SpilPlayStation 2: Tomb Raider: AnniversaryMatias Stuven13. jul 2007Tilbage til Hovedsiden

****..

Ti år er gået, spilindustrien har ændret sig radikalt, de originale skabere af Lara er blevet skubbet ud på et sidespor, men heltinden med de yppige former og forkærlighed for action a la Indiana Jones holder stadig dampen oppe. Er der tryk nok til at holde Laras 9mm Browning-pistoler og et godt gameplay i gang?

Laras deroute er veldokumenteret. Selvom der findes fans af enkelte af senhalvfemsernes efterfølgere, er det spilmekanikken og stemningen fra de allerførste Tomb Raider-titler, der bringer de gode minder tilbage. Purister holder endda på, at kun det allerførste spil i serien fortjener den største ære, da vægten i dette spil var på at udforske verdens fantastiske steder, løse gåder og nyde den fede stemning, mens actionelementerne var holdt på et minimum og primært rettet mod naturens større rovdyr.

Det kan derfor ikke undre, at det er en no-brainer, at man har valgt at genudvikle (tænk genindspilning, genopførelse etc.) denne klassiker med moderne teknologi - også kaldet Crystal Dynamics Tomb Raider: Legend-spilmotoren. Som en anden George Lucas har udgiveren Eidos Games bedt Crystal Dynamics om at finde frem til essensen af det allerførste Tomb Raider-spil, skære lidt hist og her, tilføje noget spilmekanik og pudse grafikken op til 2007-standarder (for last-gen-konsoller vel og mærke). Det er lykkedes så godt, at man næsten har glemt det skrækkelige Tomb Raider: Chronicles.

Den pengegriske eventyrer

Vi skriver anno 1996, og smækre Lara Croft bliver tilbudt store summer, hvis hun kan finde det fortabte relikvie kaldet Scion. Pengegrisk og eventyrlysten som hun nu engang er, tager hun selvfølgelig imod tilbuddet og begynder en langvarig rejse, der bringer hende fra Perus jungle, over Grækenlands tørre landskaber, til Ægyptens templer for endeligt at havne på Den Forsvundne Ø. Undervejs møder hun alverdens modstand, både i form af rovdyr såsom bjørne og ulve, men også enkelte mennesker og få præhistoriske dyr stiller sig i vejen for den slagkraftige kvinde. Det er dog stadig banernes opbygning og de mange gåder, der er frøken Crofts største modstander.

Efter at have spillet mindre end en time i Anniversary var det fuldkommen som at være tilbage i Laras tidlige æra - alting fungerede fuldkommen som jeg huskede det originale spil, hvilket naturligvis er misvisende. Da jeg første gang prøvede kræfter med både en påklædt og en afklædt Lara i 1996, var styringen slet ikke så elegant og intuitiv som i den elleve år nyere udgave. Kameraet var heller ikke nær så funktionelt, selvom det i den nyere version stadig kan drille en gang imellem. Særligt i små rum med mange objekter, kan det insistere på vinkler, der ikke fordrer et godt udsyn til næste udfordring.

At spillet alligevel er som et flashback til 90'erne, skyldes den fabelagtige stemning man lynhurtigt bliver grebet af. Gåder der kun kan klares, hvis man kan gennemskue landskabets indbyggede labyrinter i alle tre dimensioner, er en væsentlig del af dette, men også fascinationen af de vidunderlige landskaber der udfolder sig foran en, når man vader ind i en dal, som mennesker ikke har betrådt i flere årtusinder, spiller en rolle. Det har også en vis betydning, at modstanderne primært er naturens egne rovdyr, for dem behøver man ikke opfinde en baggrund eller motivation til - de falder naturligt ind i sceneriet - også de mere præhistoriske af slagsen.

Strammere og mere intens

På mange punkter er spillet en tro kopi af det første, men der er så mange forskelle, at man med rette kan tage fuld pris for den opdaterede udgave. Steder og gåder, der førhen var spredt over flere lokaliteter, er samlet for at give en bedre helhedsoplevelse, og designet af banerne er strammet op for at byde på flere udfordringer på mindre plads. Alt i alt giver det en langt mere intens oplevelse, der trods alt giver en forventet spilletid på mindst femten timer.

Udover småproblemer med kameraet er der et par andre irritationsmomenter, der forstyrrer det samlede billede. Først og fremmest er det lidt vildledende, at man kan gemme sit spil når som helst, men dør man efter at have gemt sit spil eller ønsker man at genindlæse spillet senere, sker det fra sidste gang man passerede et checkpoint. En ting er at blive skubbet et stykke tilbage på banen, men det er møgirriterende, at miste alle de ting man nøjsomt har indsamlet siden sidste checkpoint.

Et andet og potentielt større problem er modstandernes mangel på intelligens. PR-materialet bryster sig med, at Anniversary har: "fjender, der alle er udstyret med avanceret kunstig intelligens, som sikrer, at selv de mest hærdede, virtuelle krigere får deres sag for. AI[*]'en er desværre et område, der ikke har fået helt den samme overhaling som resten af spillet. Godt nok er de få menneskelige modstandere blevet en del bedre til at agere fornuftigt i kamp, men langt de fleste rovdyr har en tydelig scriptet angrebstaktik, der er ret let at gennemskue. Som kompensation har udviklerne tilføjet enkelte QTE[*]-sekvenser ved boss-kampene, samt mulighed for at lave slow-motion undvigemanøvrer ved de mere almindelige kampe. Det gør kampene til en ret dynamisk oplevelse, der både kræver en smule taktik, men først og fremmest hurtige reflekser.

Laras udvikling

Visuelt byder Anniversary på spektakulære vyer, der ofte får en til at stoppe op, trykke på R3-knappen blot for at kunne se sig godt omkring. Skyggerne falder som man kunne forvente det, også ved flere lyskilder, vandfalde skaber små skyer af vandstøv, og beplantningen er ikke blot teksturer på en flad væg. Det er grafisk lir af den bedste skuffe, og på samme måde som omgivelserne har fået en overhaling, har Lara Croft også udviklet sig. Hun har godt nok samme kostume på som i det originale spil, men Laras animationer er flydende, og der er gode overgange imellem hendes handlinger. Der er tilmed små variationer, i den måde hun klatrer op ad skrænter på, og så har hun lært at balancere på spidsen af pæle siden sidst, hvilket bliver brugt flittigt i spillets gåder.

Det er samme skuespillerinde som lagde stemme til Legend, der puster liv i den revitaliserede Lara Croft, og det gør hun ret godt, også selvom hun ikke har voldsomt mange replikker undervejs. Underlægningsmusikken er rigtig god til at fremhæve de mest dramatiske steder og modstandere på en måde, der ikke virker overdrevet eller malplaceret.

Tomb Raider: Anniversary er en stor fornøjelse at bruge tid på, da det vækker mange gode minder, samtidig med at man får en rigtig god oplevelse med den opdaterede udgave. Med undtagelse af den manglende intelligens hos modstanderne, er det kun småting man kan udsætte på den nye udgave, og vil man hellere have en HD[*]-udgave, er der også håb i vente for Xbox360-ejerne - vel og mærke, hvis man har investeret i 360-versionen af Tomb Raider: Legend. Henover efteråret 2007 udkommer spillet som fire sammenhængende episoder, man kan købe på Marketplace, hvor teksturerne og grafikken er endnu flottere. Jeg er bare lykkelig over, at Lara Croft er ved at få sit gode renommé og spilmekanik tilbage - indtil videre har Crystal Dynamics fanget spilseriens ånd afsindigt godt.


Der er 8 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation 2
Udgivelsesdato1. jun 2007
Produktionsår2007
FormatPAL
UdviklerCrystal Dynamics
UdgiverEidos Interactive
Udlånt afUbisoft
Websitewww.tombraider.com/a[...]
Se også:
PlayStation 2: Lara Croft Tomb Raider: The Angel of Darkness
Biograf: Lara Croft Tomb Raider: The Cradle of Life
PlayStation 3: Tomb Raider
Biograf: Tomb Raider
GameBoy: Tomb Raider
Xbox 360: Tomb Raider: Anniversary
PlayStation 4: Tomb Raider: Definitive Edition
PlayStation 2: Tomb Raider: Legend
Kommentarer 8 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1 
Anslået spilletid15 timer
ELSPA rating16+
Onlinespilnej
Linknej
Valg af 50/60 Hzja
16:9 Widescreenja
Progressive Scanja
Findes også til:
 PC
 PlayStation Portable
Billeder
En kæmpe port af denne slags kan kun åbnes ved at tænke vertikalt. Helt bogstaveligt. Kun ved at finde en vej op af bjerget kan man nå mekanismen, der befinder sig et godt stykke over porten.Lara har tydeligvis fået sine urealistisk lange ben igen, men dem har man alligevel ikke tid til at se på - det er de imponerende arkitekturmæssige mesterværker man falder i staver over.
Dette tandhjul er blot et af mange man skal gennemskue i Perus jungel, men normalt kommer man ikke så tæt på Lara, med mindre man selv drejer kameraet rundt om hende. Der er mere fokus på at få en god kameravinkel, der gør at man kan finde en rute igennem gåden.
Pælehopperi er blevet en ny fritidsfornøjelse for frøken Croft, men står man for længe på dem eller drejer man sig for hurtigt risikerer hun at vælte ned.Det er helt klart en amatør, der spiller på dette skærmbillede. Da jeg var nået så langt, havde jeg allerede Shotgun'en og masser af Uzi ammunition.
Nogen burde fortælle Lara, at vand er ret ligeglad med 9mm pistolskud. De stakkels flyvende hunde ovenfor derimod, skal nok holde sig på behørig afstand for ikke at blive ramt. Det er dog næsten umuligt at ramme lige præcis flagermusene, hvis man ikke aktiverer L1-knappen, der fokuserer på nærmeste fjende.
Godt at Lara ikke er bange for højder. Eller skarpe objekter. Eller bevægelige skarpe objekter i høj højde.Historien fortælles med spillets egen grafikmotor i mellemsekvenser.
Det ser bedre ud på skærmbilledet, men jeg ville nu have valgt Shotgun'en mod denne kæmpeabe. 
Brugernes karakter
 1 bruger har givet karakteren 5








Brugerkommentarer (8)



[After being kicked out of a theme park on the moon]
Bender: Forget your stupid theme park! I'm gonna make my own! With hookers! And blackjack! In fact, forget the theme park!
-- Futurama