35   23. apr 2005 11:37
Jeg er såmænd ikke latinkyndig, men det forekommer mig, at "studiosus" ikke ligner første person ental, sådan som f.eks. "video" eller "cogito".

På italiensk ville det være "studio ergo sono", men det er en anden sang.
 
 
37:   annelindholt Hehe   23. apr 2005 13:04
  • og Google spørger, hvem der fik Nobels fredspris i 2002. Det var tydeligvist ikke en geek-gør-det-selv.
 
 
38:   Katana @35   23. apr 2005 17:17
Og hvad sker der så hvis man smider en dåse fugeskum i en olietønde med ild i bunden?

Hvad er sikkerhedsafstanden? :-)
 
 
39:   kobotronic jam' fugeskum er OK   24. apr 2005 03:51
Sjov artikel! Jeg gav produktet 3. Jeg har en gang skulle bruge det til praktiske formål under et badeværelse renovations projekt og på det tidspunkt kendte jeg fugeskums opførsel godt nok at jeg kunne lure cirka hvordan det skulle påføres og det gik OK. På den anden side havde jeg lært min lektie på den dyre måde, ved at kvaje mig først:

Der var engang i midten af firserne at jeg og min bror arvede cirka en kilometer Märklin HO model jernbane skinner og transformatorer og knapper og skiftespor og signaler til den store guldmedalje. I løbet af en vinterferie fik vi skruet en kompleks bane på en stor spånplade. Så skulle der være en bjergbane med tunnel så det lidt kunne ligne modellen på Hovedbanegården! Der blev bygget en pap tunnel henover en sektion der rimeligt sikkert ikke behøvede ret meget vedligeholdelse. Der blev købt to dåser fugeskum...

Jeg skulle så finde ud af hvordan det skulle påføres. Anede ikke noget om fugeskum. Min far havde ikke tid til at hjælpe mig. Dysen havde et rør af en eller anden slags, og jeg begyndte at pløre løs ovenpå tunnellens kanter med dysen helt nede på den som om det var en tube tandpasta eller sådan noget. Det boblede hurtigt op i komplet uventede retninger og pludselig var der en stor klump på vej ud over kanten af spånpladen og på vej mod gulvet. Jeg greb det med fingrene og skubbede det ind på plads. Snart var mine små grimme fingre syltet ind stort set som Brian beskriver det. Jeg var så sur på det lort.

Som sagt så startede jeg med at køre på tunnellens kanter, og det var en fejl. Jeg lod ikke først mærke til hvor meget det lort udvider sig, for pap kanten på tunnellen var ikke helt tæt, og sådan som jeg holdte dysen gjorde at en stor del af fugeskummet havde trængt ind og blobbede op på indersiden og lagde sig i klumper ovenpå sporene et stykke inde i tunnellen. Det fandt jeg naturligvis først udaf da jeg havde færdiggjort bjerget og dekoreret det med små HO skala træer og pulver græs, så kører et tog ind i tunnellen og støder ind i fugeskum klumperne i svinget og afsporer prompte. Med stiv ståltråd kunne jeg trække toget ud igen men jeg kunne ikke rense sporet. Så jeg hakkede hele bjerget ned igen med en spartel og begyndte forfra. Denne gang blev bjerget og tunnellen bygget på en pap plade som kunne løftes af sporet.
  Opdateret: 24. apr 2005  
 
40:   Dslacker mer mer   25. apr 2005 00:40
Nu er det 5 gange lykkedes denne artikel og tråd at få mig til at bryde ud i højlydt latter - der må klart kunne læres et eller andet ...
 
 





Forrige side123456Næste side

SKRIV EN KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Yeah, I mean aside from the cheating, we were a great couple. I mean that's what high school was about, algebra, bad lunch, and infidelity.
-- Dante (Clerks)