SpilPlayStation 3: Resident Evil 5Christian S. Wittus3. apr 2009Tilbage til Hovedsiden

****..

Denne artikel fra arkivet er tilfældigt valgt til genudgivelse d. 1. maj 2012 af Kochie

Gung-ho action erstatter angstfuld gådeløsning.

Der har været meget snak om denne efterfølger til seriens muligvis bedste spil, og kritiske røster har næsten fra starten af sagt, at det var umuligt at forbedre genren uden at ændre den radikalt efter den sublime firer. Det ville Capcom selvfølgelig heller aldrig gøre, og Resident Evil 5 (RE5) er derfor også ret så forudsigeligt - men derfor kan underholdningsværdien jo stadig være høj, ikke?

En grundig forklaring af plottet tør jeg slet ikke tilbyde, da jeg selv har svært ved at følge med, men det omhandler eksperimenter med diverse vira under Umbrellas brede skygge af dattervirksomheder, der denne gang har til huse i et afrikansk land. Biologiske våben forklædt som medicin får den lokale befolkning til at gå amok i blodrus samt - ofte - mutere i et orgie af slimede tentakler, og hele affæren ender hurtigt med at være en jagt på gamle kendinge, gode som onde.

Så langt så godt, og det burde heller ikke komme som nogen overraskelse, at dialog er uimponerende, ammunition er sparsom og fjender dukker op uden varsel - det er klassiske træk ved genren, og det har jo aldrig afholdt os fra at elske spillene tidligere. Forskellen til de forrige spil er blot, at der denne gang er betydeligt flere fjender, de dukker oftere op, og flugt er oftest umulig, før alle er nedkæmpede. Gåder er holdt på et absolut minimum, og det gør RE5 til et meget actionpræget spil, der mest af alt minder om et arenabaseret deathmatch-spil.

Men det er isoleret set bestemt ikke en dårlig ting. Som i forgængeren er opgørene grundlæggende nervepirrende og underholdende, og når man eksempelvis kravler op på et tag, skubber stigen væk og piller de vrede afrikanere ned én efter én, mens de intelligent, men forgæves, forsøger at rejse den op igen, så er spillet i sit es. Værre er det, når man er på samme niveau som fjenderne, og de angriber fra alle retninger. Capcoms insisteren på, at de gamle dyder er de eneste rigtige, har nemlig resulteret i en stiv kontrol af vores hovedperson og en evindelig lagerstyring, der slet, slet ikke står mål med dagens krav til et actionspil. Og da specielt ikke, når frådende mutantnegere er ved at bide én i nakken.

I seriens barndom, hvor fjenderne var få og dumme, gjorde det ikke så meget, at man var naglet til stedet, når skud skulle løsnes eller kniven svinges. Men når man er omringet af fjender, og samtidig bliver ramt af pile og projektiler fra fjerne fjender, så er det en kilde til evig frustration, at al retræte er umulig, hvor man samtidig lige kunne tage toppen af isbjerget med et par velplacerede skud. Eneste mulighed er at dreje om på hælen, lægge distance til oppositionen, dreje om igen og hive våbnet frem - uden at vide, hvor langt væk man egentlig er fra den nærmeste fjende, hvilket igen kan afføde, at man skal gentage seancen. Som noget nyt kan man dog strafe[*] uden et våben fremme, så man kan komme rundt om hjørner uden at blive angrebet blindt fra siden, men det virker næsten som en hån fra Capcoms side, at de kun inkluderer det under generel navigation.

Selv med kniven fremme er vores helt totalt bevægelseslammet fra livet og ned, hvilket ofte resulterer i unødvendige flænserier af luften, fordi fjenden enten har passeret én eller er et par centimeter for langt væk. Capcom har ellers forsøgt at forbedre nærkamp ved at tilbyde QTE-angreb[*] med slag og spark, når modstanderen er lammet af skud, hvilket i og for sig er en god ide, så man kan spare på ammunitionen. Problemet er blot, at tidsrummet, hvor dette angreb kan foretages, er så kort, at man med uforrettet sag må tage benene på nakken, hvorved en eventuel tidligere fordel ved optimal placering er spildt. At efterladt ammunition skal samles hurtigt op for ikke at forsvinde i den blå luft er blot at strø salt i såret.

RE5 er det første spil i serien, der er bygget op omkring co-op[*], enten i split-screen[*] eller online, men også her går Capcom kun halvdelen af vejen. Med yderst begrænset plads til våben, ammunition og medicin går der ikke et minut, uden at man skal bytte rundt på tingene i de to personers inventar, og det er så kluntet udført, at man eksempelvis ikke engang kan kombinere to urter hos vores AI-kontrollerede medspiller. Nej, de skal skam først rekvireres - i realtid - fra medspilleren og kombineres i ens eget inventar, før man igen kan give det tilbage. Ammunition skal også hele tiden byttes rundt, såfremt man har forskellige våben og samler ammunition op for medspilleren, før det forsvinder. Igen i realtid, og ofte mens fjenderne er ved at omringe én. Hvorfor fanden Capcom ikke blot har ladet inventaret være delt, har jeg ingen anelse om, men det er unødigt tidsspilde, der næsten koster spillet en stjerne i sig selv - akkurat som den stive kontrol.

Som noget positivt skal dog nævnes, at man kan omorganisere sit inventar ved hvert checkpoint, såfremt man vel at mærke dør eller vælger at genstarte fra det sidste af slagsen. Her kan man også både tage eller lægge ting i fjernarkivet, som hurtigt bliver fyldt op med diverse våben uden ammunition. Derudover skal AI'en[*] roses for at være en god hjælp, både med et våben og hvad angår heling af sin partner. Jeg spillede RE5 igennem på Normal sværhedsgrad, og her er det tilsyneladende også lettere at klare skærene med AI'en end med en ven, underligt nok. Måske valgte jeg blot den forkerte ven at spille med, men spillet skal stadig have en cadeau for ikke at lade AI'en fremstå som en klods om benet for en gangs skyld.

Man finder et væld af kraftige våben undervejs, men desværre gør det begrænsede inventar, at man ofte vælger at lægge dem i fjernarkivet efter test, og jeg har faktisk gennemført spillet hovedsagligt ved brug af pistol og haglgevær, som jeg løbende har opgraderet en god del. Det kan også betale sig at holde sig til 1-2 våben, da man får muligheden for at købe ubegrænset ammunition til dem efter første gennemspilning, såfremt de er opgraderet til det yderste. Og man altså har lyst til enten at spille det forfra eller blot genspille ens yndlingskapitler.

Selvom co-op[*] muligvis vil betyde en ekstra stjerne på karakteren for visse, så er den oldnordiske kontrol og den debile lagerstyring to enorme frustrationskilder hver gang, man kommer i klammeri med masserne. Det er to store dødssynder, RE5 her begår, og de forstærkes som sagt af, at seneste kapitel i sagaen er langt mere action end eventyr. Jeg har alligevel fundet stor fornøjelse i at placere mig strategisk og plaffe fjender ned, men man undgår ikke at skulle tæt på i ny og næ, specielt hvis man vil have ny ammunition, og her fejler spillet grelt. Checkpoints er hyppige, og skulle man dø, kan man som sagt omorganisere sit inventar, inden man prøver igen, hvilket afhjælper en smule. Nyfundne våben kan også købes i kopi til partneren, men al ammunition skal findes i spillet, hvilket virker gammeldags og direkte latterligt.

Grafisk og teknisk befinder vi os meget tæt på topkarakter (både til PS3 og Xbox 360, efter demoen at dømme) med flot koreograferede mellemsekvenser og en passende atmosfærisk lydside, men med ovenstående anker kan jeg ikke komme højere end de fire stjerner. Spillet hører heldigvis ikke til de sværeste i serien, men det er ingen undskyldning for at sætte sine spillere under administration i en sådan grad, når man blot er ude på at more sig og skyde afrikanere på klos hold.


Der er 46 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation 3
Udgivelsesdato13. mar 2009
FormatPAL
UdviklerCapcom
UdgiverCapcom
Udlånt afPAN Vision - spil
Se også:
GameCube: Resident Evil 4
PlayStation 3: Resident Evil: Revelations
Nintendo 3DS: Resident Evil: Revelations
Kommentarer 46 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-2 
Anslået spilletid10 timer
ELSPA rating18+
Onlinespilja
Understøtter:
720p
Findes også til:
 Xbox 360
Billeder
Sheva er en god skytte, og spillet kompenserer for sværhedsgraden, når AI'en styrer hende.Der er ingen chance for, at man ikke får brugt sin skydefinger.
Gåder er der få af, og interaktion er som regel kogt ned til eksempelvis at skulle dreje på ventiler for at slukke ild, så man kan komme videre til næste kampscene.Inventar-styring er i realtid, og man kan desværre kun bære ni forskellige ting. Så man har altså ofte denne skærm fremme for at bytte ting med sin medspiller.
Kortet kan slås til eller fra efter forgodtbefindende, så det ikke ødelægger det i forvejen sparsomme overblik.Der er virkelig kælet for omgivelserne, og teknisk skinner spillet.
Succes afhænger af, at man kan få ryggen mod muren, så denne situation kræver lidt arbejde, før man bør begynde at løsne skud.Man får indtil flere chancer for at redde sin medspiller, når de i teorien burde have stillet træskoene. Men man skal reagere hurtigt og huske at følge op med en regulær omgang urteblanding, hvis ikke scenariet skal gentage sig få sekunder efter.
Ikke et rart bekendtskab, men når man finder de svage punkter, er han ikke så svær at danse med.Han kan klare en del, men haglgeværet er din ven.
Succes afhænger af spillernes evne til at dække hinanden....Og det gør jo som regel spillet en del morsommere med en menneskelig medspiller.
Brugernes karakter
 2 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 4.0 
6:(0)
5:(1)
4:(0)
3:(1)
2:(0)
1:(0)






KOMMENTARER (46)

n/a123Næste side
1:   larskl Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Kim Lund Frustrerende   3. apr 2009 06:30
Fin anmeldelse. For pokker, hvor bliver jeg træt, når jeg læser om den slags gammeldags spilmekanik. Har Capcom ikke forstået, at vi spiller for at blive underholdt, og ikke for at blive frustreret? Fjolser!
 
 
2:   trez Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Thomas Würgler Styringen   3. apr 2009 07:22
Capcom har hele tiden sagt, at det er med vilje. Den lidt hæmmede styring er i spillet for at medvirke til følelsen af panik (hvilket også virker efter CSWs beskrivelse). Om man bryder sig om det eller ej er så en smagssag. Jeg kan i hvert fald godt respektere valget, selv om demoen var rigeligt til at afgøre, at spillet ikke var noget for mig.

Jeg synes klart at stemningen ville blive ødelagt, hvis man bare kun run'n'gun i et Resident Evil-spil. Min anden tanke er dog, at det også må kunne gøres mere elegant.
 
 
3:   copperfield AI'en med mere.   3. apr 2009 12:27
Jeg er næsten igennem 360 versionen og grafikken er virkelig flot, teknisk veludført, men det er somom der er flere irriterende ting end gode ting, i spillet. AI'en er ikke altid lige smart, hvis f.eks. Sheva beslutter sig til at stå et vigtigt sted i et rum, gider hun ikke kommer over og hente noget ammo. Så der er en vis løben frem og tilbage, for at tilpasse sin inventory, når hun nu er stædig...Inventory er også for lille og ulogisk. En "rocket launcher" fylder det samme som en "green herb"....Styringen er vel dybest set den samme som til RE4 og ja, det er irriterende at man skal stå stille og skyde. Så for mig skulle tvungen co-op, når man spiller alene, være fravalgt..

Den første bane er mærkelig, for ham gutten med den store økse, kan ikke ramme en, når man render ind i bussen, men han smadrer gladeligt gennem vægge andetsteds.... Spillet nok gået blockbuster for mig at se, fremfor survival horror, jeg kommer til at tænke på "The mummy 3", som ikke var en særligt vellykket film, hvor jeg synes 1'eren virklig var god. 3'eren var større & bedre og alt det der, ifølge filmselskabet, men ikke nødvendigvis en god film...

Fjerner de den bøvlede styring, hvad er der så tilbage?? Er Resident evil så "bare" endnu en shooter, men med zombier? (og der har Valve så osse lavet en fin shooter med zombier...) Jeg tror sgu' de får svært ved at lave det næste spil i serien....3 1/2 stjerne herfra til RE5.
 
 
4:   hr digter ord   3. apr 2009 15:26
interessant at du vælger at bruge ordet "mutantneger" og ikke bare det kortere "mutantmenneske"/"mutant".
Svar: #6
 
5:   henrikmk Ja, interessant.   3. apr 2009 16:11
Der er jo slet ingen mutantnegre i Afrika.
 
 
6:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. @4   3. apr 2009 18:54
Det er negere, de muterer, ergo er det mutantnegere. Du skal være velkommen til at skrive en bedre anmeldelse selv, hvis du har evnerne, hr digter. Eller komme med noget konstruktiv kritik i stedet for en slet skjult holier-than-thou attitude, som ingen kan bruge til noget. Ej heller mutantnegerne.
Svar: #7 Opdateret: 3. apr 2009  
 
7:   larskl Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Kim Lund @6   3. apr 2009 19:06
Eller komme med noget konstruktiv kritik i stedet for en slet skjult holier-than-thou attitude, som ingen kan bruge til noget.

Det er en sort dag. Det er første gang jeg har overvejet at bruge kill-filteret på Geek Culture.
Svar: #8
 
8:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. @7   3. apr 2009 19:12
Den må du lige uddybe, da jeg har svært ved at opfatte hr digters indlæg som andet end et angreb af brugen af ordet neger. Hvilket jeg vil tage meget personligt, da jeg bestemt ikke er racist efter eget udsagn :)
Svar: #9
 
9:   larskl Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Kim Lund @8   3. apr 2009 19:13
Den må du lige uddybe, da jeg har svært ved at opfatte hr digters indlæg som andet end et angreb af brugen af ordet neger. Hvilket jeg vil tage meget personligt, da jeg bestemt ikke er racist efter eget udsagn :)

Jeg tror du misforstod, hvem jeg ville smide i filteret.
Svar: #10 Opdateret: 3. apr 2009  
 
10:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. @9   3. apr 2009 19:14
Jamen så blot et vådt håndkys herfra. OG jeg har lige været ude at tisse :)
 
 
11:   Sodavand Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Søren Vestergaard Kode-digt.   3. apr 2009 19:49
"mutantnegre".length > "mutantmennesker".length = false.

Avs, det er for længe siden, jeg har kodet. Glemte parenteserne. I hvert fald er mutantmenneske jo ikke kortere end mutantneger.
  Opdateret: 3. apr 2009  
 
12:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. Depends...   3. apr 2009 21:13
Dét menneske ku' jo være en pygmæ. Altså en pygmæ-neger. Mutant.
 
 
13:   Sodavand Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Søren Vestergaard Jojo   4. apr 2009 01:00
Men ordet er da længere.
 
 
14:   CSW Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Christian S. Wittus Denne kommentar er skrevet af artiklens forfatter. Jaja   4. apr 2009 08:51
Det ved jeg da godt, men må man nu heller ikke hive en pygmæ op ad hatten mere? Det er sådan en underkendt stamme. Minder mig om joken:

Q: What's the difference between a tribe og pygmies and a female running team?
A: One's a bunch of cunning runts...
  Opdateret: 4. apr 2009  
 
15:   Stampe Neger = sort   5. apr 2009 21:13
Beklager at skulle sige det men det er faktisk politisk ukorrekt og betragtes som borderline racistisk at bruger ordet "neger" og det var nok det hr. digter hentydede til, altså at der burde stå mutant. Jeg tror at "mutantmenneske" er for at vise at "mutantneger" er lige så fjollet et ord. Så ja - han angriber din brug af ordet "neger"

Lidt hyggelæsning: http://www.information.dk/172929 og man kan selv google lidt.

Der var en lille sag fra en politistation hvor en sort skulle se en betjent og en af betjentens kollegaer stak hovedet ind i det kontor hvor den anden betjent sad og sagde: "der er en neger der vil tale med dig". Den sorte klagede over racisitisk behandling og fik ret - betjenten fik en påtale.

Don't shoot the messenger.
Svar: #16 #25 #27
 
16:   odin Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Anders Petersen @15   5. apr 2009 23:50
Kan du så ikke være så elskværdig at forklare mig hvad man så MÅ sige for at beskrive en person med så mørk en hudfarve? Jeg troede nemlig jeg vidste det, men konen har en veninde som netop er blevet verbalt tilsvinet og har fået en skarp reprimande på sin arbejdsplads, fordi hun overfor kollegerne skulle advare mod - samt beskrive udseendet af - en fup-fotograf, som prøvede at snyde sig til optagelser. Som en del af beskrivelsen brugte hun ordet "sort", da det nu engang var mandens hudfarve og nu er hun åbenbart en slags nazist, der ikke kan begå sig blandt almindelige mennesker.

Jeg skyder ikke på dig, men jeg er ærlig talt pissetræt af al den nærtagenhed. Jeg kan ikke forestille mig hvor svært de må have det i de spansk- og portugisisk-talende dele af verden, hvor "negro" nu engang er ordet for "sort". Det er muligt neger er meget fornærmende her. Jeg aner det ærligt talt ikke, for jeg har for længst opgivet at forsøge at følge med i hvad den seneste trend er, og det er egentlig også sagen uvedkommende. Jeg vil meget nødig fornærme nogen, men der er åbenbart en meget stor gruppe af politisk korrekte apostle som gerne vil holde apartheid i live ved at give en ubehagelig særstatus til mennesker, som ikke er af kaukasisk afstamning. Jeg ville ønske vi levede i en verden, hvor min egen hudfarve ikke altid satte mig i en penibel situation, hver gang jeg skulle beskrive, omtale eller tiltale en person med anden hudfarve end mig selv i en forsamling. Jeg ville ønske jeg kunne slippe for klamme hænder, sved på panden og en indgroet skræk for at træde folk over tæerne ved at bryde en af de utallige uskrevne regler, der åbenbart eksisterer, når en bleg mand tiltaler en mørkere. Jeg kan simpelthen ikke se en grund til at det skulle være sådan, men det er det åbenbart. Jeg ville ønske vi var nået op på et civiliseret plan, hvor vi havde overskud til at kunne acceptere, at alle mennesker ser forskellige ud og nyde det faktum i øjenhøjde. Det er da for helvede stang-unaturligt, at der er en eller anden mærkelig fatwa mod at beskrive visse konfigurationer af det menneskelige legeme.

Med venlig hilsen Anders, der brændende ønsker sig en stærkt pigmenteret afro-nubisk ven af mørkhudet overbevisning, der kan give ham noget ro i sjælen.
Svar: #17 #22 Opdateret: 6. apr 2009  
 
17:   ljorg Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Lars Jørgensen @16   5. apr 2009 23:55
Med venlig hilsen Anders, der brændende ønsker sig en stærkt pigmenteret afro-nubisk ven af mørkhudet overbevisning, der kan give ham noget ro i sjælen.

... Og en ordentlig fed i skideren.
 
 
18:   odin Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Anders Petersen As always...   6. apr 2009 00:07
...you see right through me.
Svar: #21
 
19:   Kochie Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Peter Koch En sort mand   6. apr 2009 00:11
ja - men man kalder vel egentlig ikke asiatere for gule? Jeg er enig med dig Anders, men jeg kom lige til at tænke på det. Så vidt jeg kan finde frem til i min hjernes kringelkroge, er sorte mennnesker de eneste vi rent faktisk farvegiver - men de er på den anden side også dem der skiller sig mest ud.
(Og enhver idiot der tror at man er racist grundet sådanne tanker, får sig da et chok hvis vedkommende tilfældigvis ender herinde)
Svar: #23
 
20:   jens Geek Culture-skribent. Klik for at læse mere om Jens Mogensen skal udfyldes   6. apr 2009 00:32
ja - men man kalder vel egentlig ikke asiatere for gule?

Nej, men det er jo også fordi vi har et brugbart udtryk: Asiatisk udseende. Alle og enhver ved, hvad det betyder. Og så kalder vi i øvrigt ikke asiater for "gule", fordi det ville være ukorrekt. Asiater har aldrig haft gul hudfarve. Kun i tegneserier.

Og havd der skulle være racistisk ved at kalde nogen for "sort", når man beskriver dem kan jeg ikke se. Hvis vi følger samme logik så kan man heller ikke sige at en person er "hvid".
  Opdateret: 6. apr 2009  
 





n/a123Næste side

SKRIV EN KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Homer: I'm not normally a religious man, but if you're up there, save me, Superman!
-- The Simpsons