Der findes livsformer, der er langt mere primitive end både planter, dyr og bakterier. Væsener, der befinder sig så tæt på selve livets kilde, at det kan være farligt for almindelige dødelige at komme for tæt på dem. De kaldes Mushi, og når vores og deres verdener krydser hinanden, er resultaterne spektakulære.

På det overnaturliges overdrev

Mushi findes sådan set overalt, men det er kun de allerfærreste, der kan se dem, eller overhovedet aner deres eksistens. Ginko er en af de heldige, og han ernærer sig som mushi-forsker og -uddriver, også kendt som en Mushishi. Han er stort set den eneste gennemgående figur i serien - jeg er hidtil kun stødt på en enkelt bifigur, der har været med flere gange. Derudover består hvert afsnit af en afsluttet historie med et nyt sæt personer. Og de personer har det ikke let, for på alle mulige forskellige måder er deres skæbner blevet formet og deres liv ændret ved kontakten med de gådefulde mushi.

Ikke fordi mushi er onde som sådan. De er bare en naturkraft hvis sære egenskaber kan have nogle meget uheldige konsekvenser. I det første afsnit, The Green Gathering, møder vi drengen Shinra, der lever helt alene langt oppe i bjergene. Shinra kan se mushi, og han har den evne, at alt hvad han tegner med venstre hånd, bliver levende. Eller måske er det sådan, at det, Shinra ser, manifesterer sig i hans tegninger - vi ved det ikke rigtigt. Ginko kommer forbi Shinras hus, og han opdager, at Shinras evner i allerhøjeste grad har med mushi at gøre. Han finder også ud af, at Shinras nyligt afdøde bedstemor måske ikke helt har forladt denne verden. Og så er der noget med en grøn sake-kop.

Lyder det sært? Det er det også, men forklaringerne kommer som i andre gode historier i mindre portioner. Sandheden om de enigmatiske urvæsener rulles stille og roligt op i løbet af de enkelte historier. Det er lidt svært at finde ud af, hvornår Mushishi foregår, for Ginko ser faktisk ret nutidig ud, men resten af personerne lever tydeligvis i et samfund før den industrielle revolution. Der er dog hverken samuraier eller ninjaer med i historierne, og man skal i det hele taget lede længe efter egentlige actionscener. Det er slet ikke den slags, Mushishi handler om.

Roligt tempo, dybe historier

Hvad handler serien egentlig om? Primært modsætningsforholdet mellem menneskene og den natur, de lever i og sammen med. Men der forekommer også almenmenneskelige temaer som næstekærlighed, indenfor ægteskabet men også mellem forældre og børn, grådighed, magtsyge og selvopofrelse. Tegnestilen er, for anime i hvert fald, nærmest på kanten af det hyperrealistiske, helt uden de store øjne og sære tegneseriesymboler, som anime ellers ofte bliver forbundet med. Ikke at der er noget galt med den stil, men Mushishi er så flot lavet at den vil være fremragende at vise til en animeskeptiker (tro mig, for jeg har selv været sådan en). Særligt baggrundene er som oftest umådeligt smukt lavet, med storslåede naturscenerier både i bjergene og på havet.

Hvis du har mod på at bruge tid på historier, der tager sig den nødvendige tid til at blive fortalt færdige, må du ikke snyde dig selv for at se Mushishi. Hvis du tror at al anime er monstre, robotter, gigantiske eksplosioner og piger med øjne så store som middagstallerkener, så skal du se denne smukke, stilfærdige, eftertænksomme men aldrig kedelige serie. Og hvis du allerede er animekender, så bør du også uden tøven kaste dig over den. Du bliver ikke skuffet. Det lover jeg.