LitteraturCharles Burns: Sort HulChristian S. Wittus17. maj 2010Tilbage til Hovedsiden

*****.

Ubeskyttet sex kan virkelig ændre dit liv.

Tegneren og forfatteren bag Sort Hul er Charles Burns, en amerikansk undergrundstegner, som muligvis vil være ukendt for de fleste her til lands. Han har siden startfirserne bidraget med et væld af tegnede historier, "graphic novels", til flere undergrundsblade som eksempelvis RAW, men han holder sig bestemt ikke for god til at levere illustrationer til både pladeomslag for bl.a. Iggy Pop og Fever Ray foruden reklamekampagner for Coca Cola m.fl.. Hans særprægede tegnestil, ofte i sort/hvid, er letgenkendelig med sin højglanspolerede simplicitet, og det er forbavsende, så meget dybde, han formår at bibringe sine tegninger, hvorfor det ikke er uforståeligt, at hans illustrationer er i høj kurs til mange formål.

I 1995 udgav han første bind af, hvad der skulle gå hen og blive hans hidtidige hovedværk; Black Hole. Over de næste ti år udkom der godt et bind om året, indtil han i 2005 efter 12 bind og 368 sider endelig kunne sætte det sidste punktum. Den samlede historie er nu parat på dansk, og selvom den også fungerer som en slet skjult, social kommentar på både AIDS og - senere - skoleskyderier, der prægede Amerika i perioden for albummets tilblivelse, så er den mindst lige så aktuel at læse i dag. For slet ikke at nævne drønspændende.

70'ernes fest og farver

Historien foregår i 70'ernes Amerika, hvor en seksualsygdom hærger. Den rammer kun teenagere, og den smitter kun gennem ubeskyttet sex. Symptomerne varierer vildt, men de har alle som fællesnævner, at bærerens krop muterer på en eller anden måde. Det kan være en forholdsvis harmløs ekstra mund på halsen eller en kort hale, men det kan også være bylder over hele kroppen eller udskiftning af ham hver anden uge. Forståeligt nok går den slags ikke godt i spænd med det pæne Amerika, og mere eller mindre frivilligt udelukker de smittede unge sig fra resten af samfundet og prøver at skabe sig et liv i fællesskab med andre smittede.

Hovedpersonerne i albummet er pigen Chris og drengen Keith, to teenagere der hver især kæmper med identitet og kønsdrift, som unge mennesker i den alder nu gør. Hash, druk og fester er konstanter i deres liv, og der går da heller ikke længe, før Chris er smittet. Det er ikke Keith, der er skyldneren, men hans fascination af Chris er med til at styre hans liv i en bestemt retning, hvor han både kommer i nærkontakt med andre smittede og Chris, som han forsøger at hjælpe efter bedste evne. Men også han er styret af sine lyster, og der tegner sig - bogstaveligt talt - ikke en lys fremtid for vores hovedpersoner...

Jeg mere eller mindre åd mig gennem de 368 sider i ét stræk, og uden at afsløre, hvor forløst jeg blev af slutningen, så vil jeg gerne skrive under på, at rejsen var fuld af både glæde, spænding, ængstelse og sørgmodighed. Selvom jeg ikke er teenager mere, så husker jeg stadig de skæve følelser, den kiksede seksualitet og trangen til at føle sig som en del af fællesskabet, og det har bestemt ikke ændret sig siden albummets 70'ere, hvor også Burns selv var teenager i virkeligheden. Albummets centrale omdrejningspunkt, sygdommen, er også en del af min ungdoms skrækmomenter, og der er intet mere tænderskærende end uskyldige børn, overladt til en skæbne som udstødte, blot fordi de har givet efter for sine naturlige lyster.

Sort/hvidt i 90'erne

Billedsiden er i sig selv stærk med sit sort/hvide udtryk, men samtidig bruger Burns meget energi på at visualisere en effektfuld symbolik, som forbinder sex, sygdom og sind i seksuelt kog. Det er både pirrende og frastødende at være vidne til, og det var som sagt en rejse ind i sindet at læse albummet med øjnene. Tekstmæssigt er vi på mere fast grund, men kun få steder følte jeg mig ikke overbevist af dialogen. Albummet fortjener klart sin status som både politisk og social kommentar på et samfund, der har et overvejende fokus på overflade, men samtidig står den også på egne ben som et spændende stykke vestligt tegneseriekultur. Med sin åbne indgang (og udgang) gives der ingen klare svar, men jeg er overbevist om, at den vil kunne læses af fremtidens unge mennesker, som stadig vil forstå og identificere sig med hovedpersonerne og deres indre konflikter.

Til eksisterende fans og andre nysgerrige kan det nævnes, at Charles Burns gæster tegneseriefestivalen Komiks.dk d. 21.-23. maj i Øksnehallen i København, hvor han vil deltage i en paneldiskussion lørdag eftermiddag. Det kan kun blive spændende.


Der er to kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1273518375blackhole.jpg
Faktaboks
MedieTegneserie
Udgivelsesdato2010-05-20
FormatHardcover
Længde368 sider
ForfatterCharles Burns
UdgiverFahrenheit
ISBN978-87-90370-56-5
Udlånt afForlaget Fahrenheit
Websitewww.randomhouse.com/[...]
Kommentarer 2 - hop til
Billeder
Og med dette billede både indledes og opsummeres resten af albummet ret præcist.Vores to hovedpersoner Keith og Chris har biologi sammen. Deres separate skæbner væves ind og ud mellem hinanden over resten af albummet.
Hvis man ikke er nysgerrig på Keiths bange anelser på dette tidspunkt, kan man lige så godt lægge albummet fra sig med det samme.Symbolikken er ofte ret utvetydig og hårdtslående.
En mindre mutering, måske, men stadig nok til at blive ekskluderet fra det SEX! ...Og nu hvor jeg har din opmærksomhed...
Chris' kæreste har smittet hende, men hun er stadig forelsket i ham. Og man gør skøre ting, når man er forelsket... 







Brugerkommentarer (2)



Zapp Brannigan: Kif, I have made it with a woman! Inform the crew!
-- Futurama