SpilPlayStation Portable: Archer Maclean's MercuryChristian S. Wittus1. jun 2005Tilbage til Hovedsiden

*****.

Kan en klump kviksølv have personlighed? Ja, når det er blevet skabt af lige dele kærlighed og Archer Maclean.

Archer Maclean. Navnet vil for mange være synonymt med spil som Dropzone og IK+, der begge har opnået deres velfortjente status som klassikere for årtier siden. Senere blev manden opslugt af at genskabe realistisk fysik i spil - nærmere betegnet billardspil - og han har indtil videre udviklet adskillige af slagsen, hvoraf Archer Maclean's Pool til Amiga stadig er min absolutte favorit. Nu er teknologien så endelig nået et stadie, hvor Maclean har kunnet virkeliggøre en ældgammel drøm om at animere kviksølv, tro det eller ej, og Archer Maclean's Mercury er det vellykkede resultat. Tro det.

Som med de fleste puzzle-spil er konceptet yderst simpelt; via joysticket tilter man en fritsvævende labyrint, hvorved tyngdekraften sætter bevægelse i en klump kviksølv, der således kan manøvreres rundt. Aktivér et antal lygter ved at bevæge sig henover en føler, og banen er gennemført. Såre simpelt.

Problemet er selvfølgelig bare, at det aldrig er så let, som det umiddelbart lyder, og akkurat som med Super Monkey Ball er hver af de 72 baner fyldt med tingester, der både arbejder med og mod spilleren i dennes forsøg på at komme hurtigst muligt i mål. Tingesterne rangerer fra bevægelige transportbånd over teleportere og skydedøre til farvestråler, der farver klumpen i en farve, der enten er farvekoden for at kunne passere en bestemt dør og/eller matcher en lygtes farve, der ellers ikke vil kunne tændes.

Kviksølvet kan strække og bugte sig rundt om hjørner og gennem døre og sprækker, men der skal ikke så meget til, før en mindre klump brækker af og - hvis man er uheldig - falder ud af banen og forsvinder i intetheden. Da det gælder om at komme i mål med en vis portion kviksølv, skal man altså navigere klumpen udenom huller i gulvet, forbi manglende vægge og langs smalle afsatser, samtidig med at eventuelle kviksølvædende monstre holdes på afstand. Hvis tiden rinder ud, eller man mister for meget af sit kviksølv, er det Game Over, og man må starte forfra. Processen besværliggøres desuden af, at det undertiden kræves, at man deler sin klump i mindre stykker, eksempelvis for at farve den ene klump gul og den anden blå, således at kviksølvet bliver grønt, når klumperne smelter sammen igen(!), hvorefter en grøn lygte nu kan aktiveres.

Man kan kun benytte det analoge joystick til at styre med, og så bruges knapperne ellers til zoome ind/ud og dreje kameraet. Det er sjældent svært at finde en passende vinkel, og det er også bydende nødvendigt, at man selv kan styre synsvinklen, specielt når der er flere klumper i bevægelse samtidig. Det ville dog have været rart, om spillet huskede kameraets position, når man spiller samme bane om... Musikken er afslappet, ambient electronica, og der er et nyt nummer til hver bane, således at man sjældent når at blive træt af de enkelte numre. Grafisk og lydmæssigt er spillet måske ikke så imponerende som eksempelvis WipEout Pure, men det betyder mindre for denne genre. På den tekniske side er der meget lidt at sætte fingeren på, med undtagelse af en smule slow down[*] på nogle af de mere komplekse baner, hvis man zoomer langt ud.

Spillet indeholder også mulighed for at dyste mod en ven i et kapløb om at gennemføre banen hurtigst, men det har jeg desværre ikke haft mulighed for at teste endnu. Ens modspiller er i disse kapløb gennemsigtig, og man kan ikke støde ind i hinanden, men ellers vil kontakter og døre kunne bruges mod hinanden, idet man kan lukke og åbne dem i hovedet på den anden spiller. Hvordan det virker i praksis må senere afprøvning vise.

På grund af både tyngdekraft og inerti virker kviksølvet altid levende, og uanset hvor godt og hurtigt man gennemfører en bane, får man altid følelsen af, at det kan gøres endnu bedre - og det er spillets primære drivkraft: Jagten på den ultimative førsteplads. Spillet er nemlig ikke synderligt svært eller tidskrævende at gennemføre, da hver enkelt bane blot skal fuldføres, før den næste åbnes, men at komme øverst på hver enkelt banes highscore-liste er til gengæld ikke helt simpelt og kræver let over 15 timers spil i alt. Belønningen er besværet værd, synes jeg, men da de færreste sandsynligvis vil have den slags masochistisk overskud, afspejler den sidste stjerne i karakteren mit eget, sygelige behov for at mestre denne slags spil 100%.

Folk med hang til at afskrive Sonys PSP som værende ude af stand til at innovere bør prøve dette spil. Selv uden den fysiske tiltsensor som Maclean ville have implementeret, hvis han havde haft tid nok, er det endelige resultat mildt sagt imponerende. Kviksølvet reagerer akkurat, som man forestiller sig, at det må gøre i virkeligheden, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor svært det må være at kode noget, der ser så ubesværet ud.

At det er lykkedes Maclean at skabe et underholdende spil omkring en klump flydende metal er et tydeligt bevis på, at spilverdenen har brug for folk af hans "støbning", for at blive i jargonen. Det kræver muligvis en forkromet interesse for puzzlers, men bliver man først fanget af det, bliver man virkelig fanget af det, og jeg hører så afgjort til i sidstnævnte kategori.


Der er 22 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1116175511mercury_cover.jpg
Faktaboks
MediePlayStation Portable
Udgivelsesdato2005-04-01
FormatUMD US
UdviklerAwesome Studios
UdgiverIgnition Entertainment
Websitewww.ignitionent.com/[...]
Se også:
PlayStation 3: Mercury Hg
Kommentarer 22 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-2 
Anslået spilletid7 timer
ELSPA rating3+
Linkja
Billeder
Rød og blå bliver til lilla, men hvis lilla så smelter sammen med grøn bliver hele klumpen sølvfarvet igen.Timing is everything for at undgå at blive zappet her.
Det er bestemt ikke let at navigere rundt med flere klumper, der hver især skal aktivere lygter - uden at de falder ud over kanten.Spillet er flot uden at være prangende. Grafik er jo også sekundær i et spil af denne type.
Der er nok at se til...Det kan ofte tage et par minutter blot at finde ud af, hvorledes banen skal gennemføres.
De andres mening
JMo  
****..
 Hyggeligt og flot, men ikke langtidsholdbart nok.
Brugernes karakter
 1 bruger har givet karakteren 3







Brugerkommentarer (22)



People say crazy shit during sex. One time I called this girl "Mom."
-- Randal (Clerks)