Robert Crumb er måske ikke den mest oplagte til at lave illustrationer til Bibelen. Hans tegninger har altid været lidt specielle, og han startede praktisk taget markedet for undergrundstegneserier ved at distribuere sine egne værker. Crumb har været tegneserieverdenens svar på punk og postmodernisme, og han har aldrig været bange for at kaste sig ud i tegninger med et alt andet end lødigt indhold.

Crumbs streg har altid været lidt speciel. Stilen er også letgenkendelig i Verdens Skabelse, men det er slet ikke skidt. Stilen er relativt simpel, og var det ikke for det knap så børnevenlige indhold, havde tegningerne ikke været upassende i en børnebog. Det skal vel at mærke ikke forstås negativt. Det er en stilistisk beslutning, som stadig giver plads til stor detaljerigdom og lader læseren fokusere på indholdet frem for formen. Hele bogen er desuden i sort/hvid, hvilket ifølge Crumb skyldes, at det ville have taget ham dobbelt så lang tid at gøre værket færdigt, og han syntes, at små fem år måtte være rigelige. Som reference for hvordan beklædning og beboelser så ud på det tidspunkt, har Crumb brugt al det billedmateriale, han kunne få fat i - både film og illustrationer, og for mit eget vedkommende kan jeg blot konstatere, at det rammer mine egne ideer om perioden ganske fornemt.

Verdens Skabelse er en illustration af Første Mosebog fra første til sidste side. Alt er tegnet så objektivt, som teksten tillader. Hvis man skulle blive oprevet over noget på billedsiden, kan man derfor oftest kun bebrejde den oprindelige tekst.

I det interessante forord beskriver Crumb, hvordan hans arbejdsproces har været undervejs. Ofte er han ved venners hjælp gået tilbage til de hebræiske tekster for at få klargjort små nuancer i teksten, så han har kunnet illustrere teksten så præcist som muligt.

Glimrende oversættelse

Den danske oversættelse af Verdens Skabelse, som er håndteret af Søren Vinterberg, benytter Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992. Med en enkelt lille undtagelse passer illustrationerne også den danske tekst ned til mindste detalje, og afvigelsen (en detalje i forbindelse med en henrettelse) kan sagtens skyldes en tolkningsforskel undervejs i oversættelserne, og Bibelen er trods alt en af de mest tolkede og oversatte bøger, hvor små variationer og tolkningsforskelle har skabt både trosretninger og krige. Første Mosebog indgår både i kristendommen og jødedommen i henholdsvis Det Gamle Testamente og Torah. En variation af samme fortælling indgår i Koranen, men her er dog visse fundamentale forskelle. Ikke desto mindre er det en tekst, som i en eller anden udstrækning har berørt ufatteligt mange mennesker på jorden i en eller anden udstrækning, og derfor er det også en interessant - og lidt skræmmende - tekst at skulle tale om i denne sammenhæng. Det er trods alt en fortælling, som millioner af folk sværger ved - ofte uden at sætte et eneste spørgsmålstegn. Sidstnævnte kan jeg dog ikke holde mig fra.

Der er ingen tvivl om, at Første Mosebog er en effektiv historie. Den virker af gode grunde gammeldags, men Crumbs illustrationer giver et nyt liv til historierne. Da der ikke er nogen grund til at holde lige netop denne anmeldelse spoiler-fri, kan jeg lige så godt nævne eksempler som ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, der pludselig bliver mere håndgribelig og frygtelig, når man ser en illustration af hændelserne. Ligeledes bliver Josefs styre over Egyptens folk tegnet fornemt, og folkets hungersnød er praktisk taget håndgribeligt.

Man skal dog have in mente, at en stor del af Første Mosebog beskæftiger sig med simple stammefolk, deres familiers udvikling og rejser rundt i verden. Ikke desto mindre er der flere bemærkelsesværdige øjeblikke, som Adam og Evas periode, ødelæggelsen af jordens folkeslag, den førnævnte ødelæggelse af Sodoma og Gomorra og også en del mindre hændelser, som ikke desto mindre har stor indvirkning på historien. Efter min mening illustrerer Crumb alt med lige stor entusiasme og samvittighed - lige fra dødslejer til døtre, der ligger med deres fader.

Oldskool

Når man læser bogen med dagens øjne, er det dog påfaldende, at historien er nær barbarisk. Gud bliver vist som en barnlig og hævngerrig - ja, uansvarlig figur. Man kan også undres over den frie vilje, som mennesket styres af i dag, når der i Første Mosebog er decideret hands-on micro management fra Vorherre. Der er ingen samvittighed eller kvaler ved at dræbe voldsomme mængder mennesker, som den ellers omnipotente Gud ikke er sikker på er onde. Der er rigeligt at stille spørgsmålstegn ved, men jeg vil anbefale, at man så vidt muligt pacificerer sin hjerne og i stedet forsøger at nyde Crumbs tegninger af nogle i sandhed storslåede begivenheder.

Bogens største svaghed er desuden ikke historien men opremsningen. På rigtigt mange sider i bogen bliver der illustreret stamtavler eller blot remset navne op i en grad, der kun giver mening for præster og bibelstudenter. Det er selvfølgelig ikke Crumbs skyld, idet han blot illustrerer Bibelens ord, men det kan til tider være tungt at slæbe sig igennem, og jeg endte da også med i store træk at springe stamtavlerne over og hoppede tilbage til dem, hvis jeg havde brug for at gennemskue en familiær sammenhæng. Stamtavlernes tilstedeværelse er dog logisk nok, for Bibelen er også en af de primære kilder til Israels historie, og folkeslag sporer deres herkomst tilbage til helt specifikke personer i stamtræerne.

Noget af det mest spændende i bogen er de mange noter, som Crumb har lavet bag i bogen. Han er selvfølgelig stødt ind i mange detaljer i løbet af de fem år, han har arbejdet med materialet, og især kvindernes betydning i Bibelen er spændende. I visse dele af bogen har kvinderne en uforholdsmæssig stor magt over manden set i forhold til den stærke, patriarkalske opbygning af resten af historien. Det har Crumb bemærket og gav sig til at grave videre i andre udgaver af historien, og det er nogle interessante delkonklusioner, han har arbejdet sig frem til. Det kan altså i høj grad anbefales at læse videre, når først fortællingen slutter.

Tegneserie med ændringslog

Bagerst i bogen finder man også en detaljeret oversigt over ændringer af teksten (f.eks. omskrivning til direkte tale) og yderligere forklaringer om sproglige nuancer. Det er helt tydeligt, at Crumb har helgarderet sig og spiller med helt åbne kort. Det er naturligvis også vigtigt at gøre, hvis man først går i gang med en tekst som denne og gerne vil undgå at drukne i indignerede breve.

Selve bogen er på 223 sider med bilag. Fortællingen slutter på side 211. Prisen er 299,95, og er man moderat interesseret i Første Mosebog eller Crumbs værker, så kan man roligt lægge pengene. Der er timevis af læsning, og den er bestemt værd at læse mere end en gang. Årsagen til, at Verdens Skabelse ikke får en højere karakter end fire stjerner, er, at selv om der ikke kan sættes en finger på Crumbs arbejde, så bliver historien desværre aldrig bedre end kildematerialet, og selv om det må betegnes som lidt af en evergreen, så er det strengt taget hverken særligt relevant eller realistisk.

Det er ikke en bog, jeg vil anbefale til yngre læsere. Der tror jeg fortsat, at en børnebibel er mere oplagt. Til den voksne læser, som gerne vil have sat lidt ekstra liv i fortællingen kan den kun anbefales varmt.

Se eventuelt et interview med Robert Crumb her.