SpilXbox 360: Guitar Hero III: Legends of RockThomas Würgler2. jan 2008Tilbage til Hovedsiden

*****.

God gave rock'n'roll to everyone.

Guitar Hero er tilbage med tredje udspil i hovedserien. Selv om man kunne frygte andet, er spillet større, flottere og bedre end forgængerne - eller med andre ord den direkte modsætning til Rocks the 80s.

Der er en ny guitarmodel med i Guitar Hero III-pakken, men spillet er testet med guitaren fra Guitar Hero II. Ligesom før kan man købe spillet både med og uden guitar, så det er helt op til temperament og behov, om man vil købe den ene eller den anden pakke.

Ægte rock’n’roll

En ikke ubetydelig fordel ved Guitar Hero III er mængden af master tracks. Det vil sige sange, hvor Neversoft/Activision har fået fat i de originale sange fremfor cover-udgaver. Ud af et samlet antal på 71 sange er de 51 master tracks. Det er rigtigt lækkert, da coverkvaliteten altid er lidt op og ned, selv om Harmonix Music Systems generelt er gode til at få dygtige musikere i studiet.

Den mest håndgribelige ændring i denne omgang er muligheden for at spille mod andre online. Der er af uvisse årsager ikke mulighed for at spille co-op online, som man ellers kan, når man har flere guitarer på samme maskine, hvilket man godt kan ærgre sig over, men det her er da en start. Det er i det hele taget ret begrænset, hvad man får af muligheder, når man sætter en kamp op, men det er rart, at man overhovedet har muligheden - fraværet af online-delen blev ofte bragt op som kritikpunkt i forbindelse med Guitar Hero II .

Den anden større ændring, som man først for alvor mærker, når man går i gang med spillet, er, at det er blevet mere afslappet. Man behøver ikke længere ramme tonerne med lige så maskinel præcision som i de to første spil, og dermed bliver det en del lettere at ramme de svære sekvenser. Det betyder selvfølgelig, at mange af numrene vil være meget lette for veteraner, men til gengæld er der blevet tilføjet nogle numre, som er så meget mere krævende, at det er på sin plads. Ikke mindst bonusnummeret med Dragonforce, som de fleste ikke vil holde ti sekunder i på ekspert-sværhedsgraden. Det er nogle ret vellykkede justeringer, og selv om der stadig er nogle ting, der føles en smule underlige, når man er vant til at spille på en rigtig guitar, så føles det mere som den ægte vare end nogensinde før, og det gør også, at spillet sniger sig op på fem stjerner i stedet for fire store af slagsen.

En anden tilføjelse er boss battles, hvor man blandt andet skal spille guitardueller mod Tom Morello fra Rage Against the Machine og Audioslave samt Slash fra Guns N’ Roses, Velvet Revolver m.fl.. Ved at ramme nogle specielt markerede toner uden fejl, får man nogle våben, som man kan bruge mod modstanderen, og det gælder så om at fyre dem af på det rette tidspunkt, så deres rock-meter ryger til bunds. Våbnene tæller blandt andet forøgelse af sværhedsgraden, sprungne strenge og fordobling af antallet af toner. De samme våben kan man bruge i dueller mod venner, og selv om det på den ene side ødelægger flowet i musikken, så er det på den anden side stor underholdning at se modstanderen panisk kæmpe for at komme på ret køl igen.

Frisk make-up

Grafikken har fået et lille ansigtsløft i forhold til Guitar Hero II, men det er stadig tydeligt, at det er udviklet med den maskinmæssigt laveste fællesnævner i mente, som i dette tilfælde er PlayStation 2 og Wii. Musikken er der ikke så meget at sige om, selv om den er mikset fint, når man har et surround-set-up. Den lyder enten præcis som originalerne eller meget tæt på, og alt i alt må man sige, at Guitar Hero III rent kvalitets- og kvantitetsmæssigt er en værdig efterfølger til Guitar Hero II. Der er endda et par gratis bonussange at hente på Xbox 360-udgaven, hvor man blandt andet kan få temaet til Halo 2, som er spillet af Steve Vai (og sværhedsgraden er også derefter). Der er også lidt andet gratis at hente, men ligesom med forgængeren kniber det for Activision at ramme et fornuftigt prisleje for sangene. Når man ser sange fra Rock Band blive smidt på Live Marketplace for 80-160 MS Points, så føler man sig lidt til grin, hvis man betaler 200 points for en sang til Guitar Hero eller 500 points for en pakke med tre sange, hvor man kun er interesseret i den ene af sangene.

Der bliver tydeligvis stadig eksperimenteret lidt med sammensætningen, og efter min mening er band-pakkerne og de enkelte sange de mest vellykkede. Hvis man holder nok af et bestemt bands sange, så er 500 points en overkommelig pris for tre sange, og til nøds kan man slippe 200 for en enkelt sang, som virkelig rykker. Men forhåbentlig betyder konkurrencen fra MTV/Harmonix, at Activision tager prisstrukturen op til overvejelse, så alle bliver gladere i sidste ende, og Activision får solgt nogle flere sange.

Hvis man allerede har spillet Guitar Hero og Guitar Hero II til døde, så er hoveddelen af Guitar Hero III selvfølgelig bare mere af det samme. Der er dog efter min mening masser at komme efter - og nok til at retfærdiggøre prisen på selve spillet. Det største trækplaster for mig var online-delen, og selv om jeg var skuffet over den manglende co-op-del, så har lidt også ret. Levetiden på spillet kommer dog til at blive afgjort af, hvorvidt der bliver skruet op for tempoet, når det kommer til at levere flere sange til en rimelig pris.

Se en liste over sangene på Wikipedia.


Der er 37 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1199063034gh3.jpg
Faktaboks
MedieXbox 360
Produktionsår2007
FormatPAL
UdviklerNeversoft
UdgiverActivision
Udlånt afActivision
Se også:
PlayStation 2: Guitar Hero
Xbox 360: Guitar Hero II
PlayStation 2: Guitar Hero II
Xbox 360: Guitar Hero: Aerosmith
Xbox 360: Guitar Hero: Metallica
PlayStation 2: Guitar Hero: Rocks the 80s
Kommentarer 37 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-2 
ELSPA rating12+
Onlinespilja
Findes også til:
 PC
 PlayStation 2
 Macintosh
 PlayStation 3
 Wii
Billeder
Posering betyder alt.Der er kommet lidt mere detalje på modellerne.
Bret Michaels fra Poison har stået motion capture model til forsangerne.Tjah, spillet ligner jo sig selv ellers...
De andres mening
CSW  
*****.
 For lidt nytænkning - men stadig den bedste serie i genren.
TvL  
*****.
 Neversoft har fjernet Quickplay Co-op og tilføjet en dum Battle-mode. Track-liste trækker dog op.
Brugernes karakter
 6 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 5.0 
6:(1)
5:(4)
4:(1)
3:(0)
2:(0)
1:(0)







Brugerkommentarer (37)



Biers was where the undead drank. And when Igor the barman was asked for a Bloody Mary, he didn't mix a metaphor.
-- Terry Pratchett (Hogfather)