Lad mig starte med at bekende, at jeg bestemt ikke er nogen stor Douglas Adams-ekspert - kun en energisk fan. Bevares, jeg har læst "trilogien" i Hitchhiker's-serien, men det er over ti år siden, og jeg ejer ikke længere bøgerne. Jeg kan huske hovedtrækkene i fortællingerne og mange af de sjovere karakterer og sektioner, men mange detaljer er gledet ud i hukommelsens afkroge. Dette er derfor heller ikke en direkte sammenligning mellem filmen og bogen.

42+7 var svaret for Douglas Adams

Filmen har været undervejs i snart 20 år og fik først kæmpet sig op af Hollywoods skumle filmgryde kort efter Adams' død. Adams nåede at lave et udkast til manuskriptet, som manuskriptforfatteren Karey Kirkpatrick omskrev efter hans død. TV-serien blev skabt i starten af 80'erne, men den har aldrig rigtigt fænget på samme måde som bøgerne og radioshowet gjorde. Fantasien skabte altid bedre billeder i læsernes og lytternes hoveder end, hvad BBC kunne formå at præsentere i starten af 80'erne. Dette aspekt er klart det, der har bekymret mig mest i dagene op til premieren - kan man andet end, at blive skuffet over at få visualiseret de indre billeder man har af galaksens præsident eller hans rumskib med usandsynlighedsmotoren?

Om England, de norske fjorde og Betelgeuse

Den desillusionerede Arthur lokkes af sin gode ven Ford Prefect (Mos Def) til at tage ned på den lokale pub for at drikke øl og spise peanuts. Her fortæller han Arthur, at jorden går under om mindre end fem minutter. Jorden skal nemlig desintegreres for at gøre plads til en interstellar omfartsvej, men heldigvis kan Ford Prefect hjælpe dem begge med at slippe væk. Han er nemlig selv et rumvæsen fra en planet i nærheden af Betelgeuse og er kun på Jorden for at researche en artikel til den yderst populære bog The Hitchhiker's Guide to the Galaxy.

I mellemtiden har galaksens nye præsident Zaphod Beeblebrox (Sam Rockwell) kidnappet sig selv og rumskibet Heart of Gold, medbringende blandt andet den paranoide androide Marvin (Alan Rickman). Han leder desperat efter den legendariske planet Magrathea. På planeten findes den ultimative computer Deep Thought, der efter sigende skulle kunne fortælle om det ultimative spørgsmål om livet, universet og alting - svaret kender de nemlig allerede. Kun ved at undgå de ultra-bureaukratiske vogoner og bruge rumskibets indbyggede usandsynlighedsmotor, kan de gøre sig forhåbninger om at finde frem til den sagnomspundne planet.

Kun sjovt for de indviede?

Selve guiden er fantastisk underholdende præsenteret, hvilket ikke er overraskende, når man senere finder ud af, at disse animationssekvenser er skabt af det lille britiske animationsfirma Shynola. De har lavet adskillige musikvideoer, blandt andet den fantastiske Move Your Feet for Junior Senior, og leverer en guide der helt og aldeles er i Douglas Adams' ånd. Den britiske skuespiller Stephen Fry står for filmens og guidens fortællerstemme - en rolle han leverer med tilpas ro og humor.

De andre roller besættes næsten perfekt. Martin Freeman, som vi bedst kender fra tv-serien The Office, overdramatiserer ikke sin britiske herkomst, men finder alligevel de rigtige ansigtsudtryk, der viser hans overraskelse over den groteske situation han er havnet i. I modsætning til hans afdæmpede skuespil passer Mos Def og Sam Rockwell perfekt til deres langt mere gakkede roller. Zooey Deschanel er egentlig god nok som Trillian, men hendes karakter bliver aldrig særlig central for historien, selvom den uundgåelige kærlighedstrekant ihærdigt forsøger at sætte hende i midten af begivenhederne. En kærlighedshistorie mange fans har brokket sig over ikke eksisterer i bøgerne og som derfor udvander historien, hvilket er nonsens, da filmudgaven af Arthur Dent ville have været en meget kedeligere karakter hvis han ikke havde Zooeys kærlighed at spejle sig i.

Farvel og tak for alle fiskene

Instruktøren burde have taget sig lidt flere kreative friheder med filmen for at skabe en mere sammenhængende historie, men det er altid en svær balancegang at afvige fra kildematerialet. Under alle omstændigheder har filmen givet mig fornyet lyst til at genlæse Douglas Adams romaner.