LitteraturJim Woodring: Mellem DyreneLærke Pickering Thomasen7. jul 2011Tilbage til Hovedsiden

******

Så er det tid til endnu en tur ind i Woodrings psykedeliske univers(er).

Jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Forrige gang, jeg sad med en Woodring-bog i hånden, var også min første oplevelse med Woodrings verden. Et univers befolket af underlige væsener, bestående af lige dele Disney og Hieronymus Bosch. Eller Salvador Dali. Det var en mental mavepuster, forårsaget af den helt nye verden, der åbnede sig for mig. Så det ville vel ikke ske denne gang?

Jeg vidste åbenbart alligevel ikke helt, hvad jeg gik ind til, skulle det vise sig. Det er ikke fordi denne bog er markant anderledes end den forrige - det er de samme væsener, vi møder, tegnestilen og universet er lige så gakket som vi har set før, men så alligevel. Historien er en helt anden, og historien er nok til, at bogen på ingen måde føles som genbrug, men er frisk som hyldeblomstdrik med citron på terrassen i sommer-aftenbrisen. Med tilsatte euforiserende stoffer, forstås.

Vi møder igen vores, om ikke helt, så i hvert fald hovedperson. Eller hovedhund? Det står ikke helt klart, hvilken type dyr, han er. Det er i for sig også ligegyldigt, for er der noget, man ikke skal prøve, så er det at sætte etiketter på de forskellige væsener i historien. En eller anden form for dyr er de jo nok, jævnfør titlen, men med det skal man ikke forstå det som "levende væsener, der i modsætning til mennesker ikke har intelligens og komplekse følelser" - det skal snarere forstås som intelligente og emotionelle væsener, der ikke tilhører arten Homo Sapiens.

Historien starter med at en varmluftballon beskydes og beskadiges. Luftskipperen smider ting over bord for at kunne holde sig i luften, og en af de ting, der ender på jorden, er et croquet-sæt. Vores helt finder sættet, men da han hamrer en af pindene i jorden åbnes der for adgang til en anden verden. Så går det slag i slag med at få bygget et hus uden at have råd til det, undervandseventyr, fabrikssabotage, væsener med frithængende indvolde, en meget lang samtale over en kande te og måske en lille smule kærlighed.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med Woodrings sort-hvide tegnestil. Kombinationen af tegneseriefigurer med surrealistiske landskaber i en meget høj detaljegrad er bare noget helt specielt. Jeg får både associationer til middelalderlige træsnit - nogle af monstrene ville passe fint ind på gamle kort med "here be dragons" skrevet over uudforskede områder - og til en hyggelig Disney-fortælling; bare uden den disney'ske morale.

For trods monstre, frithængende indvolde og andre uhyrligheder bliver det alligevel aldrig helt skræmmende. Det er sikkert det fremmede univers, der er så særpræget, at man ubevidst tænker, at nå ja, dinglende tarme er sikkert helt normalt her. Man skal heller ikke prøve at forstå Woodring - overanalyserende gymnasielærere bør holdes væk - men lade sig suge med ind i denne fortælling om en rejse.

Kvaliteten af bogen kan der simpelthen ikke sættes en finger på. Vi er milevidt fra lasede tegneseriehæfter med denne solide, lækre udgave, der kan læses igen og igen.

Jeg kan simpelthen ikke finde noget ved denne bog, jeg ikke bryder mig om, så det er seks stjerner til Woodring. Igen.

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1309855881mellemdyrene-500.jpg
Faktaboks
Udgivelsesdato2011-05-19
FormatHardcover
TegnerJim Woodring
UdgiverAben maler
ISBN978-87-92246-38-7
Udlånt afAben maler
Kommentarer Ingen
Billeder
Begyndelsen til en croquet-kampHan har det vist ikke så godt...
En romantisk skovtur 






SKRIV FØRSTE KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Frasier: "I'm basically humane, but right now I'm in the mood for kicking a kitten through an electric fan!"
-- Frasier