Arthur Dent vågner til lyden af bulldozers, som ti minutter senere vil gå i gang med at rive hans hus ned, men det skal hurtigt vise sig at være en ubetydelig ting. Jorden er nemlig på vej til samme skæbne for at gøre plads for en intergalaktisk motorvej. Heldigvis er Arthurs nære ven, galakseblafferen Ford Prefect, ikke fra denne klode, og han redder vores helt og sig selv i sidste øjeblik. Sammen begynder de en eventyrlig rejse i selskab med jordens eneste anden overlevende samt galaksens præsident, Zaphod Beeblebrox, og den depressive robot Marvin. I et stjålent rumskib og med den Vogonske flåde i hælene.

Det er svært at beskrive filmen i nøjere detaljer end vi allerede har gjort det, hvilket bl.a. skyldes, at den forsøger at give os et glimt af de myriader af klassiske og sjove bihistorier, som bogen også har at fortælle - og som ikke alle involverer Arthur Dent direkte. Dog vil jeg lige nævne Arthur Dents "elevatortur" gennem Magarthea sammen med Slartibartfast (Bill Nighy), som Matias ikke fik nævnt i biografanmeldelsen, og som jeg nød gevaldigt. At forestille sig en produktionshal, hvor man bygger planeter, har altid været lidt svært for mig, men Jennings får visualiseret det på en aldeles fremragende måde. Desuden bragte det et stort smil på mine læber at se, at en af de ufærdige planeter lignede Adams på en plet. Ellers har jeg ikke så mange yderligere kommentarer om selve filmen, og jeg vil derfor koncentrere mig om det sparsomme ekstramateriale, da min karakter for filmen (og mine anker til samme) er nøjagtig de samme, som Matias allerede har nævnt.

Paradoksalt nok introduceres ekstramaterialet på nedladende vis på bagsiden af omslaget med Marvins ord:Nå, du synes sikkert Ekstramaterialet er noget ekstra. Det synes jeg ikke.
Og det er det så heller ikke. Et kig bag filmen på godt ni minutter byder ikke på meget andet end rygklapperi, hele tre slettede scener på sammenlagt tre minutter foruden et par konstruerede slettede scener, der ikke er synderligt sjove. Så er den glimrende titelmelodi også at finde som sing-a-long, hvilket er langt sjovere end den 45 sekunder lange guide-indgang om Gud og eksistens, som lukker og slukker for en galaksestor spildt chance for at åbne folks øjne lidt mere for Douglas Adams' univers.

Endelig er der hele to kommentarspor, hvoraf det første (med instruktøren og et par skuespillere - Martin Freeman/Bill Nighy) er det mindst underholdende, selvom det har sine øjeblikke, når Garth Jennings folder sig ud. Det andet (med producerne) er langt mere interessant for både fans og - specielt - uindviede, idet de ofte fortæller anekdoter fra Adams' univers. Dette kommentarspor er derfor eneansvarlig for ekstramaterialets fjerde stjerne, og jeg ville i Adams' ånd blot have ønsket, at alle guldkornene var samlet i en eller anden (galaktisk) guide, som man kunne tilgå fra hovedmenuen. En rar detalje er dog muligheden for at se underteksterne fra det ene kommentarspor, mens man hører på det andet - specielt, da der godt kan være nogle længere kunstpauser på sidstnævnte. Det kræver selvfølgelig lidt abstraktion, men jeg fandt det betydeligt mere udbytterigt end at se filmen med hvert kommentarspor separat.

Man kan ikke tage noget fra den skøre film, som man enten finder for rodet eller dejligt rodet, akkurat som romanforlægget. Jeg har selv læst bøgerne for en del år siden, så jeg var klar over "roderiet", mens folk uden kendskab til universet nok bør skrue forventningerne en anelse ned, inden de skal se denne filmatisering af en moderne klassiker. Karakteren for selve filmen består uden problemer for undertegnede, selvom jeg seriøst mener, at det ikke kunne have været synderligt svært at inkludere noget virkelig interessant og længerevarende ekstramateriale.