SpilPlayStation Portable: Go! SudokuChristian S. Wittus9. dec 2005Tilbage til Hovedsiden

****..

Tidens dille rammer PSP. Navnet er Sudoku, og nu er det altså bare om at Go!

Sudoku, eller som det oprindeligt hed i USA - Number Place, er blevet en rigtig stor japansk dille de seneste år, og derfor er fænomenet så også kommet til det japanofile Vesten for at blive. Man finder efterhånden Sudoku som fast inventar i aviserne, i dedikerede opgavehæfter og på CD-Rom med flere tusinde opgaver. Derfor var det oplagt for Sony at lave en PSP-udgave, og den er så landet i butikkerne nu til omkring 60% af, hvad et spil normalt koster - hvilket ikke er urimeligt, kildematerialet taget i betragtning.

Skulle man have været så (u)heldig ikke at vide, hvad dette "kryds-og-tværs med tal" drejer sig om, så kommer her en kort introduktion til den gængse variant. Sudoku består af ni kvadrater (sammensat som ét, stort kvadrat) med hver ni felter, hvor tallene fra 1-9 skal indsættes. Indtil videre lyder det jo ganske ligetil, men når man så tager i betragtning, at alle lodrette og vandrette linjer (der altså også består af ni felter) ligeledes skal indeholde tallene fra 1-9, så begynder vanskelighederne. Alt efter sværhedsgrad vil nogle af tallene være placeret i forvejen, men tro ikke, at flere tal gør puslespillet lettere - det hele kommer an på placeringen. Kig på billederne, hvis man stadig er i tvivl om, hvad jeg fabler om.

Råt for usødet byder spillet på dette: 1000 opgaver fordelt på 440 lette, 320 "milde", 160 svære og 80 "djævelske". Man kan spille alene, op til fire personer kan dyste mod hinanden over Ad Hoc WiFi[*] om at være hurtigst eller have færrest fejl, eller man kan skiftes på samme PSP, hvor det så gælder om at have brugt mindst tid samlet, når opgaven er løst. Highscores kan også sammenflettes over WiFi og man kan Gameshare[*] fem baner, så andre også kan opleve spændingen ved at Go! Sudoku - og der er ligeledes en træningssektion, så alle kan lære reglerne let og hurtigt. Endelig er der mulighed for at hente nye opgaver på www.yourpsp.com, hvor der indtil videre ligger 200 opgaver (80 lette, 60 milde, 40 svære og 20 djævelske) til gratis afhentning inden 5. maj 2006.

Hvordan fungerer det så til PSP? Forbavsende let og intuitivt, heldigvis. Man rykker rundt i kvadratet med D-Pad eller den analoge knop, L og R cykler gennem tallene fra 1-9, og med X sætter man tallet i det pågældende felt. Er man ikke helt sikker på indholdet af et givent felt, kan man sætte en såkaldt "candidate" med Cirkel; altså en indikation af, hvilket tal, der kunne stå i feltet. Når man sætter et tal kan man umiddelbart se, om det er korrekt placeret eller ej, og det er tilladt at lave et par fejl (antal hjerter på skærmbillederne), hvorefter der lægges adskillige minutter til den samlede tid.

Grafik og lyd er der ikke meget at sige om, som skærmbillederne ikke allerede afslører. Der kører noget ambient musik henover, mens farverne cykler rundt i baggrunden, og det er det. Meget mere er der sådan set ikke at sige om dette simple, men kompetente bud på en elektronisk udgave af Sudoku. Enten elsker man spillet, og så er der god valuta for pengene i denne udgivelse, eller også kan man ikke se det sjove i at løse disse opgaver mere end én gang i sit liv, og så vil man hurtigt lægge det fra sig, selvom man har fået det gratis. Jeg tilhører nok mest sidste kategori, men der er alligevel langt værre måder at slå et par minutter ihjel med end med Go! Sudoku, og med 1000 opgaver kan der godt gå et stykke tid, inden man behøver at lægge spillet helt væk.


Der er fire kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation Portable
Udgivelsesdato1. dec 2005
FormatUMD EU
UdviklerSumo Digital
UdgiverSCEE (Sony Computer Entertainment Europe)
Udlånt afNordisk Film Interactive
Websitewww.go-sudoku.com
Se også:
Nintendo DS: Picross 3D
Nintendo DS: Picross DS
Kommentarer 4 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-4 
ELSPA rating3+
Onlinespilnej
Linkja
Understøtter:
PSP Ad Hoc
Billeder
Vælg sværhedsgrad, baggrundstema, opgave (evt. vilkårligt valgt med Firkant) før start.De såkaldte Candidates er sat. Det kan PSP'en gøre fra start af (som vist her), men så gemmes highscores ikke.
Ikke dårligt spillet af ham her. Sorte tal var der i forvejen, grå tal er sat (korrekt) af spilleren.Fire spillere over WiFi - hvem er først færdig/har færrest fejl?
To spillere på samme PSP skiftes til at sætte ét korrekt tal for i sidste ende at have brugt mindst tid.Tre spillere skiftes om samme PSP. Hvem er hurtigst, når alle tal er sat?







Brugerkommentarer (4)



Elvis: Ask not what your rest home can do for you. Ask what you can do for your rest home. JFK: Hey, you're copying my best lines! Elvis: Then let me paraphrase one of my own. Let's take care of business. JFK: Just what are you getting at, Elvis? Elvis: I think you know what I'm getting at Mr. President. We're gonna kill us a mummy.
-- Bubba Ho-Tep