SpilNintendo DS: Bomberman Land 2 Touch!Jan Vinterberg25. jun 2008Tilbage til Hovedsiden

****..

Denne artikel fra arkivet er tilfældigt valgt til genudgivelse d. 14. feb 2013 af cyberstorm

Kan der snart fortælles flere nye historier om Bomberman? Vi lader en nybegynder til serien tage et kig på den seneste, håndholdte udgave.

Bomberman har en lang og ærværdig historie bag sig som det ultimative partyspil, og derfor er der sjældent meget fornøjelse i et nyt spil til serien for redaktionens garvede spillere. Således udstyrede vi en af Christians kollegaer med det seneste udspil til Nintendo DS og bad ham give det et par ord med på vejen, idet han har to drenge på 4 og 6 år, som man må mene er lige i målgruppen. Foruden faderen selv, selvfølgelig. Jeg overlader ordet til Jan...

Dette er som sagt mit og mine drenges første møde med Bomberman så derfor er det ekstra spændende for os at se, hvad der gemmer sig i spilæsken, som vi lige har åbnet. Den ældste af mine drenge på 6 år har lige hentet sin DS og startet den op, og allerede her kommer så det første spørgsmål af slagsen "far, hvad står der her", som jeg godt kan begynde at vænne mig til en høj frekvens af.

Sønnike har fået startet op i spillet primære historiedel, og lad mig allerede nu sige det, som det er: Bomberman Story Mode sætter ikke-læsende, ikke-engelsksprogede børn i baglås og resten af os på en prøve udi familielivets glæder. Der er uanede mængder af tekst, som både skal læses og forstås, før det fulde udbytte af spillet kan opnås. Ved at bruge pennen og klikke os igennem 56 dialoger, som hver kræver et klik - eller 112 klik, hvis du ikke har tålmodighed til at vente på teksten bliver færdig med at rulle henover skærmen - er vi vel ankommet til Bom-bom Kingdom, som regeres af Star Bomber, og kan nu endelig komme i gang med spillet. Det skal her nævnes, at "This mode is only played with the stylus", hvilket faktisk gælder hele spillet, pånær den klassiske Battle Mode (se nedenfor).

Vi starter i Star Castle, hvor Star Bomber instruerer os i brugen af Bomb-pad'en - hvilket vil sige endnu mere læsning. Efter de første 112 klik bare for at komme så langt er jeg nu stået af med at tælle dialogbokse, og det viser sig hurtigt, at dette ikke er spil som Junior kan spille alene, og både mor og far bliver involveret, hver gang der kommer en ny linje tekst, som skal læses og oversættes og forklares pædagogisk videre. Hvilket er rimelig tit, ja, faktisk hver gang der skal laves det mindste i spillet, så derfor ender det også oftes med, at det er farmand, der sidder med DS'en, og sønnike som kigger over skulderen, når der spilles Story Mode.

Bomberman Land 2 Touch! foregår i et Tivoli eller Theme Park, hvor der er fire forskellige zoner: Star Zone, Moon Zone, Earth Zone og Sunny Zone. Alle zoner har deres egne små boder med forskellige spil og udfordringer, og ind imellem er der også en gåde eller to, som skal løses. Minispillene inkluderer basale reflekstests, præcisionsopgaver og diverse racerløb, og de er alle ganske fornøjelige i en begrænset periode. Efterhånden som man prøver de forskellige spil og udfordringer, åbnes de for gentagne besøg via spillets Attractions Mode (se nedenfor), hvor man ikke behøver at koncentrere sig om spillets historie. Den er også temmelig uinteressant.

Junior glæder sig således mest over de to andre modi i spillet; Attractions Mode og Battle Mode. bag Attractions Mode finder man alle de små minispil (40 i alt), som er blevet åbnet i Story Mode, så hvor han ikke orker vente på, at en voksen læser alle dialogerne i Story Mode, hopper han gladeligt ind i Attractions Mode, hvor han blot kan nøjes med at spille de mange små minispil mod enten sin bror eller computerspillerne. Det skal siges, at han til dels også nyder Story Mode, nu hvor spillet næsten er uden dialog efter at være gennemført.

Battle Mode er stort set som i tidligere udgivelser af Bomberman (har jeg læst mig frem til). Denne del er til stor glæde for begge mine drenge, da de er udstyret med hver sin NDS lite og kan konkurrere trådløst mod hinanden med blot én cartridge. Der er i alt 20 baner, hvor de både kan spille mod hinanden og computeren. Her styres der selvfølgelig med joypad og knapper, så selv den mindste på blot fire kan være med.

Alt i alt må historiedelen af spillet siges at være et nødvendigt onde, idet det primært er Battle Mode og Attractions Mode, som mine drenge - antageligvis i målgruppens rette alder - finder fornøjelse i, og det signalerer kraftigt, at serien måske er blevet lidt for stor for sig selv. Faktisk er det den rene Bomberman-oplevelse, der stadig er det primære trækplaster ved udgivelsen, hvilket er godt nok men så heller ikke mere.


Der er en kommentar til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MedieNintendo DS
Udgivelsesdato14. mar 2008
FormatCART EU
UdgiverHudson Soft
Udlånt afNintendo
Websitewww.hudsonentertainm[...]
Se også:
Wii: Bomberman Land Wii
Nintendo DS: Bomberman Story DS
PlayStation: Bomberman World
Kommentarer 1 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-8 
ELSPA rating3+
Onlinespilja
Linkja
Understøtter:
DS Multi-card Play
DS Nintendo WFC
Findes også til:
 PlayStation Portable
Billeder
Far, hvad står der?Undgå minerne og klipperne - det kan drenge på 4 og 6 år forstå, blot ved at se på skærmen.
BombefabrikkenBombetetris.
Hektisk, klassisk underholdning.En variant af klassikeren.






Brugerkommentarer (1)



JFK: I'm thinking with sand here!
-- Bubba Ho-Tep