SpilPlayStation 3: Resident Evil 5Christian S. Wittus3. apr 2009Tilbage til Hovedsiden

****..

Denne artikel fra arkivet er tilfældigt valgt til genudgivelse d. 1. maj 2012 af Kochie

Gung-ho action erstatter angstfuld gådeløsning.

Der har været meget snak om denne efterfølger til seriens muligvis bedste spil, og kritiske røster har næsten fra starten af sagt, at det var umuligt at forbedre genren uden at ændre den radikalt efter den sublime firer. Det ville Capcom selvfølgelig heller aldrig gøre, og Resident Evil 5 (RE5) er derfor også ret så forudsigeligt - men derfor kan underholdningsværdien jo stadig være høj, ikke?

En grundig forklaring af plottet tør jeg slet ikke tilbyde, da jeg selv har svært ved at følge med, men det omhandler eksperimenter med diverse vira under Umbrellas brede skygge af dattervirksomheder, der denne gang har til huse i et afrikansk land. Biologiske våben forklædt som medicin får den lokale befolkning til at gå amok i blodrus samt - ofte - mutere i et orgie af slimede tentakler, og hele affæren ender hurtigt med at være en jagt på gamle kendinge, gode som onde.

Så langt så godt, og det burde heller ikke komme som nogen overraskelse, at dialog er uimponerende, ammunition er sparsom og fjender dukker op uden varsel - det er klassiske træk ved genren, og det har jo aldrig afholdt os fra at elske spillene tidligere. Forskellen til de forrige spil er blot, at der denne gang er betydeligt flere fjender, de dukker oftere op, og flugt er oftest umulig, før alle er nedkæmpede. Gåder er holdt på et absolut minimum, og det gør RE5 til et meget actionpræget spil, der mest af alt minder om et arenabaseret deathmatch-spil.

Men det er isoleret set bestemt ikke en dårlig ting. Som i forgængeren er opgørene grundlæggende nervepirrende og underholdende, og når man eksempelvis kravler op på et tag, skubber stigen væk og piller de vrede afrikanere ned én efter én, mens de intelligent, men forgæves, forsøger at rejse den op igen, så er spillet i sit es. Værre er det, når man er på samme niveau som fjenderne, og de angriber fra alle retninger. Capcoms insisteren på, at de gamle dyder er de eneste rigtige, har nemlig resulteret i en stiv kontrol af vores hovedperson og en evindelig lagerstyring, der slet, slet ikke står mål med dagens krav til et actionspil. Og da specielt ikke, når frådende mutantnegere er ved at bide én i nakken.

I seriens barndom, hvor fjenderne var få og dumme, gjorde det ikke så meget, at man var naglet til stedet, når skud skulle løsnes eller kniven svinges. Men når man er omringet af fjender, og samtidig bliver ramt af pile og projektiler fra fjerne fjender, så er det en kilde til evig frustration, at al retræte er umulig, hvor man samtidig lige kunne tage toppen af isbjerget med et par velplacerede skud. Eneste mulighed er at dreje om på hælen, lægge distance til oppositionen, dreje om igen og hive våbnet frem - uden at vide, hvor langt væk man egentlig er fra den nærmeste fjende, hvilket igen kan afføde, at man skal gentage seancen. Som noget nyt kan man dog strafe[*] uden et våben fremme, så man kan komme rundt om hjørner uden at blive angrebet blindt fra siden, men det virker næsten som en hån fra Capcoms side, at de kun inkluderer det under generel navigation.

Selv med kniven fremme er vores helt totalt bevægelseslammet fra livet og ned, hvilket ofte resulterer i unødvendige flænserier af luften, fordi fjenden enten har passeret én eller er et par centimeter for langt væk. Capcom har ellers forsøgt at forbedre nærkamp ved at tilbyde QTE-angreb[*] med slag og spark, når modstanderen er lammet af skud, hvilket i og for sig er en god ide, så man kan spare på ammunitionen. Problemet er blot, at tidsrummet, hvor dette angreb kan foretages, er så kort, at man med uforrettet sag må tage benene på nakken, hvorved en eventuel tidligere fordel ved optimal placering er spildt. At efterladt ammunition skal samles hurtigt op for ikke at forsvinde i den blå luft er blot at strø salt i såret.

RE5 er det første spil i serien, der er bygget op omkring co-op[*], enten i split-screen[*] eller online, men også her går Capcom kun halvdelen af vejen. Med yderst begrænset plads til våben, ammunition og medicin går der ikke et minut, uden at man skal bytte rundt på tingene i de to personers inventar, og det er så kluntet udført, at man eksempelvis ikke engang kan kombinere to urter hos vores AI-kontrollerede medspiller. Nej, de skal skam først rekvireres - i realtid - fra medspilleren og kombineres i ens eget inventar, før man igen kan give det tilbage. Ammunition skal også hele tiden byttes rundt, såfremt man har forskellige våben og samler ammunition op for medspilleren, før det forsvinder. Igen i realtid, og ofte mens fjenderne er ved at omringe én. Hvorfor fanden Capcom ikke blot har ladet inventaret være delt, har jeg ingen anelse om, men det er unødigt tidsspilde, der næsten koster spillet en stjerne i sig selv - akkurat som den stive kontrol.

Som noget positivt skal dog nævnes, at man kan omorganisere sit inventar ved hvert checkpoint, såfremt man vel at mærke dør eller vælger at genstarte fra det sidste af slagsen. Her kan man også både tage eller lægge ting i fjernarkivet, som hurtigt bliver fyldt op med diverse våben uden ammunition. Derudover skal AI'en[*] roses for at være en god hjælp, både med et våben og hvad angår heling af sin partner. Jeg spillede RE5 igennem på Normal sværhedsgrad, og her er det tilsyneladende også lettere at klare skærene med AI'en end med en ven, underligt nok. Måske valgte jeg blot den forkerte ven at spille med, men spillet skal stadig have en cadeau for ikke at lade AI'en fremstå som en klods om benet for en gangs skyld.

Man finder et væld af kraftige våben undervejs, men desværre gør det begrænsede inventar, at man ofte vælger at lægge dem i fjernarkivet efter test, og jeg har faktisk gennemført spillet hovedsagligt ved brug af pistol og haglgevær, som jeg løbende har opgraderet en god del. Det kan også betale sig at holde sig til 1-2 våben, da man får muligheden for at købe ubegrænset ammunition til dem efter første gennemspilning, såfremt de er opgraderet til det yderste. Og man altså har lyst til enten at spille det forfra eller blot genspille ens yndlingskapitler.

Selvom co-op[*] muligvis vil betyde en ekstra stjerne på karakteren for visse, så er den oldnordiske kontrol og den debile lagerstyring to enorme frustrationskilder hver gang, man kommer i klammeri med masserne. Det er to store dødssynder, RE5 her begår, og de forstærkes som sagt af, at seneste kapitel i sagaen er langt mere action end eventyr. Jeg har alligevel fundet stor fornøjelse i at placere mig strategisk og plaffe fjender ned, men man undgår ikke at skulle tæt på i ny og næ, specielt hvis man vil have ny ammunition, og her fejler spillet grelt. Checkpoints er hyppige, og skulle man dø, kan man som sagt omorganisere sit inventar, inden man prøver igen, hvilket afhjælper en smule. Nyfundne våben kan også købes i kopi til partneren, men al ammunition skal findes i spillet, hvilket virker gammeldags og direkte latterligt.

Grafisk og teknisk befinder vi os meget tæt på topkarakter (både til PS3 og Xbox 360, efter demoen at dømme) med flot koreograferede mellemsekvenser og en passende atmosfærisk lydside, men med ovenstående anker kan jeg ikke komme højere end de fire stjerner. Spillet hører heldigvis ikke til de sværeste i serien, men det er ingen undskyldning for at sætte sine spillere under administration i en sådan grad, når man blot er ude på at more sig og skyde afrikanere på klos hold.


Der er 46 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation 3
Udgivelsesdato13. mar 2009
FormatPAL
UdviklerCapcom
UdgiverCapcom
Udlånt afPAN Vision - spil
Se også:
GameCube: Resident Evil 4
PlayStation 3: Resident Evil: Revelations
Nintendo 3DS: Resident Evil: Revelations
Kommentarer 46 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-2 
Anslået spilletid10 timer
ELSPA rating18+
Onlinespilja
Understøtter:
720p
Findes også til:
 Xbox 360
Billeder
Sheva er en god skytte, og spillet kompenserer for sværhedsgraden, når AI'en styrer hende.Der er ingen chance for, at man ikke får brugt sin skydefinger.
Gåder er der få af, og interaktion er som regel kogt ned til eksempelvis at skulle dreje på ventiler for at slukke ild, så man kan komme videre til næste kampscene.Inventar-styring er i realtid, og man kan desværre kun bære ni forskellige ting. Så man har altså ofte denne skærm fremme for at bytte ting med sin medspiller.
Kortet kan slås til eller fra efter forgodtbefindende, så det ikke ødelægger det i forvejen sparsomme overblik.Der er virkelig kælet for omgivelserne, og teknisk skinner spillet.
Succes afhænger af, at man kan få ryggen mod muren, så denne situation kræver lidt arbejde, før man bør begynde at løsne skud.Man får indtil flere chancer for at redde sin medspiller, når de i teorien burde have stillet træskoene. Men man skal reagere hurtigt og huske at følge op med en regulær omgang urteblanding, hvis ikke scenariet skal gentage sig få sekunder efter.
Ikke et rart bekendtskab, men når man finder de svage punkter, er han ikke så svær at danse med.Han kan klare en del, men haglgeværet er din ven.
Succes afhænger af spillernes evne til at dække hinanden....Og det gør jo som regel spillet en del morsommere med en menneskelig medspiller.
Brugernes karakter
 2 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 4.0 
6:(0)
5:(1)
4:(0)
3:(1)
2:(0)
1:(0)







Brugerkommentarer (46)



Inigo Montoya: You seem a decent fellow, I hate to kill you.
Westley: You seem a decent fellow, I hate to die.
-- The Princess Bride