SpilPlayStation Vita: Resistance: Burning SkiesThomas Würgler4. jun 2012Tilbage til Hovedsiden

****..

Endnu en af Sonys tunge titler lander på Vita og skal overbevise os om, at der er en fremtid for FPS-titler på farten. Er der dømt fest eller fiasko for skydespil på Sonys nye bærbare?

Det første spil i serien, Resistance: Fall of Man, var blæst op til at være en såkaldt Halo-killer. Lidt som alle andre sci-fi FPS[*]er de sidste ti år. Det var dog primært chimera, der blev slået ihjel, for det var dem, der invaderede jorden i en alternativ tidslinje omkring Anden Verdenskrig. På trods af at være grafisk udfordret overraskede Fall of Man positivt. Først og fremmest på grund af et sjovt våbenudvalg og god pacing, når man først kom igennem de første 30 minutter af spillet.

Efterfølgende har Insomniac Games lavet to efterfølgere til PlayStation 3, mens den vellykkede PSP-titel Resistance: Retribution blev udviklet af SCE Bend Studio. Ligesom PSP-titlen, er Burning Skies udviklet af en anden udvikler: Nihilistic Software. Det er de sådan set også sluppet meget godt fra.

Brandgod historie

Burning Skies ligger historiemæssigt mellem Fall of Man og Retribution (som ligger før Resistance 2), og for første gang er hovedpersonen en helt almindelig civilperson, som ikke er inficeret eller har særlige evner. Tom Riley, som er brandmand, er på arbejde, da USA bliver invaderet af chimeraerne, som allerede har sat sig på størstedelen af Europa.

Det meste af historien går med kampen for at få konen og datteren i sikkerhed, men det er lettere sagt end gjort, og Tom må ofte slå sig sammen med modstandsfolk og de sølle rester af militæret for at klare sig og beskytte familien. I en stor del af historien har man følge af Ellie, som er en del af de såkaldte Minute Men - en gruppe borgere, som organiserede sig militært, efter regeringen opførte sig mere og mere mistænksomt og stoppede kommunikation med offentligheden.

Ellie fungerer fint som hjælp. I det hele taget fungerer både mennesker og chimera generelt godt. Man ser en sjælden gang, at fjenden sidder fast og løber på stedet, men det er meget sjældent. Til gengæld teleporterer Ellie af og til rundt, når man når forbi checkpoints, hvilket kan være lidt ødelæggende for fornemmelsen af at være i 1951 - men hellere det end medhjælpere, der sidder ubehjælpeligt fast i forhindringer og lignende. I det hele taget mærker man ret lidt til, at det er 1951 udover et par radioer og gamle bilmodeller rundt omkring. Man kunne sagtens have udnyttet stemningen bedre. Til gengæld er både Ellie og andre mennesker er i stand til at dræbe chimera på egen hånd, hvilket er rart. Det er altid en irriterende spiloplevelse at se fjender skyde vildt efter hinanden uden nogensinde at ramme.

En stor del af charmen ved Resistance-serien har altid været våbnene, og denne gang er ingen undtagelse. Man får sågar mulighed for at opgradere dem i løbet af spillet. Mange klassikere går igen i Burning Skies, men touch-skærmen har givet nye måder at bruge dem på, og det fungerer faktisk overraskende godt. Auger-riflen, der kan skyde og se gennem vægge, har et skjold, som man aktiverer ved hurtigt at trække to fingre fra hinanden på skærmen. Med Bullseye kan man trykke direkte på fjender, som riflen skal låse fast på. Armbrøsten kan man lade med napalm ved at trække fingeren ned langs den. Den almindelige riffel kan fyre granater med et tryk på skærmen. Brandmandsøksen bliver svunget, hvis man trykker på økse-ikonet på skærmen, og granater trækker man fra siden af skærmen hen til hvor man vil kaste dem. Især kast af granater virker rigtigt godt, og tempoet i spillet bliver sat ned, mens man trækker dem hen over skærmen. Styringen med de to sticks fungerer lige så godt og præcist, som man kunne vente sig af en almindelig controller.

Det kan godt være, at man er nødt til at give slip fra den ene stick, hvilket vil gå nogle imod, men jeg indrømmer blankt at være begejstret for løsningen. Det gør indlæringskurven lavere, men har et bedre overblik over tilgængelige granater, og man rammer sjældnere forbi med sin dyrbare, sekundære ammunition. Skulle jeg klage over noget med den sjove ammunition, så er det, at der er for langt imellem den. I det hele taget er ammunition ofte en mangelvare, hvilket selvfølgelig giver mening for en tilfældig Jens Brandmand, og det tvinger spilleren til at være taktisk med sit valg af ammunition, for det er bestemt ikke alle våben, der fungerer lige godt mod alle fjender. Heldigvis er mange område indrettet med eksplosiver, som man kan udnytte, selv om man kun har almindelig ammunition til rådighed. Det gør bosskampe og store bølger af fjender til en noget mere overskuelig affære.

Knap så meget råderum

Banedesignet er knap så storslået som på PS3. Der er flere snævre korridorer og færre vidt åbne områder, hvor man for alvor kan lade alle våbnene komme til sin ret, men det gør ikke så meget, for spildesignet tager højde for det og giver mulighed for andre interessante ting under nærkamp. De åbne områder findes da også, og bosskampene er betydeligt mere imponerende end i Fall of Man - og i øvrigt ganske sjove.

Jeg nød min gennemspilning af Burning Skies - endda i højere grad end Fall of Man, som på trods af et godt tempo havde lidt for meget fyld. Burning Skies kan gennemføres på normal sværhedsgrad på lidt over seks timer, hvor man også har udforsket omgivelserne for at finde små bidder af baggrundshistorie. Vil man have mere smæk for skillingen kan det altså anbefales at skrue op for sværhedsgraden, men vil man blot nyde en god historie i et godt tempo, så er normal sværhedsgrad fin.

Spillet er selvfølgelig heller ikke slut, når man har gennemført historien, for i multiplayer er der seks baner med op til 8 spillere ad gangen med de sædvanlige modi: deathmatch og team deathmatch. Derudover er der "survival", som fungerer ligesom Halos zombie-mode. Man kæmper mod chimera, indtil man bliver slået ihjel, og så kæmper man selv på chimera-siden, indtil det sidste menneske bliver slået ihjel. Når man spiller, får man låst op for modifikationer af rifler og stiger i niveau, men det er alt sammen meget overfladisk i forhold til hvad vi er vant til i titler som Modern Warfare og Battlefield.

Irriterende nok er Burning Skies den første titel, hvor jeg har oplevet, at der er spærret for, at man kan tage sine egne screenshots. Det var mildest talt irriterende, for der var rigtigt mange steder, hvor jeg havde lyst til at tage screenshots. Man kan håbe, at nok folk klager til Nihilistic Software, så de ikke finder på den slags narrestreger igen.

Lydsiden fortjener også et par rosende ord med på vejen. Dels er musikken en film værdig, og dels er alle våbenlydene både fyldige og tilfredsstillende. Grafikken er ikke så flot som på de nyeste PS3-spil, men den er mindre kantet at se på end Uncharted. Tekstur[*]-kvaliteten minder om Fall of Man, mens lyseffekter er markant flottere. Spillet kører flydende, og opdateringshastigheden finder kun på at falde under ekstremt store eksplosioner - og det sker meget sjældent. De små filmsekvenser, som kører af og til, er flot lavet, men de er komprimeret så hårdt, at de mister en del af charmen. Det er synd.

PlayStation Vita og Burning Skies har nu officielt bevist, at maskinen kan klare skydespil i førsteperson med bravour, og vi kan nu roligt glæde os til de næste af slagsen, som sikkert bliver både større og flottere. Selv om det ikke er det første Resistance-spil på en håndholdt, er det det, der fungerer bedst. Det kan godt være, at Retribution havde mere varierede baner, men til gengæld har Burning Skies ordentlig styring og en hovedperson, som man ikke hader gennem hele spillet. Set i forhold til de mange fremragende skydespil på markedet er Burning Skies bestemt ikke noget mesterværk, men det er ligesom Fall of Man habil underholdning, og på det håndholdte marked er det kort og godt helt uden konkurrence. FPS er landet i lommen med et brag - på den gode måde.

Spillet er testet som download-titel, og spillet fylder ca. 3 GB.

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation Vita
Udgivelsesdato30. maj 2012
Produktionsår2012
FormatCART/PSN EU
UdviklerNihilistic Software
UdgiverSCEE (Sony Computer Entertainment Europe)
Udlånt afNordisk Film Interactive
Se også:
PlayStation 3: Resistance 2
PlayStation 3: Resistance 3
PlayStation 3: Resistance: Fall of Man
Kommentarer Ingen
Spilfeatures
Antal spillere 1-8 
Anslået spilletid6 timer
ELSPA rating16+
Onlinespilja
Billeder
Der er som regel rigelig lejlighed til at gå i dækning.Burning Skies kan godt være ganske nydeligt.
Flot ser det jo ud.Våbnene er nu sjove.
Chimeraerne som vi kender dem.Armbrøsten er ikke meget værd som standard, men ladet med napalm er den umagen værd.
Kun Auger-kugler går gennem Auger-skjoldet, men det kan altid give et pusterum, når man er i undertal.Røde tønder? Hvad mon der sker, hvis man prøver at skyde på dem...
Dette er omtrent det nærmeste vi kommer livet som brandmand, når spillet først går i gang - men Tom skal selvfølgelig hjælpe til.Halvstore fjender i alt for små rum - det vænner man sig hurtigt til.






SKRIV FØRSTE KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Lt. Cmdr Data: The environmental anomalies may have stimulated certain rebellious insticts which could affect everyone's judgment. Except mine, of course.
Cmdr. Beverly Crusher: What do you think we should do?
Lt. Cmdr Data: Saddle up, lock and load!
-- Star Trek: Insurrection