Laras deroute er veldokumenteret. Selvom der findes fans af enkelte af senhalvfemsernes efterfølgere, er det spilmekanikken og stemningen fra de allerførste Tomb Raider-titler, der bringer de gode minder tilbage. Purister holder endda på, at kun det allerførste spil i serien fortjener den største ære, da vægten i dette spil var på at udforske verdens fantastiske steder, løse gåder og nyde den fede stemning, mens actionelementerne var holdt på et minimum og primært rettet mod naturens større rovdyr.

Det kan derfor ikke undre, at det er en no-brainer, at man har valgt at genudvikle (tænk genindspilning, genopførelse etc.) denne klassiker med moderne teknologi - også kaldet Crystal Dynamics Tomb Raider: Legend-spilmotoren. Som en anden George Lucas har udgiveren Eidos Games bedt Crystal Dynamics om at finde frem til essensen af det allerførste Tomb Raider-spil, skære lidt hist og her, tilføje noget spilmekanik og pudse grafikken op til 2007-standarder (for last-gen-konsoller vel og mærke). Det er lykkedes så godt, at man næsten har glemt det skrækkelige Tomb Raider: Chronicles.

Den pengegriske eventyrer

Efter at have spillet mindre end en time i Anniversary var det fuldkommen som at være tilbage i Laras tidlige æra - alting fungerede fuldkommen som jeg huskede det originale spil, hvilket naturligvis er misvisende. Da jeg første gang prøvede kræfter med både en påklædt og en afklædt Lara i 1996, var styringen slet ikke så elegant og intuitiv som i den elleve år nyere udgave. Kameraet var heller ikke nær så funktionelt, selvom det i den nyere version stadig kan drille en gang imellem. Særligt i små rum med mange objekter, kan det insistere på vinkler, der ikke fordrer et godt udsyn til næste udfordring.

At spillet alligevel er som et flashback til 90'erne, skyldes den fabelagtige stemning man lynhurtigt bliver grebet af. Gåder der kun kan klares, hvis man kan gennemskue landskabets indbyggede labyrinter i alle tre dimensioner, er en væsentlig del af dette, men også fascinationen af de vidunderlige landskaber der udfolder sig foran en, når man vader ind i en dal, som mennesker ikke har betrådt i flere årtusinder, spiller en rolle. Det har også en vis betydning, at modstanderne primært er naturens egne rovdyr, for dem behøver man ikke opfinde en baggrund eller motivation til - de falder naturligt ind i sceneriet - også de mere præhistoriske af slagsen.

Strammere og mere intens

Udover småproblemer med kameraet er der et par andre irritationsmomenter, der forstyrrer det samlede billede. Først og fremmest er det lidt vildledende, at man kan gemme sit spil når som helst, men dør man efter at have gemt sit spil eller ønsker man at genindlæse spillet senere, sker det fra sidste gang man passerede et checkpoint. En ting er at blive skubbet et stykke tilbage på banen, men det er møgirriterende, at miste alle de ting man nøjsomt har indsamlet siden sidste checkpoint.

Et andet og potentielt større problem er modstandernes mangel på intelligens. PR-materialet bryster sig med, at Anniversary har: "fjender, der alle er udstyret med avanceret kunstig intelligens, som sikrer, at selv de mest hærdede, virtuelle krigere får deres sag for. AI^[*]'en er desværre et område, der ikke har fået helt den samme overhaling som resten af spillet. Godt nok er de få menneskelige modstandere blevet en del bedre til at agere fornuftigt i kamp, men langt de fleste rovdyr har en tydelig scriptet angrebstaktik, der er ret let at gennemskue. Som kompensation har udviklerne tilføjet enkelte QTE^[*]-sekvenser ved boss-kampene, samt mulighed for at lave slow-motion undvigemanøvrer ved de mere almindelige kampe. Det gør kampene til en ret dynamisk oplevelse, der både kræver en smule taktik, men først og fremmest hurtige reflekser.

Laras udvikling

Det er samme skuespillerinde som lagde stemme til Legend, der puster liv i den revitaliserede Lara Croft, og det gør hun ret godt, også selvom hun ikke har voldsomt mange replikker undervejs. Underlægningsmusikken er rigtig god til at fremhæve de mest dramatiske steder og modstandere på en måde, der ikke virker overdrevet eller malplaceret.

Tomb Raider: Anniversary er en stor fornøjelse at bruge tid på, da det vækker mange gode minder, samtidig med at man får en rigtig god oplevelse med den opdaterede udgave. Med undtagelse af den manglende intelligens hos modstanderne, er det kun småting man kan udsætte på den nye udgave, og vil man hellere have en HD^[*]-udgave, er der også håb i vente for Xbox360-ejerne - vel og mærke, hvis man har investeret i 360-versionen af Tomb Raider: Legend. Henover efteråret 2007 udkommer spillet som fire sammenhængende episoder, man kan købe på Marketplace, hvor teksturerne og grafikken er endnu flottere. Jeg er bare lykkelig over, at Lara Croft er ved at få sit gode renommé og spilmekanik tilbage - indtil videre har Crystal Dynamics fanget spilseriens ånd afsindigt godt.

Der er 8 kommentarer til artiklen