SpilPC: Project I.G.IChristian S. Wittus31. dec 2000Tilbage til Hovedsiden

****..

Denne artikel fra arkivet er tilfældigt valgt til genudgivelse d. 5. maj 2013 af jantj

Endnu et FPS slippes løs i denne juletid, denne gang fra norske Innerloop Studios, der tidligere har udgivet flysimulationen "Joint Strike Fighter". Hvordan klarer de så dette store genreskift?

Du er Jones. Som professionel lejesoldat med en fortid i SAS, er du blevet hyret til at bekæmpe terrorister med alskens isenkram - for at sikre verdensfreden. Med i bagagen har du så alt, hvad en rigtig soldat behøver for at overleve; en kniv, en pistol, en semiautomatisk maskinpistol (yderligere våben kan findes/samles op fra døde fjender), en kikkert (med zoom), samt din elektroniske kort-computer. Derudover støder vi på plastiske sprængstoffer, håndgranater, miner, medicinsprøjter o.a., som kan lette missionernes gennemførelse.

De ialt 14 missioner er temmelig lange, og man kan KUN gemme sit spil mellem hver mission(!) At man heller ikke kan tåle så mange skud inden man dør, giver spillet et semi-realistisk præg, a la Rogue Spear eller Delta Force. IGI er dog mere action-orienteret, hvilket dog ikke gør denne anmelder spor. Således er fjendernes AI ikke særlig høj - de reagerer egentlig kun, når du har aktiveret alarmen. Stå på en bakketop med udsigt over en fjendtlig base med en snigskytteriffel, og du kan lege Gud uden at der vil blive løsnet et skud i din retning. Hvilket faktisk er en af dine missioner cirka halvt inde i spillet.

Missionerne foregår hovedsagligt udenfor, hvilket fungerer godt, omend ikke perfekt. Da genbrug er en god ting, har Innerloop nemlig benyttet deres motor fra JSF til IGI, hvilket har resulteret i nogle (MEGET) store områder, hvor du kan se næsten så langt som øjet rækker. Dette sker desværre bare på bekostning af en, til tider, latterlig lav opdateringshastighed. Men det er imponerende at tage sin kikkert frem og bare zoome langt ind, indtil hidtil usynlige soldater pludselig dukker op i dit synsfelt.

Og til trods for al normal logik er jeg altså blevet opslugt af dette spil. Andre anmeldere har givet IGI "thumbs down", men jeg kan ikke slippe det. Også selvom opdateringshastigheden er dårlig, AI'en er stupid, og jeg ofte dør lige inden missionen er overstået. Det hele ligger i de nervepirrende missioner, hvor man kryber rundt om ethvert hjørne af frygt for at blive dræbt - for derefter at skulle spille hele missionen forfra. Og så er snigskytteriflen heller ikke af vejen for at højne underholdningsværdien. Men mærk jer mine ord: IGI 2 kan kun blive et kæmpehit, hvis Innerloop reagerer på de negative anmeldelser, man kan læse rundt omkring.


Der er fire kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/pc/project_igi.jpg
Faktaboks
MediePC
UdviklerInnerloop Studios
UdgiverEidos Interactive
Kommentarer 4 - hop til
Bonusmateriale
Et kig på omgivelserne?






Brugerkommentarer (4)



Sherry: I just love making people laugh. I think humor is like medicine.
Niles: Oh, we must've been in the placebo group.
-- Frasier