SpilXbox 360: Earth Defense Force: Insect ArmageddonLars Jørgensen29. jul 2011Tilbage til Hovedsiden

***...

Insekterne er tilbage

Tilbage i 2006 kreerede japanske Sandlot et herligt lille skydespil, Earth Defense Force 2017, der gik hen og blev en kult-klassiker, som mange stadig både taler om og spiller den dag i dag. Præmisset var simpelt: Jorden blev invaderet af kæmpeinsekter fra det ydre rum, og det var op til dig og resten af Earth Defense Force at udrydde dem og redde jorden.

Spilleren blev sluppet løs mod tusindvis af insekter i en afsindig flot genskabelse af en japansk storby, hvor alt kunne ødelægges med spillets i alt 171 forskellige våben. En klassiker var født.

Teknisk set var spillet ikke noget vidunder, og i stedet for at prøve at skjule det faktum, gik Sandlot helt over i den modsatte grav og smurte en tyk glasur af humor ud over det hele. Det var i forvejen pænt gakket at se en storby overrendt af myrer og edderkopper på størrelse med busser, men når først robotterne marcherede i land, var det svært at holde masken. Igennem hver eneste af de i alt 53 missioner hørte man konstant holdkammeraterne snakke med hinanden og kommandocentralen over radioen, og der er opstået lange forumtråde, hvor folk gengiver deres favoritter. Der er mange. Holdkammeraterne var ikke specielt bevendte på de fleste missioner, men man forsøgte så vidt muligt at holde dem i live for at kunne høre dem råbe og skrige åndssvage ting.

Med fem sværhedsgrader fra "let" til "inferno" kunne man enten rende igennem en bane med aftrækkeren i bund (man har naturligvis uendelig ammunition) i en sky af grønt insektblod, eller bruge timer på at diskutere valg af våben og strategi, og forsøge igen og igen at kæmpe sig igennem en helt utroligt ondsindet horde af edderkopper.

Hvordan man end vender og drejer det, var der masser af underholdning i Sandlots klassiker fra 2006. Her i husstanden har vi lagt over 200 timer i det, og vi spiller det stadig.

Spol frem til anno 2011, hvor amerikanske Vicious Cycle har påtaget sig at kreere en opfølger til kult-klassikeren. Denne gang er vi i New Detroit City, hvor insekterne endnu engang har udset sig jorden til invasion. Eller i hvert fald New Detroit City. Og endnu en gang er det op til Earth Defense Force at lammetæve de her rådne biller, så de skrider tilbage til deres stinkende afkrog af universet.

Basalt set er spillet bygget op på samme måde som forgængeren: Splat insekter og håb på at de dropper nogle bedre våben, så du kan splatte dem mere effektivt i de efterfølgende missioner. Men formularen er ændret på markante områder, der både tilføjer spillet nye dimensioner, men også risikerer at fremmedgøre den hårde kerne af inkarnerede 2017-fans.

Den største, og mest gennemgående, ændring er, at spillet nu kan spilles online. Det så mange som en stor mangel i 2017, men tilføjelsen af den dimension har også ændret radikalt på spillet. Vicious Cycle har fokuseret så meget på online, at enkeltspiller-kampagnen simpelthen hedder "Offline", og altså må betragtes som en amputeret del af den fulde oplevelse. Man kan være op til tre spillere sammen online, og det bevirker, at der offline også kun er tre spillere. Væk er de dusinvis af EDF'ere, der altid drønede rundt sammen med dig, og væk er ligeledes deres evige snakken og nu leganderiske bemærkninger. Bevares, de to holdkammerater taler også, men de siger ikke noget, der er værd at smile af. Selvom det ikoniske "EDF! EDF! EDF!"-råb også er med i denne ombæring, lyder det nærmest som om skuespillerne skammede sig under optagelsen. Ikke imponerende.

I 2017 spillede man i et kæmpestort område, hvor man langt ude i horisonten kunne se en sværm af myrer krible-krable sig vej mod dig og dit arsenal. At udtynde horden med et par velanlagte granater og raketter og se dem flyve rundt i luften i kaskader af insektsmat udgør den dag i dag en udsøgt fornøjelse. I Insect Armageddon er hele spillet forvandlet til nærkamp. Myrerne kravler op ad jorden stort set lige der, hvor man står, og så er det med at være vaks på både aftrækker og fodtøj for at få dem elimineret. 2017's frygtindgydende syn af hundredevis af arrige insekter på march mod dig med mord i deres multifacetterede øjne er erstattet af 10-15 insekter, der hele tiden spawner i din nærhed, indtil et mål er udført. Jeg formoder at det er svært at kommunikere så mange objekters position og bevægelse online, der er grunden til det stærkt begrænsede antal af samtidige fjender på skærmen.

En fordel ved fokuseringen på online-spil er, at når en spiller dør, kan andre overlevende spillere genoplive ham. Det koncept er også båret over i offline-delen, hvilket betyder at man ikke behøver at være så pokkers bange for at overleve hele missionen, så længe bare en af de to holdkammerater har klaret turen.

2017 bød på rigt varierede missioner både i by, på land og i de berygtede grotter. I Insect Armageddon har alt indtil videre (jeg har spillet omkring otte timer) foregået i to distrikter i New Detroit, og stort set samtlige missioner har haft samme mål: Find en nedstyrtet flyver, tjek om der er nogle overlevende (det er der aldrig) og spræng den i luften. Videre til næste flyver. Slut. Spillet byder muligvis på lidt mere variation senere, men den indledende kedsomhed, selv for en inkarneret EDF-fan som mig, gør det svært at fortsætte. 2017 fortalte en sjov og interessant historie fra de første angreb, hvor ingen vidste, hvad der foregik, til den totale udslettelse af det meste af vor verden, hvor kun en lille fraktion af EDF stod tilbage mod insekternes moderskib i Tokyos ruiner. Tungt armeret og klar til det endelige opgør. I got nothing to lose, man. Bring it on!

Insect Armageddon er dog ikke ren tudefest. Der er lavet en del forbedringer, der virkelig savnes i 2017: Man kan reloade, når det passer, og ikke kun når våbnet er tomt. Timer man et knaptryk rigtigt under reload, bliver reload-tiden skåret ned til det halve. Diverse køretøjer og maskiner som tanks, mechs og kanontårne er oprigtigt anvendelige og mere end almindeligt sjove at hærge rundt i.

Meget af spillet handler naturligvis stadig om at finde federe og federe våben, men at finde et våben i Insect Armageddon giver faktisk ikke retten til at bruge det, før man har opfyldt en række kriterier, som jeg ikke helt kan se pointen i.

For det første er der nu fire forskellige karaktertyper at vælge imellem: Trooper (den almindelige soldat), Tactical (Våben plus gratis turret guns), Battle (bedre rustning) og Jet (jepper, flyv rundt med jet pack). Idéen er god, men hver type har sin egen pulje af experience points, og når man finder ud af, at Tactical er et dårligt valg til en mission, skal man genspille 20 baner med Trooper for at få ham op på højt nok niveau til at klare ærterne.

Og som du nok sidder og frygter nu, så ja: Våbnene er fordelt på de forskellige typer. Vil du bruge den alt for vilde rocket launcher? Jamen, så skal du lige levele din Battle-karakter og acceptere, at han bevæger sig rundt på banen som en skildpadde.

Når man så endelig finder et virkelig godt våben, som passer til den karakter, man spiller, kan man så ikke bare tage det med i felten og gå amok? Nej. Våben er delt ind i tiers, og man får kun adgang til tiers gennem at levele sin karakter. Resultatet er, at jeg pt. ligger inde med et ret kraftigt arsenal, men ikke kan bruge det bedste af det. Hvordan man leveler? Skyder insekter. Jamen, jeg skal jo bruge det her våben for at komme videre? Ja, så må du jo spille nogle af de gamle baner igen-igen-igen og samle point.

Alt det her er i virkeligheden kun at gøre simple ting besværlige, med det ene formål at forlænge spilletiden på et ellers kort spil.

Men altså, man skyder myrer og edderkopper - der skal da meget til at ødelægge den oplevelse? Dét skal der, men igen føler jeg, at Vicious Cycle har misset hele pointen: Ret tidligt i spillet bliver bliver fjendetyperne udbygget med ... robotmyrer. Og robotedderkopper. Som slet ikke ligner insekter mere, men bare er generiske mål i et generisk skydespil. Man føler ikke længere den primale trang til at udrydde bæsterne, da de ikke længere relaterer til noget som helst man har en referenceramme til. De åndssvagt ledeløse og søvngængeragtige (men ultimativt superdestruktive) Hectors og Arms er erstattet med et eller andet organisk udseende generisk knald, der fræser rundt og brøler.

Men eksplosionerne, så? De er der vel stadig? Nej. Når man skød en Hector i 2017, blev hele himlen oplyst i et flammehav. Her disintegrerer den blot i en støvsky.

På nuværende tidspunkt er ingen vel i tvivl om, at jeg ikke synes særligt godt om Earth Defense Force: Insect Armageddon. Forgængeren er et et totalt overgearet skydespil med et sublimt glimt i øjet, og Vicious Cycle har transformeret det til en generisk shooter, der ikke udskiller sig fra mængden. Der er en del gode sider ved nyfortolkningen: Tactical-klassen, der både kan bruge to våben og turrets på samme tid, er godt tænkt; maskinerne er brugbare og online-delen vil med garanti appelere til nogen. Mig? Jeg har lagt det på hylden og er netop startet forfra på Earth Defense Force 2017. Damn those bugs, messing up my back yard!


Der er 40 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/13118535771309741953-00.jpg
Faktaboks
MedieXbox 360
Produktionsår2011
FormatPAL
UdviklerVicious Cycle
UdgiverD3Publisher
Kommentarer 40 - hop til
Spilfeatures
Antal spillere 1-3 
Onlinespilja
Findes også til:
 PlayStation 3
Billeder
Det er sguda ikke myrer?En af de lyse sider ved Insect Armageddon er de mange nye fjendetyper.
Knælerne er nogle seje sataner. Det ses ikke på dette billede, men de er kæmpestore - større end Hectors. Endnu en nyskabelse er, at de fleste store fjender kun kan rammes på sårbare steder. Det ødelægger fornøjelsen ved blot at stå på afstand og hælde et dusin granater i den rigtige retning. Nu skal man spæne rundt om dem og sørge for at ramme et bestemt punkt.Tactical-klassen kan sætte turret guns. Fans af 2017 vil vide, at de udgør forskellen mellem død og overlevelse på de højere sværhedsgrader - og de er også en enorm hjælp her. Så snart den er løbet tør for ammunition, kan man sætte en ny. Ingen 60 sekunders reload her.
Det er sguda ikke en Hector! Men jo, sådan ser de ud nu.Daddy Longlegs er en af de bedst realiserede nye fjender. Den spiller nogenlunde samme rolle som Walking Fortress i 2017, men er langt nemmere at nedlægge.
Mechs er enormt sjove at hærge rundt i. 







Brugerkommentarer (40)



Homer: What's the point of going out? We're just going to wind up back here anyway.
-- The Simpsons