SpilPlayStation 2: Motorstorm Arctic EdgeThomas Würgler28. okt 2009Tilbage til Hovedsiden

***...

Arctic Edge har fortjent en kold skulder.

Da Motorstorm Arctic Edge for nyligt landede på PlayStation Portable, var det en imponerende størrelse at have mellem hænderne. PlayStation 2-udgaven viser sig dog at være knap så potent.

PSP-udgaven gjorde rigtigt mange ting rigtigt. En tilpas sværhedsgrad til at være på farten med, imponerende grafik, online multiplayer og fin fysik. Grafikken er endnu flottere nu i fuld fjernsynsopløsning og fysikken er den samme, men til gengæld er online multiplayer helt forsvundet til fordel for simpel split-screen[*], og sværhedsgraden er alt for lav i forhold til det bedre overblik, man får på grund af det større billede.

Rent teknisk er Motorstorm Arctic Edge bestemt i PS2-spillenes superliga, og det kan derfor ærgre enormt, at man har fjernet muligheden for at spille mod menneskelige modstandere online, da det næsten egenhændigt ville kunne redde spillet. Som det er nu, er spillet sjovt at se, fordi det ser godt ud på den aldrende maskine, og sværhedsgraden er fin til nybegyndere, mens de lidt øvede hurtigt kommer til at kede sig. Foto-modus er også fjernet fra PS2-versionen, hvilket fjerner muligheden for at finde de easter eggs, som var i PSP-spillet.

Det er ellers ikke, fordi der mangler indhold. Der er lige så mange baner som på PSP, og der er stadigvæk en time trial, hvor man så kan ligge og kæmpe lidt med sig selv, så længe man nu måtte synes, at dét er sjovt. Når man har venner på besøg, er split-screen selvfølgelig et reelt bud på fornuftig underholdning, men det er brandærgerligt, at man ikke har kastet ressourcerne efter at tilpasse spillet til platformen og sørge for paritet med hensyn til muligheder.

Hvis du har en PSP, er du langt bedre tjent med at købe spillet til den, mens der på PS2 er et utal af glimrende bilspil, der alle byder på mere udfordring end Motorstorm Arctic Edge

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede





SKRIV FØRSTE KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Tank: So what do you need? Besides a miracle.
Neo: Guns. Lots of guns.
-- The Matrix