Beat'em up eller Strategy? Mix Bushido Blade med det kommende Metal Gear Solid og du har et godt bud på, hvad Tenchu har at tilbyde.

Tenchu er svært at kategorisere. Det er et beat'em up, men man skal helst undgå at slås. Det er et taktisk spil, men man skal være hurtig på knapperne. Det er let at komme ind i, men det er svært at mestre. Geddit? You will!

Efter en forholdsvis lang og flot s/h intro med sprøde, japanskinspirerede toner dukker hovedmenuen op. Vælg, hvad der må betegnes som "story-mode", og spillet kan begynde. Der kan vælges mellem en mandlig eller kvindelig hovedperson, dog er deres bevægelsesmuligheder næsten identiske. Smag og behag - jeg vælger som regel kvinden. Derefter skal man udstyres; kastestjerner, partisansøm, røgbomber, miner m.v. Flere våben bliver tilgængelige efterhånden som man gennemfører de forskellige baner efter visse kriterier (hvor hurtigt gennemførte man banen? Blev man opdaget? Hvor mange modstandere dræbte man? osv).

Så er man parat til første mission: Find og dræb en gammel mand, som holder en kvinde fanget i sit hus. Japanske anmelderkopier har den bagdel, at al tekst er på japansk, men denne anmelder har næsten forstået det meste af missionsbeskrivelserne (med lidt hjælp fra ligesindede på nettet). Til andre ikke-japansk talende kan jeg informere om, at en fuldstændig oversættelse af manualen (og evt. missionsbeskrivelserne?) vil være at finde på WWW.PHOSPHORS.COM i løbet af kort tid.

Vi starter i en baggyde i udkanten af bygden, hvor den gamle mand bor - stærkt bevogtet af hans utallige vagter. Vores opgave er som sagt denne: At snige sig ind og snigmyrde den gamle stodder. Foruden vores udvalgte ekstravåben har vi et par knive til nærkamp og en kastekrog til at komme op på tagene med(!) Det er her, at spillet begynder at tage form - vi får besked når vagter, hunde m.v. er i nærheden og så er det med at gemme sig: Tag sigte med kastekrogen og skyd den op på et nærliggende tag, hvorefter man automatisk bliver trukket op. Her ventes indtil vagten er passeret forneden, hvorefter vi hurtigt hopper ned bag ham og skærer halsen over på ham. End of story.

Indtil den næste vagt dukker op! Vi når ikke at komme i sikkerhed og bliver nødt til at tage kampen op. Heldigvis er man jo en ninja, så der er et pænt arsenal af angrebskombinationer at fyre af. Gå amok. Alle sværdslag er pænt akkompagneret af "fartstriber" og blodsprøjt, så hele kampen får et dejligt voldeligt præg. Vær forberedt på MEGET blod - ihvertfald i den japanske udgave. Og vibration, hvis man er den heldige ejer af det japanske, analoge joypad - med det europæiske må man "nøjes" med analog styring. Efter slaget er det på'en igen før man atter bliver opdaget. Op på tagene, snige sig frem, myrde hensynsløst & uden nåde, fuldfør missionen. Good, clean family fun.

På trods af de mange kombinationer er det desværre også under nærkampsscenerne at spillets svage side ligger, bl.a. pga. kameraføringen. Kameraet er placeret "behind & above" vores ninja, lidt lavere end i Tomb Raider. Denne vinkel er oftest ganske fin, men i nærkampene har spilleren en tendens til at fægte sig forbi modstanderen, hvilket placerer ham/hende med ryggen til denne - usmart. Man kunne have ønsket en fast kameravinkel under disse kampe, f.eks. fra siden a la Bushido Blade. Dog lægger dette faktum bare endnu mere op til at man sniger sig rundt (bruger "stealth"), hvilket man efter få minutters spil erkender ER den rigtige måde at spille Tenchu på. Altså: dette er IKKE et beat'em up!

Som i Tomb Raider kan man dreje hovedet, hvilket på ethvert givet tidspunkt hjælper én med at bevare udsynet over omgivelserne. Ligeledes har Sony givet spilleren muligheden for at kline sig op ad væggen (og snige sig langs denne) og dermed undgå at blive set før i sidste øjeblik - hvilket som regel er for sent, hahaha. Grafikken er ikke så poleret som i Tomb Raider, men den atmosfære Tenchu skaber (ihvertfald for mig) er mere end nok til at opveje det faktum. Desværre er synsfeltet ikke så langt, hvilket jeg er lidt ked af. Tomb Raider lod spilleren se alt omkring sig, mens programmørerne bag Tenchu har ment, at dette spils egenart (snigeri) mere lagde op til et begrænset synsfelt - for spændingens skyld. Ærgeligt, men desværre nok nødvendigt.

Jeg har spillet Tenchu løst i den sidste uge (der skulle også sættes tid af til Bomberman World og Bust A Move), og jeg er på 4. bane nu. Der er ialt 8, men de er af stigende omfang/sværhedsgrad, så jeg er bestemt ikke bange for, at det er for hurtigt gennemført. Desuden er det fornøjeligt at spille banerne igen - f.eks. for at tage en anden rute eller prøve en anden taktik. Faktisk har jeg spillet bane 1 og 2 flere gange EFTER at have gennemført dem. Man kan sige, at jeg samler krafter (og ekstraudstyr) til de efterfølgende baner, haha.

Fjenderne er semi-intelligente og vil forfølge dig (til en vis grad) efter de har fået øje på dig. Dog kan de fra tid til anden helt glemme, at de har set dig(?), bare fordi du kravler op på et tag. Underligt. Dette er højst sandsynligt blevet programmeret således for at give spilleren en chance for at forsøge at snigmyrde vedkommende igen. Det letter selvfølgelig spillet, men fjerner en smule af realismen. Give & take.

Tenchu's verden er som sagt beboet af alt lige fra hunde og vagter med sværd, bue eller lanser til mjavende katte og hysteriske geishaer. Musikken er noget af det mest behagelige, jeg længe har hørt og understøtter stemningen fænomenalt godt. Umiddelbart følte jeg ikke, at dette var meget mere end et gennemsnitsspil, men det vokser på én. Efter et par timers spil overser man de små fejl og sniger sig rundt som en anden ninja. Tenchu vil højst sandsynligt gå over i glemmebogen, når Metal Gear Solid kommer på gaden i Japan i løbet af de kommende par måneder, men indtil da er det glimrende underholdning til alle os, der går og gemmer på en lille snigmorder.