LitteraturEdward Gorey: Gravengrum-ungerneAnders Petersen25. okt 2005Tilbage til Hovedsiden

*****.

Meget få her i landet kender til Edward Goreys forfatterskab, og det er i grunden forbandet synd og skam. Det gør et lille dansk forlag dog noget ved nu.

Ej at forveksle med forfatteren bag bøgerne om den skrækkeligt travle Busy Town, Richard Scarry, gjorde Edward Gorey (1925-2000) aldrig noget stort væsen af sig. Fra en meget tidlig alder tilbagetrukket til en eneboer-tilværelse i sit hus i Massachusetts, der i dag kendes som "Elephant House", skrev og illustrerede Edward Gorey over 100 bøger. Mange af hans bøger blev udgivet på små forlag og til ligeledes små penge, men han havde på den anden side heller aldrig nogen ambitioner om rigdom eller berømmelse. Han skrev og tegnede fordi det var ligeså naturligt og livsnødvendigt for ham som mad og drikke, og de første år var der efter sigende heller ikke langt fra pennen til brødet.

Goreys spæde karriereafsæt som illustrator var mere et tilfælde end noget andet. Efter Anden Verdenskrig, hvor han gjorde tjeneste på en base i det øde Utah, hvor man forskede i, og afprøvede, forskellige former for biologiske våben og giftgasser, vendte han tilbage for at tage en litteraturgrad på Harvard, og efter endt studie tog han på Art Institute of Chicago, som han kort efter forlod, da det ikke syntes at interessere ham. Paradoksalt nok var det hans tegnerier der vakte interesse hos forlæggeren Doubleday Anchor (Random House i dag) i New York, der gennem 8 år endte med at have Edward ansat som illustrator på talrige bøger af andre forfattere.

Vejen til den første egenudgivelse var dog ikke nem. Edward Goreys streg, hans på en og samme tid morbide og humoristiske tilgang til alting og hans helt særlige forkærlighed for at sætte sine historier i viktorianske omgivelser, indkasserede ham det ene afslag efter det andet blandt udgiverne. Gorey var imidlertid meget opsat på at få udgivet noget i sit eget navn, og forsøgte sig sågar under anagrammer såsom Ogdred Weary.

I 1953 fik Gorey dog endelig foden indenfor og fik udgivet sin første bog, The Unstrung Harp - en rekursiv allegori om de mange grufulde trin den navnkundige Mr. Earbrass går igennem i forsøget på at skrive og få udgivet sin første roman. Bogen blev en moderat succes, og en del forfattere og anmeldere lurede den lune humor, der senere hen skulle blive Goreys varemærke. De første rigtig mange år af hans forfatterskab måtte Gorey imidlertid forlade sig på en snæver kult-dyrkelse af hans bøger, for nogen bred appel nød han ikke. Det skyldtes primært, at mange aldrig rigtig tog hans bøger alvorligt. Goreys til tider naive, men morbide streg og forkærlighed for at forklæde sine bøger som børnelitteratur gjorde, at mange bare afskrev dem som værende lige præcis dét.

På den anden side var de fleste anmeldere også enige om, at hans bøger bestemt ikke var egnede til så ungt og uskyldigt et publikum. Dertil var historierne simpelthen for morbide og pågående. Paradoksalt nok nød folk samtidig godt af Charles Addams' stribe "The Addams Family" i The New Yorker. Det må bestemt have virket sært for Gorey, der fra tid til anden spiste frokost med selv samme Addams, idet de delte den samme agent.

Goreys store gennembrud og egentlige anerkendelse skulle først komme mere end 25 år senere. Tragisk nok ikke afledt af de mere end 60 bøger han havde under bæltet på det tidspunkt, men af noget så alitterært som et TV-program. Det skete nemlig på TV-showet "Mystery!" der i dag nyder en vis kulttilbedelse i nørdkredse, og som første gang løb over TV-skærmene i nordamerika i 1980 med en intro tegnet og animeret af Gorey selv. Værten for showet var ingen ringere end Vincent Price, der af en eller anden grund ikke ville lade Gorey være, men uge efter uge trak ham til studiet for at lade ham dekorere og skabe kulisserne for showet.

Den hastigt voksende fanbase som Mystery! havde etableret havde en stor interesse i alt, hvad der foregik omkring showet, og fik derfor også skabt en sund interesse for Edward Goreys bøger, og bragt en del af hans forfatterskab op til overfladen igen med en helt anden mentalitet bag øjnene. Således fik hans 1963-udgivelse, The Gashlycrumb Tinies også en velfortjent revitalisering, og den er i dag nok hans mest elskede, kendte, men også mindste værk.

"A er for Anna som faldt på et trin"

Bogen er på kun 26 sider. En for hvert bogstav i alfabetet. Man tvinges selvfølgelig her til at nævne det danske sidestykke, og der er da bestemt også ligheder med Halfdan Rasmussens ABC, men Ib Spang Olsens humoristiske og dybt sentredser-forankrede illustrationer og Halfdans vittige børnerim ligger temmelig fjernt fra Goreys betydeligt mere sorte lune. Hver side i The Gashlycrumb Tinies indeholder nemlig en illustration af et barn sekunder før døden indtræffer, og er alle tilsat forklarende rim indeholdende børnenes navne i alfabetisk rækkefølge.

"B er for Belle som blev dødssyg af Gin"

The Gashlycrumb Tinies har aldrig været udgivet herhjemme, men det har det lille, uafhængige forlag, Aben Maler, nu taget hånd om - og med succes, må jeg tilføje. Den danske udgave er meget kærligt navngivet Gravengrum-ungerne. Bogen er lille af format og afspejler længden af den fint. Det er en hardback-sag i god kvalitet og Goreys maniske skraveringer fremstår flot på papirteksturen i de tykke sider, hvor hver eneste af dem er håndtekstet. Trods den flotte kvalitet havde jeg dog, som stor fan af Goreys sprogbrug og rytme i det engelske forlæg, mine bange anelser omkring en dansk oversættelse. Oversætter Steffen Maarup sætter dog den bekymring til skamme ved at udvise både stor forståelse og respekt for forlægget, og han lader virkelig til at have gennemtænkt hver enkelt side omhyggeligt.

"C er for Carl som blev kvalt i en frugt"

Fordi sammenhængen mellem rimene er prioriteret højest, har man taget sig friheder omkring rækkefølgen af de enkelte illustrationer i forhold til forlægget, men det er noget man aldrig nogensinde vil bemærke, hvis man ikke er så manisk fan som jeg. Det vigtigste er, at de danske rim som resultat meget sjældent kommer til at virke søgte. Der er ganske vist et par enkelte sider, hvor den danske frasering taber rytmen i teksten, men det hører til småtingsafdelingen. Hvad enten man vil nyde den selv eller køber den som påskud for at bruge den som grundlag for at tage den der meget vigtige første snak med ens barn om døden, så er den bestemt værd at eje, og da den jo er hurtigt læst, kan jeg kun håbe på, at Aben Maler tør tage udfordringen op med nogle af Goreys andre værker. Jeg kunne bestemt godt tænke mig at se Cautionary Tales For Children, The Epiplectic Bicycle, The Doubtful Guest eller den nærliggende Amphigorey Also - alfabetbogen med udelukkende fantasidyr.

"D er for Dorrit som faldt i en bugt"

For de interesserede, er der et sjældent og godt interview med Gorey at finde her på PBS' Mystery!-site.


Der er en kommentar til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1127848181gravengrum-500px.jpg
Faktaboks
MedieBog
Udgivelsesdato2005-09-19
FormatHardback
ForfatterEdward Gorey
UdgiverAben maler
ISBN87-990778-0-9
Udlånt afAben maler
Websitewww.abenmaler.dk
Kommentarer 1 - hop til
Billeder
Et billede af manden selv taget i hans hus i Massachusetts. Ved siden af ham sidder en af hans i alt seks katte.Endnu et lidt dystert billede af Gorey. Hvorfor han altid ser så gravalvorlig ud på billeder, ved ingen. Han skulle efter sigende være et meget lattermildt menneske.







Brugerkommentarer (1)



Tantor: I've had it with you and your emotional constipation!
-- Tarzan