SpilPlayStation 2: OkamiChristian S. Wittus1. mar 2007Tilbage til Hovedsiden

******

Clover Studios svanesang er bestemt ikke en grim ælling.

Efter at have kørt med adskillige, eksterne udviklingshold i nogle år, har Capcom besluttet sig for at trække ressourcerne indenhus, hvorfor bagmændene til det nyskabende, underholdende og ret så svære Viewtiful Joe må pakke sammen og finde nye skriveborde. Men ikke før de har sat deres umiskendelige aftryk på endnu et brag af et actioneventyr...

Clover Studio har med Okami blandet japanske myter, legender og sagnfigurer sammen i én, skøn pærevælling for at kunne præsentere os for historien om en legemliggjort gud, der skal redde landet Nippon efter at have slumret fredeligt i 100 år. Dengang blev ondskaben sat på porten, men nu er den vendt tilbage med fornyet styrke og har henlagt alt i et evindeligt mørke. I skikkelse af den hvide ulv Amaterasu er det spillerens opgave - sammen med den loppelignende hjælper Issun - at genfinde og bruge sine gudekræfter til at bringe lys og liv over land og by, for til slut at vise den ottehovede drage Orochi, hvem der bestemmer. Hvis dét da er enden på det hele...

Paint-a-Game

Der har været snak om den særprægede, grafiske stil i flere år, og det endelige resultat er bogstaveligt talt fabelagtigt og indfrier så absolut alle mine forhåbninger. Akkurat som i Wind Waker og Clover Studios eget Viewtiful Joe, har man valgt en særpræget tegneseriestil, der mest af alt minder om et levende maleri - ja, man kan ovenikøbet se lærredets struktur i baggrunden. Til forskel fra de to nævnte spil er der dog en utrolig god grund til, at man har valgt denne stil, hvilket hænger uløseligt sammen med både løsning af gåder og de mange opgør med Orochis håndlangere.

Amaterasus gudekræfter består nemlig af, at hun kan påvirke omgivelserne ved hjælp af sin guddommelige pensel. Til at starte med har man, genren tro, ingen magiske kræfter, men hurtigt lærer man at male manglende ting frem eller reparere ødelagte ting, genoplive døde planter og træer, gøre nat til dag og omvendt, skabe åkander, der kan bruges som bro, og meget, meget mere. Man lærer også penselstrøg, der kan bruges i kamp: Mal en streg i luften, og et usynligt sværdslag kløver, hvad end man har malet hen over - en manøvre, der også kan bruges defensivt til at sende projektilvåben tilbage til afsenderen. Idéen er rigtig god, og man føler sig faktisk lidt som en gud, når man på denne måde har direkte indvirkning på universet - selvom både slagne fjender og kløvede planter dog dukker op samme steder, når man besøger området efterfølgende.

Hvis det lyder hektisk at skulle holde styr på både Amaterasu og en pensel i kampens hede, så fortvivl ej; spillet fryser, når man tager penslen frem, hvorefter man kan dreje kameraet for at få den bedst mulige vinkel på sit angreb eller forsvar. Bagsiden af medaljen er så, at man selvfølgelig ikke har ubegrænset blæk til sin rådighed, omend blækhuset fyldes automatisk op, når man ikke bruger penslen. Ord kan dårligt beskrive det fyldestgørende, så tag og kig på billederne og vid, at det hurtigt bliver intuitivt at udkæmpe slag med både pensel og Amaterasus "egne" våben, der både omfatter nærkamps- og langdistancevåben, der sædvanen tro kan opgraderes undervejs.

Magic in the air

Intet eventyrspil uden gåder, og man skal som sagt bruge penslen til mange af disse. Spillet er god til at hjælpe én videre, så man sjældent sidder fast, men de mange andre traditionelle, sekundære opgaver gælder det om at løse selv - akkurat som vi kender det fra lignende spil i genren. Der er nok at give sig i kast med, og foruden den primære mission kan jagten på hemmelige firkløvere, perler samt generel udforskning holde én beskæftiget i mange, mange timer. Når man løser opgaver, genopliver træer, fodrer dyr og generelt opfører sig som en god gud, belønnes man samtidig med Praise, der effektivt set er point, som kan bruges til at opgradere Amaterasus livsenergi, blækhus, pengepung m.v., så man er endnu mere parat til fremtidige opgør. Det kan således godt betale sig at strejfe lidt fra den slagne sti, ligesom skattejagt og unødvendige kampe kan fore pengepungen, så man kan få sparet op til et par træningsrunder i den lokale dojo.

I modsætning til visse andre spil af samme slags føles dette aldrig som et arbejde, hvilket også skyldes, at ens muligheder altid er overskuelige. En praktisk logbog holder nemlig styr på lærte penselstrøg, uløste opgaver m.v., foruden at føre statistik over eksempelvis antallet af indsamlede perler, diverse baggrundsinformationer om besejrede fjender, samt hvor stor en del af universets dyreliv, man har mødt og på næstekærlig vis fodret. Det er en utrolig praktisk logbog, der hele tiden forhindrer, at spillet vokser én over hovedet, og efterhånden kommer den til at indeholde en stor mængde information, der kan være nyttig eller blot interessant, hvis man kender lidt til inspirationskilderne til spillet.

Teknisk set har Clover Studio vredet PS2 til det yderste, og spillet kører flydende med kun pletvise dyk i opdateringshastighed[*], når skærmen er fyldt med detaljer. Pop-up[*] er til stede men heldigvis ikke i forstyrrende grad, og man kommer ikke udenom, at den gamle maskine stadig kan levere varen, når det gælder. En sjov detalje er, at det tog mig omkring ti timer at finde ud af, at spillet slet ikke understøttede widescreen, da proportionerne slet ikke virker særligt forvrængede, hvorfor spillet rent faktisk godt kan spilles i denne form, hvis man har et widescreen-TV. Musikken er stemningsfuld, og som med billedsiden er den inspireret af japansk folklore, hvilket danner en helhed, der simpelthen bør opleves, da hverken tekst eller statiske billeder yder den nogen retfærdighed.

Sowing the seeds...

Selvom Clover Studio nu desværre er blevet nedlagt, så er der stadig håb forude for fans af de kreative kræfter bag. Atsushi Inaba, Hideki Kamiya og ikke mindst Shinji Mikami har nemlig lige annonceret, at de er gået sammen og har stiftet et nyt udviklingshus ved navn Seeds, med 51 ansatte og fokus på nye og originale spil. Efter Okami er der ingen grund til at tvivle på målsætningen, og jeg glæder mig inderligt til at se og opleve, hvad der end måtte komme fra dén kant.


Der er 144 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation 2
Udgivelsesdato8. feb 2007
FormatPAL
UdviklerClover Studio
UdgiverCapcom
Udlånt afElectronic Arts
Websitewww.capcom.com/okami
Se også:
GameCube: Viewtiful Joe
Kommentarer 144 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1 
Anslået spilletid30 timer
ELSPA rating12+
Valg af 50/60 Hzja
16:9 Widescreennej
Billeder
Snak med folk, løs deres opgaver og kom videre i spillet. Formlen er den samme hver gang, men indpakningen er så sandelig anderledes denne gang.Issun (det gule blink midt i billedet) henleder Amaterasus opmærksomhed på noget vigtigt.
Et dødt træ......Men tegner man en cirkel omkring det, vækkes det til live igen.
Endnu et træ er blevet genoplivet.Amaterasu holder en pause, mens skyerne stille ruller forbi.
Fjern ikonerne, og man kunne hænge dette billede op på væggen.Endnu et andægtigt øjeblik.
Kamparenaerne er aflukkede, men der er som regel mulighed for flugt, såfremt modstanderen bliver for svær (gå mod lyset).Modstanderne varierer fra ildkuglespydende planter til flyvende fisk - og alt derimellem - så derfor er der intet unormalt i at blive angrebet med musikinstrumenter.
Amaterasu lærer nye penselstrøg fra fremmanede guder, der gemmer sig i stjernebilleder.Intet action-RPG uden en fiskedel. Og den fungerer aldeles fremragende, skal det siges.
De andres mening
TvL  
*****.
 Klart en af de flotteste og mest innovative platformere overhovedet.
Brugernes karakter
 6 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 5.5 
6:(4)
5:(1)
4:(1)
3:(0)
2:(0)
1:(0)







Brugerkommentarer (144)



Foamfollower: "Are you a storyteller, Thomas Covenant?"
Thomas Covenant: "I was, once."
Foamfollower: "And you gave it up? Ah, that is as sad a tale in three words as any you might have told me. But a life without a tale is like a sea without salt. How do you live?"
Thomas Covenant: "I live."
-- Stephen R. Donaldson: "Lord Foul's Bane"