Lige siden Mario 64 har det hovedsageligt været Yoshi, som har stået for de traditionelle platformsspil, når udvikleren var Nintendo. Det er derfor i høj grad et år, hvor Nintendo vender tilbage til rødderne med ikke blot det nye Mario-spil, men også en spritny udløber i form af Super Princess Peach, som for en afvekslings skyld skal redde Mario og en masse toads.

Muligvis er prinsessen et forsøg på at nå kvindelige spillere, men det bør ikke skræmme de mandlige spillere væk. Der er nemlig stadig tale om en yderst solid titel, som både føles frisk og som en greatest hits over de klassiske Mario-platformere.

Spillet er meget sprudlende i farverne, selv om det ikke er helt så tegneserieagtigt som Yoshi's Island-spillene er. Stilen er på sin vis tættere på Super Mario Bros 2, selv om der er langt flere detajler i prinsessens nye eventyr. Har man spillet Super Mario Bros 2, vil man desuden også smile genkendende til der, hvor man skal vælge sit save game.

Men prinsessen er langt fra ubevæbnet på denne opgave. Dels har hun sin paraply, som er levende, og dels har hun sit følelsesregister, som hun kan bruge til forskellige ting. Den nederste skærm viser Peach og når man går ind på et nyt område, kan man se på hende, hvis der er en toad, der kan reddes i området. Man kan også se hende reagere, hvis hun bliver ramt eller hun samler noget op.

Hendes følelser er dog de vigtigste. De er angivet med fire ikoner fra raseri til glæde, og hver især har forskellige effekter som at fremkalde orkaner, ild, vand eller at få mere health. Man kan selvfølgelig ikke bruge dem ubegrænset, og man skal løbende samle krystaller op for at fylde et mood-meter op. Man kan også samle nogle af fjenderne op og lade sin paraply fortære dem i stedet for at kaste dem som våben. Det giver nemlig også en lille smule, selv om det ikke er nær så meget som krystallerne. Det er dog lidt et sats, hver gang man bruger følelsesregisteret til at forbedre helbredet med, for man kan også samle hjerter op, så det gælder om at finde den rigtige balance - specielt fordi man skal bruge bestemte følelser for at komme forbi visse steder, og så er det en nitte, hvis man først skal til at samle kræfter til det.

Der er nok af udfordringer undervejs. Nogle gange skal man løse gåder eller finde igennem labyrinter for at komme videre, og nogle baner vender helt op og ned på retningerne - mens man spiller. Samtidig dukker der forskellige minispil op undervejs, som udnytter DSens trykfølsomme skærm og mikrofonen. Spillet er endda så flink at nævne på forhånd, hvis der bliver brug for stylus på den kommende bane, så man ikke behøver sidde med den fremme hele tiden.

Man kan løbende føje til prinsessens arsenal ved at bruge opsamlede mønter i en forretning mellem banerne. Man kan også købe brikker til forskellige puslespil, som man dog også finde brikker til i løbet af spillet. Minispillene kan man også spille senere, når man først har låst op for dem.

Sværhedsgraden er til at starte med meget, meget let. Jeg var umiddelbart noget skuffet, men sværhedsgraden steg støt og efter et stykke tid var sværhedsgraden mindst lige så høj som i Mario-spillene - og specielt end of level bosses kan give nogle interessante udfordringer.

Uanset det nuttede udtryk bør enhver platformer-fan give Super Princess Peach en chance - der er langt mellem platformsspil af denne kaliber.

Der er 7 kommentarer til artiklen