DM i Singstar blev afviklet over otte indledende runder rundt om i landet og til sidst en finale. Arrangørerne fra Nordisk Film havde egentlig tænkt sig et lille intimt arrangement med konkurrencer i Guitar Hero, FIFA 2008 og Singstar, men jungletrommerne lød, og det stod hurtigt klart, at den grønne kuppelpavillon - Grøn Dome, som den kvikt var blevet navngivet - på omkring 100 m² var meget i underkanten.

Arrangørerne allierede sig derfor i god tid med Muskelsvindfonden, der lovede at lave et "overflow-arrangement" for alle de mange, der ikke kunne være i pavillonen. Når nu pavillonen var grøn, mente Fonden, at "Grøn Koncert" ville være et godt navn til overflow-arrangementet og at man jo passende kunne have boder, der solgte Grøn Tuborg. Det var meget snedigt tænkt.

Sidste indledende runde og finalen i DM i Singstar skulle foregå i Valby-parken 27. juli, så jeg aftalte med min fotograf, at vi skulle mødes på Ny Ellebjerg station først på eftermiddagen. Vel ankommet måtte jeg smile venligt, fnise lidt og sige "Jeg har glemt billetterne derhjemme."

Et par S-togsture senere marcherede vi mod parken. Vi var ikke alene. Der var 40000 mere eller mindre afklædte mennesker, der havde løst billet til denne spændende dyst. De fleste af dem ville næppe få chancen for blot at komme i nærheden af konkurrence-pavillonen, bikini eller ej. Godt man er medlem af pressekorpset.

Muskelsvindfonden havde gjort et interessant valg. De havde hyret en række bands til at underholde udenfor, men hvor man kunne forvente, at det kun var bands, der allerede havde haft sange på Singstar-udgivelser, så galdt det faktisk kun for lidt over halvdelen af dem, nemlig Aqua, Magtens Korridorer, Spleen United og Burhan G. Hvem ved? Det kan være, at Nik & Jay, Suspekt og D.A.D bare ikke er helt kendte nok endnu. Det kommer nok.

Jeg havde tænkt mig at prøve at slippe igennem til sidste indledende runde i DM, men nåede det desværre ikke. Dels var der det med de glemte billetter, og dels havde jeg ikke læst godt nok på lektien. Jeg troede at de vrede herrer, der rendte rundt med mikrofoner i en boksering midt på pladsen og råbte grimme ting ad hindanden, var de indledende runder - eller i hvert fald opvarmningen til dem - men det viste sig i stedet at være MC's Fight Night, et arrangement, hvor... well... Hvor vrede herrer render rundt med mikrofoner i en boksering og råber grimme ting ad hinanden.

Det gennemskuede jeg naturligvis på et tidspunkt, men så var Peter Mygind og Jacob Haugaard pludselig oppe på den store scene foran. De sagde velkommen og kastede sig så ud i en hjerte- og tænderskærende udgave af Love is in the air, at jeg troede, at de måske var med i de indledende Singstar-runder. Og at de ikke havde en chance. Men nej, heller ikke de deltog. De sang det for at markere, at dagens tema var kærlighed. Vi skulle allesammen være kærlige ved hinanden denne dag, og det lagde jo unægteligt et vist pres på de stakkels vrede mænd ovre ved MC's Fight Night.

Haugaard og Mygind overlod kærligt scenen til Magtens Korridorer. Jeg har ingen undskyldning. Jeg har svigtet min nørdeskribent-ed: Jeg vidste, at Magtens Korridorer ikke var med i konkurrencen, men ih, hvor er de dejligt larmende og underholdende. Jeg kunne simpelthen ikke forlade deres koncert. Også fordi jeg passede på fotografens udstyr, mens han hentede øl. For vi var nødt til at få noget væske indenbords. Der var jo ret varmt.

Ja, varmt. Solen bagte mit ansigts hud. Som den typiske nørd jeg er, havde jeg som sædvanlig ikke tænkt over at smøre mig ind i creme, før jeg stillede mig seks dagtimer under en næsten skyfri himmel. Ej heller var jeg kløgtig nok til at låne solcreme af en eller anden. Det skulle nå at plage mig, da jeg kom hjem.

Da Magtens Korridorer forlod scenen, fortsatte MC's Fight Night (var de blevet lidt mere kærlige nu?), og jeg så snittet til at smutte hen i Grøn Dome. De indledende runder skulle vare til 16.30, sagde programmet, og den var kun 15.30 nu. Jeg nåede at se en ung dame nedkæmpe en endnu yngre mand i et Johnny Deluxe-nummer, og fandt så en official, der beklagede, men det jeg havde set, var slutningen på de indledende runder. Selv ikke mine mest bedende hundeøjne kunne ændre på det triste faktum: Øl, Magtens Korridorer og min egen dårlige skribentmoral havde udelukket mig fra selv at deltage i dette enorme og vigtige arrangement. Øv.

Der gik ikke så frygtelig lang tid efter denne triste episode, før Nik & Jay gik på scenen. De siger mig ikke så meget, men fotografen hentede mere øl, og jeg kunne ligge på ryggen og kigge op på skyerne. Og så er Nik & Jay slet ikke så slemt at have i baggrunden.

Tilbage i pavillonen skulle de otte semifinalister fra de otte indledende runder skæres ned til fire. Det blev gjort ved enkeltstart. Alle otte sang en sang, og de fire med flest point gik videre til finalen. Det var knap så ophidsende at se på som en reel fight mano-a-mano... eller voz-a-voz, som det vel er, men det er nu en god tanke at blande disciplinerne lidt.

Øllerne betød, at jeg - og mange tusind andre - fik behov for at besøge de hyggelige område med de blå festivaltoiletter. For at min dækning af arrangementet ikke skulle få yderligere mangler, valgte jeg både at inspicere de fritstående pissoirer og de lukkede toiletter. Køen til toiletterne var ikke slem, og hygiejnen var heller ikke noget at tude over. Måske fordi de fleste mænd netop brugte pissoirerne, så det kun var fulde, renlige kvinder - og mig - der benyttede de egentlige toiletter.

Der var en pause i DM i SingStar. Den brugte vi til at spise et par kebabber og nogle franske hotdogs, mens Aqua gik på scenen. Muskelsvindfonden havde, så vidt jeg forstår, kontaktet Aqua, der havde sagt "Vi findes ikke mere, så vi kan ikke komme og spille." Muskelsvindfonden har så formentlig sagt "Jamen, det er DM i Singstar. I ville da heller ikke sige nej til at spille til de Olympiske Lege, bare fordi I ikke findes mere, vel?" til hvilket Aqua nok har svaret "Jo, Det ville vi. Men DM i Singstar... Det bliver vi simpelthen nødt til." Så de kom, de så, de spillede og sang, og det var festligt og fint. De gamle sange havde fået nye arrangementer og der var endda en sang om 80erne, hvor de nævnte Commodore 64, så det må vist siges at have været en succes.

Derefter måtte jeg skynde mig ned til Grøn Dome, hvor verdenspressen og et lille udvalgt VIP-publikum var ved at være klar til kåre vinderen af DM i Singstar 2008. Deltagerskaren var nede på fire hårdkogte sang-atleter, og en spændt mumlen spredte sig i pavillonen. De fire atleter skulle dyste to og to på kryds og tværs, og vinderen var den, der til sidst havde fået flest point. Vi vidste alle, at det her var topsangerne, og at dette ville blive en dyst på marginalerne.

Hver deltager skulle synge to sange mod to af de andre fire deltagere. Vi fik Johnny Deluxe og Anna Nordell med Drømmer jeg?, TV-2 med De første kærester på Månen og hele to gange Brødrene Olsen med Smuk som et stjerneskud. Jeg skumlede lidt i skægget over at jeg formentlig havde kunnet tvære de andre deltagere med Uptown Girl, bare fordi den er fra før de blev født og i øvrigt er på udenlandsk.

Atleterne var koncentrerede. De skulle holde fokus og synge præcist og rent. Alle finalister lå over 9850 point ud af 10000, så der var intet at give af. Det lille, eksklusive publikum kunne til gengæld være ligeglade, se de skrålede i vilden sky og dansede og hoppede. Det var en stor folkefest. Eller i hvert fald lille folkefest.

Spændingen var ulidelig. Bookmakerne havde forlængst lukket for væddemål og man kunne skære i atmosfæren med en sløv ske, så tyk var den, da konferencieren endelig kunne annoncere, at Danmarksmesteren i Singstar 2008 hedder Christian Vestergaard og er fra Esbjerg. Sølvet gik til Julie Rasmussen, bronze til Christian Rytter og glæden over at have været med gik til Anders Nielsen.

Jeg havde håbet at få et interview med vinderen, men han var tydeligt nedkørt og hans manager og sikkerheds-team førte ham væk fra pavillonen. I stedet vekslede jeg nogle ord med en official om doping-situationen:

Mig: Nu er Tour de France jo blevet vundet af et i hvert fald påstået "rent" hold. Hvordan ser det ud i Singstar-kredse? Har I styr på doping-situationen?
Official: Vi har sagt til Anti Doping Danmark, at de er velkommen til at komme og teste når som helst. Jeg har ikke set dem ved de indledende runder, men hvem ved, måske står de klar ude bagved?
Mig: Men hvad gør I selv fra arrangør-siden?
Official: Jeg skal ærligt indrømme, at vi ikke gør noget. Vi lader det være op til de enkelte klubber og teams at sikre en clean fight.
Mig: Hånden på hjertet - tror du, at deltagerne ved finalen var dopet?
Official: Hvis jeg skal svare på det, må du ikke skrive mit navn, OK? Men ja, jeg tror faktisk, at flere af dem havde drukket cola, og jeg syntes at kunne fornemme den letgenkendelige duft at Snickers fra nogle af dem. Jeg tror dog ikke, at nogen af dem ligefrem er på kanelbrød. Men der er vist også stor tvivl om det faktisk har nogen effekt.

I dyb eftertænksomhed forlod jeg DM i Singstar 2008 og Grøn Koncert. Den gule Sol havde brændt mit ansigt markant rødt, men det var ikke after sun lotion, der var i mine tanker, mens jeg vandrede væk til lyden af D.A.D, der spillede op til dans.

Det er et hårdt miljø, elite-singstar-atletikken. Jeg skal måske være godt tilfreds med at jeg ikke nåede med i konkurrencen. Havde jeg holdt min sti ren? Eller havde jeg ladet mig friste af colaerne? Havde jeg købt det kanelbrød af ham den skumle fyr ved bagindgangen? Jeg håber det ikke. Men jeg kan ikke sige mig fri fra fristelsen. Nu finder jeg aldrig ud af det, og det er nok godt det samme.