SpilNintendo DS: Picross 3DLars Jørgensen17. mar 2010Tilbage til Hovedsiden

*****.

Et af verdens bedste talpuslerier, der har betaget og begejstret siden 1987, er blevet tilført en tredie dimension i dette nye spil til Nintendo DS. Det er ikke en ubetinget fordel, men spillet er stadig umuligt at lægge fra sig.

Jeg har i mange år sværget til de tidsfordrivende mentale puslere, og siden introduktionen af Sudoku har jeg aldrig manglet noget at give mig til på en togtur. Sudoku er, som de fleste nok er bekendt, kun ét ud af mange puslerier, der har invaderet avissiderne den seneste dekade. Blandt andre er Kakuro, Slitherlink og Picross.

Disse puslere, med deres simple regler, har naturligvis fundet vej til diverse spillemaskiner gennem årene, hvor især Hudson har fundet sig en niche med teknisk middelmåde udgivelser af stort set ethvert spil i genren. De fleste af dem har da også været igennem hænderne på denne anmelder, der ivrigt rager ethvert nyt tiltag i genren til sig. Og sådan kommer vi til Picross 3D fra Nintendos hofudviklere HAL Laboratory.

Vi har tidligere kigget på Picross DS, der for små tre år siden løb af med seks stjerner og blev proklameret afløseren af Sudoku i mit liv. Jeg løser dog stadig Sudoku på daglig basis, men det skyldes udelukkende at jeg har løst alle opgaverne i Picross (og Super Mario Picross på Wii'ens Virtual Console). Om glæden var stor ved synet af Picross 3D? Det kan næppe overdrives.

Picross 3D er, som navnet så fint illuderer, Picross i 3D. I stedet for en x- og y-akse, har man nu også en z-akse at slås med. Opgaven udgøres af en kube af kasser, hvor man så skal fjerne overflødige kasser og afdække formen inden i. Ligesom at mejsle en marmorblok ned til en statue, og selvom Picross 3D-figurerne næppe kommer til at stå på kunstmuseer, er de godt nok nuttede.

De vejledende tal fra kanterne af den traditionelle Picross er blevet reduceret til kun ét tal, således at det kan stå på siden af de kasser, man arbejder med. Selvom det basalt set er Picross, er det en helt ny måde at tænke på, og spillet starter da også med en udførlig undervisning, der hurtigt får bragt spilleren ind i det nye univers og klædt på at tackle opgaverne på egen hånd. Underligt nok skulle der dog gå et to-cifret antal timer, før løsningsmetoderne rigtig begyndte at klikke på plads i mit hovede; måske er den tredie dimension en udfordring for min måde at tænke på, eller også er konceptet bare så meget anderledes end de to dimensioner, næsten alle disse hovedbrud normalt foregår i.

Lige fra første minut er spillet enormt fængende og næsten umuligt at lægge fra sig. Første aften i selskab med det kostede fem timer på fritidskontoen, og dagen efter røg der syv timer i samme retning. Det er uhørt for en casual gamer som mig, der sjældent spiller mere end en time af gangen. Jeg var bravt underholdt, mens jeg puslede mig vej ind til de små, charmerende figurer, og da jeg endelig slukkede DS'en, var mine fingre krampagtigt låst fast om DS'en som Keyser Sözes hånd. En eller anden bør opfinde en non-holdt konsol.

Spillets præsentation er helt oppe og ringe med godt layout i menuerne, charmerende musik, herlige lydeffekter og søde animationer af hver eneste af de over 350 små figurer, man kan lave. De ligner ikke ret meget, når man hakker dem ud, men når først de får farver på og bliver animeret, er de virkelig imponerende.

Det er naturligvis selve opgaveløsningen, man bruger det meste af sin tid på, og til manipulering af 3D-blokken, har HAL Laboratory fremelsket et lynhurtigt og afsindigt vellavet interface, der på magisk vis næsten altid ved, hvad man gerne vil. Man kan frit dreje blokken rundt og beskue den fra alle vinkler. Man kan også gå på opdagelse inde i blokken ved at slice den i skiver, så man kan arbejde med områder, man ellers ikke kan se.

Spillet kontrolleres både med stylus og knapper (derfor min forkrampede hånd), og selvom DS'ens berøringsfølsomme skærm ikke er særlig præcis, sker det utroligt sjældent, at man rammer den forkerte blok med stylussen, også selv om den gemmer sig to lag inde i figuren, og man kun kan se et lille hjørne af den fra en skæv vinkel. Det er imponerende i en sådan grad, at man først tænker over det, når det en sjælden gang kikser.

Men når det så kikser, og man rammer forkert, får man en lussing i form af en miss. Man kan lave op til fem fejl, før man er nødt til at starte forfra på opgaven - men laver man blot én, ryger en af de op til tre stjerner, man efterfølgende bliver belønnet med. Kutyme for disse spil er at lade spilleren lave de fejl, der skal til, men så længe man får dem rettet inden opgaven er løst, er det vand under broen. Det giver mulighed for at prøve ting af, og backtracke, hvis det viser sig at være forkert. Flere spil har endda en specifik modus til at eksperimentere med, så man kan prøve forskellige ting af i en opgave. Picross 3D tillader ikke den slags cerebrale øvelser og kvitterer meget kontant ved fejl.

Der ryger også en stjerne, hvis man ikke kan løse opgaven indenfor en tidsgrænse, og det er som at vifte en rød klud foran mine øjne. Jeg mener i bund og grund, at tidsgrænser er en svag spilmekanik og et udtryk for en mangel i designet. En let opgave kan blive frustrerende svær, hvis man kun har kort tid til at udføre den i, og det gør sig til en hvis grad også gældende i Picross 3D. Alle opgaver skal løses inden for et tidsrum på en halv time eller mere, og det er der ingen ben i. Men vil man have Good Time-stjernen, skal opgaven løses indenfor fem eller ti minutter, og det kan knibe.

Når man går i stå i en almindelig Picross (eller Sudoku, for den sags skyld), gælder det om at finde det ene tal, der låser hele molevitten op og bringer en frem til løsningen. Det samme gør sig gældende i Picross 3D, men til forskel fra den almindelige Picross kan man af gode grunde ikke overskue hele opgaven på én gang. Man sidder og vender, drejer og slicer figuren i ét væk, mens man leder efter den ene blok, der låser op for resten af løsningen. Og imens tikker sekunderne.

Vil man have den bedste oplevelse med Picross 3D, er man nødt til at lade stjerner være stjerner, og så bare løse opgaverne i sit eget tempo. Det piner sådan en som mig, der har max'et stjernerne på hvert eneste af de mange puzzle-spil i samlingen, men da jeg først slap den besættelse, blev spillet langt mere underholdende. Måske vender jeg tilbage en dag og får de manglende stjerner med, men lige nu hygger jeg mig med bare at løse opgaverne.

Ligesom forgængeren byder Picross 3D på online-funktionaliteter. Man kan spille op til fem mod hinanden i samme lokale (men ikke længere over Internettet), og man kan designe sin egen figur og uploade den til puslefanatikerne i vennekredsen; enten via Nintendo WFC og det sædvanlige Friend Code-helvede, eller bare overføre den til en DS i nærheden. Som noget nyt kan man også indsende sine figurer til Nintendo, og de bedste kommer med i de gratis Puzzle Packs, man allerede nu kan downloade to af.

Den tredie dimension er en rigtig god idé, og den har resulteret i et helt nyt hovedbrudsspil, der for en gangs skyld ikke er løftet direkte fra avissiden og ind på DS'en. HAL Laboratory har kodet en af de bedste brugergrænseflader, jeg endnu har oplevet, og det er en ren fryd at hakke sig vej igennem pusleblokken ind til den lille figur i midten. Introduktionen af tidsgrænser og den hårde kurs overfor fejl gør, at spillet ikke er helt så hyggeligt, som så mange andre i genren, men kan man leve med ikke at skulle løse opgaverne til perfektion, kommer disse tiltag ikke i vejen for fornøjelsen. Spillets eneste reelle problem er uoverskueligheden af opgaven, fordi man ganske enkelt ikke kan se det hele på en gang. I stedet for at sidde og gruble over en mulig løsning, kommer man til at bruge meget tid på at vende og dreje figuren for at finde et sted at få hul på den. Bortset fra disse småting er Picross 3D et smukt stykke håndværk og det bedste spil i puzzle-genren i årevis.


Der er fem kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MedieNintendo DS
Udgivelsesdato5. mar 2010
Produktionsår2009
FormatCART EU
UdviklerHAL Laboratory
UdgiverNintendo
Udlånt afNintendo
Se også:
PlayStation Portable: Go! Sudoku
Nintendo DS: Picross DS
Nintendo DS: Slitherlink
Nintendo DS: Sudoku Master
Kommentarer 5 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-5 
Understøtter:
DS Download Play
DS Multi-card Play
DS Nintendo WFC
Billeder
Spillet lægger ud med en grundig introduktion til konceptet. Der er ingen adgangskrav her, både Picross-eksperter og totale nybegyndere kan komme godt i gang med Picross 3DSom en anden Borg Cube byder Picross 3D sig til. Modstand er nytteløs.

De små røde og blå håndtag bruges til at slice ind i figuren, så man kan arbejde med områder inde i den. I toppen kan man se, at figuren skal løses inden for 35 minutter - eller 10 minutter, hvis man vil have Good Time-stjernen med.
Og det er så her, du kommer til at bo de næste mange dage af dit liv.Opgaven er løst inden for fem minutter, så man får en stjerne for Good Time. Men man har lavet en fejl undervejs, så man får ikke Perfect score. Spillet er lidt af en kælling, hvis man vil have Perfect på opgaverne, men slapper man af og nøjes med at koncentrere sig om bare at løse opgaverne, er det langt hyggeligere.
Alle figurerne er samlet i tematiske collections. De betyder ikke noget, men er meget sjove at samle på - og vil man have dem alle, skal man samle mange stjerner, da de låser op for ekstra opgaver og dermed ekstra figurer.Alle 350 figurer er ledsaget af en lille animation udført i spillets charmerende 3D-engine, der får de noget grovkornede figurer til at se meget livagtige ud.
Som i forgængeren, kan man gratis downloade ekstra Puzzle Packs. I skrivende stund er der to tilgængelige med i alt 15 nye figurer. Lad os håbe, at vi ikke bliver spist af med sølle 10% af det japanske udbud, som var tilfældet med Picross DSMan kan designe sine egne figurer. Under opgaveløsningen er de en ensfarvet samling klodser, men efterfølgende præsenteres de i mange farver og med
Jamen, de her animationer er altså utroligt nuttede.Det er pænt ondskabsfuldt at installere Picross 3D på kontoret. Den her er rimelig svær, men jeg skal nok få den løst en dag.







Brugerkommentarer (5)



Mike: *sob* No one will ever love me!
Kharisma: That's not true Mike! Let's go get you a puppy! He'll love you! And we'll get one with no legs so this time it wont run away.
-- Somethingpositive.net