SpilPlayStation 3: Dragon's DogmaHenrik Schmidt26. jun 2012Tilbage til Hovedsiden

****..

Drager er godt nok populære for tiden. Er du til sandkassespil med hundredevis af quests, et avanceret kampsystem, magi og fremstilling af de mærkeligste genstande, har Capcom lige spillet til dig!

Har du ikke fået nok af dragebashing i Skyrim? Ikke noget problem.

Quests, quests og flere quests

Det er onde tider i landet Gransys. Der går vedholdende rygter om en drage, der efter mange år er vendt tilbage for at plage befolkningen, men i din lille, afsidesliggende fiskerlandsby Cassardis er alt som det plejer. Lige indtil førnævnte drage angriber lige netop her.

De fleste indbyggere flygter i rædsel. Du selv forsøger som en af de få at tage den temmelig ulige kamp op mod bæstet. Det lykkes dig endda at få stukket dit sværd i dragens klo, hvilket den tager dig ret ilde op. Så ilde, at den flår dit bankende hjerte ud af brystet på dig, og efterlader dig blødende på stranden. Nu er det jo ikke ofte at et eventyrspil starter med at helten dør, og på mystisk vis overlever du også. Tillykke! Du er den nye "Arisen", og det er din skæbne at besejre dragen eller dø i forsøget. Bare ærgerligt at du er fisker næsten uden kamptræning, og ikke en episk sværdsvingende helt. Endnu, altså.

Først her begynder spillet rigtigt i Dragon's Dogma. Men inden løjerne tager fart, skal du dog lige bruge lidt tid på at definere din figurs udseende. Og man må sige, at mulighederne for at opbygge lige præcis den karakter, man ønsker, er veludviklede. Der er et væld af kropstyper, hudfarver, frisurer, tatoveringer, måder at gå på og måder at tale på. Man kan være alt fra en kridhvid, sorthåret dværgemand til en skaldet, sort kæmpekvinde på 2,17 meter. Det er alt sammen meget fornøjeligt, og hvis synes om sådan noget, er det ikke en gang slut med denne ene gang.

Som i ethvert RPG skal man nu bruge det næste lange stykke tid på at udvikle sin karakters evner. Dette gøres bedst ved at gå i gang med de første af mange, mange mindre quests, spillet indeholder. De er, i hvert fald i starten, af den helt tradionelle slags: Hent to eksemplarer af denne plante, dræb 5 kaniner og så videre.

En lille, men vigtig brik i spillet

Der går dog ikke længe før man støder på den første inkarnation af det, der gør Dragon's Dogma lidt anderledes end andre RPG'er. Man får nemlig følgeskab af en såkaldt pawn. En pawn ligner på en prik andre mennesker, men de er specielle, idet de stort set ikke har nogen egen vilje. De kan godt gøre enkelte ting på eget initiativ, men generelt har de brug for et "rigtigt" menneske til at lede dem.

Den første pawn leder en til en rift stone, hvorfra alle pawns, der eksisterer, kan tilkaldes. Her skal man bevise, at man virkelig er "arisen". Lykkes det, kan man kommandere enhver pawn til at gøre hvad som helst. Man får endda lov til at designe sin helt egen pawn, som bliver ens konstante følgesvend gennem spillet. Derudover kan man sammensætte en gruppe af pawns, som ligesom en selv har forskellige evner og specialer. Tidligt i spillet kommer man til at vælge sin egen karrierevej, som afgør om man er kriger, magiker, jæger eller andet. Ret traditionelt.

Under alle omstændigheder skal man nu, i en blanding af historie- og sidequests, oparbejde ens egen og ens pawns færdigheder, lære at lave nye items ved at kombinere andre med hinanden, og så først og fremmest finde dragen, så man kan få sit hjerte tilbage. Det er ikke nogen lille opgave, for der er mange timers spil i Dragon's Dogma.

Dragons, dragons everywhere...

Det er yderst nærliggende at sammenligne Dragon's Dogma med Skyrim, selv om man her kun skal tage livet af en enkelt drage. Spillet har en stor dybde i de mange quests og muligheder, og man kan udforske Gransys i sit eget tempo. Ens pawns er et meget vigtigt element, for selv om de skulle være viljeløse slaver, kan de faktisk selv udvikle deres evner, samle ting op og bruge dem, og de kommer tit med gode råd, både til hvordan man finder vej, og hvordan en givent monster skal nedlægges. I det hele taget kan man godt gå hen og blive temmelig tæt knyttet til sine pawns.

Dragon's Dogma indeholder dog også nogle af de velkendte, ulogiske elementer, som RPG-spillere vil genkende. For eksempel kan man gå ind i andre menneskers huse, mens de selv er til stede, og smadre alt deres inventar for at finde en ekstra olielampe eller nogle penge, uden at de løfter et øjenbryn af den grund. En lille ting, måske, men det ødelægger den samlede oplevelse lidt alligevel. Systemet med at vælge sin karriere stort set fra starten, i stedet for at lade den udvikle sig gennem ens handlinger som i Skyrim er også lige rigeligt traditionel og begrænsende.

På grafiksiden er der ikke meget at udsætte på spillet. Specielt de mange, store monstre er godt designet, og variationen blandt pawns er også enorm. Dette skyldes blandt andet, at den pawn, man selv designer tidligt i spillet, faktisk bliver optaget i en rift stone, og kan derefter dukke op hos en anden Dragon's Dogma-spiller. Nærmest som man deler Mii'er på Wii-konsollen. Det er dog også den eneste onlinefacilitet i spillet.

Disse småproblemer bør dog ikke afholde fans af genren fra at prøve kræfter med Dragon's Dogma. Der er virkelig mange timers gameplay at hente, og selv om historien lyder lige simpel nok, er der adskillige plot twists, så man skal ikke tage noget for givet. Det er dog ikke Skyrim, og skal man kun have et spil af slagsen er valget nok klart. Men kan du ikke få nok af veldrejede drage-RPG'er, så må Dragon's Dogma stå lige nedenunder på listen.

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/1340629328dragons-dogma_ps3-p.jpg
Faktaboks
MediePlayStation 3
Udgivelsesdato25. maj 2012
Produktionsår2012
FormatPAL
UdviklerCapcom
UdgiverCapcom
Udlånt afPAN Vision - spil
Kommentarer Ingen
Spilfeatures
Antal spillere 1 
Anslået spilletid60 timer
ELSPA rating18+
Onlinespilnej
Findes også til:
 PC
 Xbox 360
Billeder
Som Arisen vil alle pawns give deres liv for at hjælpe dig. Man kan skifte sine pawns ud ved en hver rift stone, undtagen den pawn, man selv har designet.Monstrene kan blive pænt store - ham her er kun i mellemklassen. Med de rigtige evner er man heldigvis ikke begrænset til at angribe deres ankler.






SKRIV FØRSTE KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


Ah man, I shot Marvin in the face.
-- Vince i Pulp Fiction