MusikMalk de Koijn: Malk De Koijn - Toback To The FromtimePeter Koch23. maj 2012Tilbage til Hovedsiden

******

Trioen fra Langestrand vendte i 2011 tilbage til den danske sendeflade med et nyt album. Og hvilket album, det viste sig at være ...

Jeg er som udgangspunkt dårlig til at vente på ting, jeg ved er på vej. Det være sig film, bøger eller lignende. Det er i dag blevet muligt for mig at vente på den slags uden at gå ud af mit gode skind, men det har ikke altid været tilfældet.

Da jeg var yngre, kunne jeg blive helt bims ved tanken om, at der var flere dage til, at næste udgave af Stålanden eller Mickey Mysterier udkom. Når der endelig var et nyt nummer på butikshylderne, læste jeg det igen og igen. Og igen til jeg kunne historierne udenad, og den dag i dag husker en hel del af dem. Efter det gik jeg og blev småskør i min venten på næste læsefix. Det var en herlig cyklus.

Senerehen lærte jeg på den hårde måde, hvad det vil sige at skulle vente i seriøst lang tid på, at mine senere idoler fik nosset sig færdige med næste udgivelse. Jeg gik i både måneder og år og ventede på mere end én af bøgerne om Harry Potter, og jeg er lykkelig over, at det er blevet markant nemmere for mig at vente i dag, end da jeg var yngre. Hvis jeg var lige så hyperfokuseret på næste udgivelse af mit næste fix, som jeg var i mine Disneygale yngre dage, var jeg for længst gået ud af mit gode skind i venteriet på, at amerikanske Tool får fundet ud af, om de gider lave en ny plade eller ej.

Jeg er derfor også rigtig glad for, at jeg først for alvor blev fanget af Malk De Koijn, kort før rygterne om en Roskilde-optræden i 2009 begyndte at sprede sig. Koncerten var perfekt timet for mig, da jeg slet og ret var forelsket til op over begge ører i det Langestrandske lydunivers, da gruppen klokken 02 på Arena-scenen gav i hvert fald mig en af festivalens bedste koncerter nogensinde.

Men det vækkede selvfølgelig lidt af min barnlige venteevne, da trioen under koncerten kom med mere end én hentydning til, at der var en ny plade på vej. Det blev ikke gjort bedre af, at koncerten var så fantastisk, som den var. En anelse af den lille galning vågnede inde i mig, og som tiden efter koncerten gik, og flere og flere hints blev spredt omkring på nettet, begyndte jeg i den grad at imødese det kommende album.

Der gik cirka to år, før Toback To The Fromtime ramte hylderne. To år med rygter fra både sociale medier og de koncerter, gruppen spillede landet over. Efterfølgende kom den egentlige annoncering, og den blev fuldt op af et overraskende højt antal avisartikler, der vidnede om, at jeg ikke var ene om at ville høre mere til Malk De Koijn. Og siden den dag, Toback To The Fromtime landede på min harddisk, har jeg befundet mig i mere eller mindre kronisk ekstase over pladens eksistens.

Selve pladen

Jeg er imponeret over den himmelhøje kvalitet, der udgør de 14 numre på i alt 50 minutters pladeudgivelse. Jeg er ydermere imponeret over, at Malk De Koijn denne gang har budt virkeligheden indenfor og lader Dannevang og Langestrand mødes et sted i Aberdeen til en lydoplevelse af de helt store.

Åbningsnummeret Nalk starter måske langsomt ud rent tempomæssigt med rigeligt plads til, at Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G kan forklare os, hvorfor der skulle gå så lang tid, før de gav lyd fra sig igen. Men netop fordi der ikke bliver råbt, og netop fordi der i stedet bliver forklaret, lytter man efter fra starten. Nalk er også et glimrende eksempel på, at virkeligheden har været mere velkommen i denne omgang.

Det er i hvert fald kombinationen af det komplet vanvittige og det dybt seriøse, der har fået mig til at holde fast i pladen, måneder efter den blev udgivet. Jeg var rigtig glad for de stille, seriøse stunder på de to foregående udgivelser fra Malk De Koijn. Og denne gang er der blevet plads til flere numre med det udgangspunkt samtidig med, at virkeligheden drypvis kigger indenfor i de mere festlige musikalske indslag.

Og skulle man frygte, at trioen er blevet voksne og har sagt farvel til det absurde i samme åndedrag, skal man ikke lide længe. Både 5 øres ting og den efterfølgende BAB Melkon er absurde indslag, der sender signaler om, at de skæve eksistenser stadig lever langs Langestrand. Men samtidig fortsætter referencerne til virkeligheden, da fortiden og dansk raps nye stjerner (i hvert fald i efteråret 2011) bliver nævnt i stort set samme åndedrag som vanlig fabulering ala Malk De Koijn.

BAB Melkon er der også blevet plads til nogle af de sære individer, der bebor Langestrand, og vi fortsætter med det fantastisk sære på Klap din Hoddok der med pølsemandsjargon ævler om vold mellem mand og dyr samt alment kaos med store våben. Med Klap din Hoddok vel overstået, bliver tempoet til gengæld sat en tak ned, og der bliver igen plads til alvoren på den herlige En gang, der virker som en hyldest til de fans, der var unge, dengang Malk De Koijn turnerede med deres to første plader.

Det er her, ærligheden skinner mest igennem, og det er her, gruppens mange interviews og massive mediefokus fra omkring Toback To The Fromtimes udgivelse tjener sig ind i forhold til mig. For jeg vidste overraskende meget om Malk De Koijn op til pladens udgivelse, og da Tue Track på En Gang begynder at tale om en barndom fyldt med råb gennem vægge og larm fra barndommes gade, lytter jeg allerhelvedes godt efter. En Gang er indestængt og intelligent og i mine øjne den bedste tekst på pladen.

Med vanlig snilde skruer gruppen så tempoet op igen med udgivelsens titelnummer der igen samler Langestrand og Danmark i en hyldest fra gruppen til dem selv. Det er her, de forklarer os, hvorfor de har en eksistens på den danske musikscene, mens det absurde og sære igen får overtaget med Sjabang der lader Blæs Bukki rappe om noget, der kunne være ganske seriøst ind i strofer om halvsytten kontanter og tændte Batmofoner. Det er noget, der lyder til at være mere ærligt, end det egentlig fremstår og Sjabang er et eksempel på, at Malk De Koijn stadig mestrer balancegangen mellem fornuften og vanviddet.

De to ting møder hinanden på fornem vis på pladens næste numre. Jans Break og Radio Vojens lyder som en fælles hyldest til MC Einars gamle pladevender og er vel første gang, gruppen i den grad hylder en navngiven person. Især sidste vers af Radio Vojens lyder som noget, Geolo G har haft på hjerte i årevis. Og så eksploderer det.

På 3 minutter og 36 sekunder bliver der i Weekend Kriger fyret et utal af slibrige rim fra forskellige tids- og realitetszoner af. Et bimlende og bamlende lydspor ringer din hjerne i stykker med dons, dånende damer og svedig sex i lange baner. Gruppen taler med tusind stemmer, fortæller historier så vanvittige, at min hjerne stadig har svært ved at følge med nu, jeg har hørt på sangen igen og igen.

Som om det ikke var nok med Weekend Kriger hylder Pige, Girl sekundet efter de søde af slagsen, alle dem, der ikke kom med på P.I.G.E så at sige. Omkvædet var det, vi blev opdraget til at skråle med på i fællesskab på blandt andet Roskilde Festival tilbage i 2009. Det er lattermildt og en storslået hyldest til kvinden, endnu et eksempel på, at gruppen er modnet.

Og så slutter det hele med Braget. Med et messende omkvæd uden reel ende er det et nummer, der nægter at skrue ned for tempoet. Det virker til, at alle halvfærdige strofer uden endelige sange blev samlet her, og det er ligefør, drengene bliver seriøst samfundskritiske, inden det hele stopper, og pladen for mit vedkommende starter forfra for at køre igen og igen.

Nødvendigt langtidsholdbar

Jeg er sikker på, at Toback To The Fromtime er mere langtidsholdbar end de minimum små 700 gange, jeg har hørt et nummer fra pladen. Jeg er også ganske sikker på, at Toback To The Fromtime vil stå for mig som en af de bedste udgivelser, jeg nogensinde kommer til at høre. Og det er jeg på grund af det vildt høje niveau, hvert nummer holder.

Jeg kan mærke gruppens lyst til at lave musik til at formidle følelser og fantasi på hvert sekund af Toback To The Fromtime, og det at de tog sig tiden til at lave andre ting og til at finde ud af, hvem de var anno 2011 gør, at de har formået at udgive tre fantastiske plader på 13 år. Det er ikke mange. Til gengæld har det været kvalitet. Hver gang.

Dermed ikke sagt, at der ikke er numre på trioens tre udgivelser, jeg ikke hører så ofte. Fra Smashhits har det været Yderst Sjælden Fransk Lakseskive, fra Sneglzilla O. Gl. Ost, og på Toback To The Fromtime er det udelukkende semiinstrumentalnummeret Klap din hoddok part II, der ret hurtigt røg ud af rotationen. Jeg kan dog ikke lade 2 minutter og 41 sekunders instrumentalmusik trække særligt meget ned i den samlede bedømmelse, når resten af pladen indeholder længder af linjers tekst, der er mil foran noget andet hiphop, jeg har hørt.

Jeg er ganske noget i tvivl om, hvorvidt Malk De Koijn har tænkt sig at udgive en plade i umiddelbar fremtid, eller vi igen skal trækkes med deres ferieprojekter - rigtig mange gode - fordi de åbenbart ikke kan blive inspirerede på rekordtid. Og hurra for det. For jeg er helt og aldeles sikker på, at Toback To The Fromtime kun er blevet det mesterværk, jeg mener, pladen er, fordi der gik så lang tid mellem Sneglzilla og så Toback To The Fromtime.

Derfor føles ventetiden på Toback To The Fromtime heller ikke så lang, set i bakspejlet. For den viste sig at være tiden værd. Til gengæld frygter jeg virkelig, hvad der skal ske den dag i fremtiden, jeg alligevel oplever en form for metaltræthed, når jeg hører numrerne igen. For jeg har nu vænnet mig til et absurd højt niveau fra Malk De Koijn, og jeg aner ikke, om de har tænkt sig at lave endnu en plade. Og selv hvis de gør, kunne man godt frygte, at der igen skal gå alt, alt for mange år. For kvalitet tager til tider bare tid. Det er Toback To The Fromtime et fantastisk eksempel på.

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1337614015mdk_cover1.jpeg
Faktaboks
MedieCD
BandMalk de Koijn
Se også:
Malk de Koijn: Smash Hit In Aberdeen
Malk de Koijn: Sneglzilla
Kommentarer Ingen
De andres mening
LKL  
****..
 Moderat begejstret. Synes der var federe numre på de to første.
TW  
****..
 Skægt men lidt trættende i længden.
Brugernes karakter
 3 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 5.0 
6:(0)
5:(3)
4:(0)
3:(0)
2:(0)
1:(0)






SKRIV FØRSTE KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Elvis: From now on I'll lube my own crankshaft.
-- Bubba Ho-Tep