NyhederGeek Peeks - nu også for de uvaskede masserLars Jørgensen19. nov 2008Tilbage til Hovedsiden


Nye muligheder for at udstille sig selv.

Hvor tit har man ikke gået på gaden og set et eller andet sjovt, man lige skal huske at fortælle vennerne om senere? Og så glemt det igen.

Efterhånden som alle mobiltelefoner har fået kamera (i næste uge på Geek Culture: Snart køleskab i alle hjem!) og email, behøver man ikke længere at forsøge at huske så meget selv. Man kan blot tage et billede og sende til vennerne.

Alle I kære læsere er jo vores helt specielle venner, og der er så meget, vi gerne vil dele med jer. Derfor har vi opfundet konceptet Geek Peeks, som er billeder direkte fra vores telefoner til Geek Culture. Indledningsvist viste vi os fra vores sædvanlige elitære side og holdt funktionaliteten for os selv, men nu har vi vist fået rundet de værste hjørner af, og så det er på tide, at I allesammen får lov til at sende billeder og små anekdokter ind.

Sådan gør du

Først skal du sikre dig, at din mail-adresse er registreret hos os. Gå til din brugerprofil. Mail-adressen, du har anført i feltet Din email-adresse, kan du allerede nu bruge til at sende billeder fra, eksempelvis fra din pc. Vil du også sende fra din mobil, skal den enten bruge samme adresse, eller du skal angive din mobiltelefons email-adresse i feltet email til Geek Peeks.

Derefter skal du bare tage et godt billede med mobilen og sende det til peeks@geekculture.dk. Efter kort tid vil du modtage en kvittering fra systemet, der enten erklærer dit billede for modtaget eller prøver at fortælle dig, hvad der gik galt.

Din mails emnefelt bliver billedets titel, og skriver du noget tekst i mailen (som vi allesammen har størst glæde af, at du gør), bliver den vist under billedet her på sitet. Når billedet er kommet online, kan du efterfølgende redigere teksten, hvis du har lyst. Klik på billedet og derefter på knappen "rediger".

Der er enkelte faldgruber, man skal være opmærksom på:

  • Lad være med at sende i HTML. Systemet stripper de fleste tags inden offentliggørelse på sitet, og det kan have uheldige konsekvenser.
  • Sender du fra Apple Mail, er det vigtigt at teksten står over billedet i din mail.
  • iPhone kan have problemer med tegnsættet, det kan vi desværre ikke gøre noget ved.

Redaktionen forbeholder sig ret til at fjerne billeder, vi finder upassende.

Vi håber I vil nyde Geek Peeks! Og tænk lige lidt over navnet - det gjorde vi i hvert fald.


Der er 65 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/12267687701222474077-6625.jpeg
Faktaboks
Kommentarer 65 - hop til






Brugerkommentarer (65)



Donkey: Hi, princess!
Princess Fiona: It talks.
Shrek: Yeah, but it's getting him to shut up that's the hard part.
-- Shrek