Kom Hjem er noget så sjældent som en dansk graphic novel, en tegnet roman. Tegneserie-mediet har ufortjent lidt under et børne-image i årevis, og det forsøger udgiverne nu at lave om på ved at indføre graphic novel-genren, der både signalerer, at der er tale om et étbinds-værk og et voksent indhold. Rosinante har yderligere understreget det voksne forhold ved at udgive Kom Hjem i et usandsynligt lækkert format: Rigtig indbinding med tråd, af den gode slags uden lim, umanérligt lækkert designet omslag, kartontykke sider og overdådig farvelægning. Jovel, skidtet koster 250 kroner, men hvad gør det, når det ligner en million?

Når man er kommet sig over forsiden og er færdig med at sidde og føle på den og nærstudere alle de små figurer, åbner man forsigtigt bogen og begiver sig ud på en smuk, ejendommelig og - i ordets bogstaveligeste forstand - enestående rejse.

Kom Hjem handler om Thea, der kommer ud for en trafik-ulykke og får et akut behov for at realisere sig selv. Hun møder en charmerende franskmand, sætter hele livet i Danmark på hold og flytter sammen med sin lille søn Robert i aktivistkollektiv i Normandiet. Her møder hun en broget skare, der skændes, hygger, diskuterer ideologier, laver demonstrationer og kommer hinanden ved. Der sker en masse forskellige ting, og det hele bygger op til en overraskende slutning.

Men historien er blot en lille del af alt det fede ved Kom Hjem. Thomas Thorhauge har åbenlyst sat sig for at gøre tingene helt og aldeles anderledes på alle tænkelige leder og kanter. For at starte i det små, så er der ingen sidetal i værket. Jo, det lyder ligegyldigt, men på en måde får det enkeltsiderne til at fremstå både som dele af et flow, men også enkelte sider, man kan rive ud og hænge op som små, enkeltstående og fuldendte kunstværker.

Serien er opdelt i kapitler, men de har ingen navne eller numre. Et nyt kapitel signaleres med en blank side, der kun indeholder en enkelt lille, blå tegning i midten. Tegningen er ganske uskyldig i sig selv, men når man har læst kapitlet og vender tilbage til tegningen, virker det som det kun er netop denne ene tegning, denne cykel-barnestol eller æblekage, der er i stand til at opsummere hele kapitlets indhold. Når man efterfølgende bladrer bogen igennem, kan man huske hvert kapitel i detaljer ved blot at betragte den lille, blå tegning, der går forud for dem. Det er mesterligt, og viser at Thorhauge ved helt præcis, hvad han vil med de enkelte kapitler i historien.

Den vante opdeling af siderne i rammer bruger Thorhauge også, men han gør det på en radikal anderledes måde, end vi er vant til. Normalt er en side i en tegneserie spækket med illustrationer fra øverst til nederst, fra venstre til højre. Det gør Thorhauge også, når der er brug for det, men han forstår så sandelig også at bruge det blanke, hvide papir til at skabe sit helt eget flow mellem billederne. I stedet for at tvinge os til at følge billederne i den normale gitter-opbygning, flyder billederne naturligt fra det ene til det næste, henover siden, skråt ned over siden, parallelt over to sider - hvad end, Thorhauge har brug for, og det giver en fænomenal læseoplevelse, jeg slet ikke kan sammenligne med noget, jeg har set før. Layoutet demonstrerer en næsten overmenneskelig forståelse af flowet i historien, og hvis man ikke sidder og kigger efter det, opdager man slet ikke, hvor legende let, man glider igennem billedstrømmen.

Thorhauge har valgt at tegne menneskene som var de indbyggere fra Andeby. Nogle er hunde, andre er ænder, og andre igen er et eller andet underligt miks mellem menneske og dyr. Det er sandsynligvis gjort for at karaktererne skal passe til den noget urealistiske historie, men jeg havde hele vejen igennem svært ved at vænne mig til at se på dem, og jeg synes det er underligt valg at falde tilbage på det barnlige billedsprog i et værk, der er så langt fremme i skoene i sin udtryksform på alle andre leder og kanter.

Kom Hjem er en fænomenal, grafisk oplevelse, hvor Thorhauge kærligt tager os på en legende let rundtur i sit helt eget univers, der har en detaljerigdom, opfindsomhed og vision, der uden tvivl har kostet ham blod, sved og tårer i anseelige mængder. At Rosinante har valgt at præsentere værket så overdådigt og lækkert får bare det hele til at gå op i en højere helhed. Kom Hjem er ikke bare en god, dansk tegneserie - det er en god tegneserie i verdensklasse, og har du bare en lille smule interesse for mediet, skal du forære dig selv den her.