SpilGameBoy: Pokémon Guld og SølvMatias Stuven19. apr 2001Tilbage til Hovedsiden

****..

Denne artikel fra arkivet er tilfældigt valgt til genudgivelse d. 16. apr 2012 af Tommyas

Man kan være sikker på, at Pokémon-hysteriet ikke er lagt på hylden når børnene efter påskeferien, som det første mødes for at fortælle hinanden hvilke små monstre de har fanget og link-kablet hives frem. Men de nye spil er heldigvis ikke kun for dem under den kriminelle lavalder, vi "voksne" kan også underholdes.

Når voksne snakker om Pokémon aner de sjældent noget som helst om hvad det egentlig drejer sig om. De er bare bekymrede over at deres afkom bruger mere og mere tid med den lille larmende Spille Dreng Farve i hånden. "Hvorfor går du ikke ud og leger røvere og soldater, ligesom jeg gjorde da jeg var barn?", spørger de overbekymrede forældre. Og de bekymrer sig over deres barns manglende legen med andre børn, uden at de dog rent faktisk har undersøgt hvordan det egentlig går for sig i skolegården eller på fritidshjemmet. Det var de samme argumenter hele den danske presse var fremme med i midten af 80'erne, hvor arkade-maskinerne "stjal" børnenes penge og fritid. Og hvad er der blevet af os som tilbragte timer sammen med Midways kreationer? Mange af os arbejder nu indenfor IT-branchen og tjener rigtigt gode skillinger så sig i kor: "Vi har ikke taget skade". Nu skal det her ikke være en opfordring til at lade ungerne spille hele tiden, men en smule mådehold har aldrig skadet. Ofte hører man om børn der spiller sammen eller udveksler små monstre med hinanden så helt alene er det nu sjældent.

Pokémon Guld og Sølv-spillene er de seneste i rækken af GameBoy-spil, der startede med Rød og Blå i 1995 i Japan, men som først udkom i oktober 1999 i Europa. De nye spil indeholder begge det samme spil, men forskellene ligger i hvilke Pokémon'er man kan fange og hvor ofte de dukker op. Historien foregår i landet Johto, som sjovt nok beboes af mennesker og Pokémon'er i en stor pærevælling. Man er en knægt, der efter at have hjulpet Professor Oak (man bør nok vide at Pokémon-verden beboes af mange professorer der elsker at studere Pokémon'er) bliver udpeget til at være en Pokémon Træner. Ens opgave er at nedkæmpe de regerende Pokémon Champions i de otte PokéGyms, samt at finde og fange samtlige 250 kendte Pokémon'er. Det sidste kan man ikke gøre uden at bytte Pokémon'er med andre spillere der har de andre Pokémon-spil.

Man har en mission og den er meget svær at klare, for at finde, fange og bytte sig frem til samtlige 250 Pokémon'er skal man snakke med mange børn og bruge sine allerbedste overtalelsesevner ("Giv mig den MewTwo eller jeg siger til din mor at du ikke har spist din madpakke"). Det er nok de færreste voksne der vil begive sig ud på sådan en mission, derfor spiller man solo-spillet en del og her er historien, der forsøger at knytte en masse begivenheder sammen, ret tynd. Fokus for spillet bliver derfor at finde og nedkæmpe så mange Pokémon'er som muligt. Det er nu også ret sjovt, selvom de første kampe er ret ensformige. Senere udvikler ens små dyr sig og får flere angrebsmuligheder og her begynder taktisk sans at spille en vigtig indflydelse på hvordan man klarer sig, specielt mod nogle af de sejere Pokémons. Man skal passe på at de ikke bliver forgiftede eller paralyserede og sørge for at de er ved godt helbred, ellers risikerer man at miste dem i en kamp.

Grafikken er ikke overvældende, det er set flottere før, men hvad der er imponerende er at næsten alt i spillet har en funktion. Står der en PC på et bord kan man få adgang til sin egen PC og gemme tilfangetagne Pokémon'er i den, trykker man på radioen hører man Professor Oaks radioprogram, hvor man kan lære små tricks om Pokémon'er. Og langt de fleste af de personer man render ind i har en eller anden funktion i spillet. Og så er spillearealet imponerende stort. 44 lokationer er der blevet plads til, med et mylder af mennesker, Pokémon'er og specielle bygninger. Og når de forskellige områder til og med har flere funktioner afhængigt af hvilket tidspunkt man besøger dem giver det et indblik i hvor mange detaljer dette spil egentlig har. Der er tre forskellige tidspunkter på døgnet: Morgen, Dag og Nat. Visse Pokémon'er kommer kun frem om natten, andre kun bestemte steder på bestemte tider og nogle ting sker kun på bestemte dage. Det tvinger en til at spille på mange forskellige tidspunkter, hvis man er opsat på at finde alle Pokémon'erne og finde de hemmelige steder, som f.eks. skibet der kun sejler ud til en ø på en onsdag aften. Musikken er heller ikke imponerende, men igen er der så mange forskellige melodier og lyde at det ikke gør noget. Der er mange flere funktioner, men mange af dem vedrører Link-funktionen.

Både Guld og Sølv versionerne indeholder så meget spil så man sagtens kan få flere dages koncentreret spil til at gå. Et forsigtigt bud ville nok være i nærheden af 40+ timer. Og selvom man i starten tror at det bliver ensformigt, sørger de mange taktiske finter for at man ikke keder sig. Man bliver grebet af evnen til at fange de små monstre og ønsket om at nedlægge de otte Champions, selvom historien ikke er særlig dyb eller spændende. Er man til rollespil og har man en GameBoy Color er både Guld og Sølv spillene værd at eje, hvis man ellers kan opdrive et.


Der er tre kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/987421024Pokemon_Silver-Gold.jpg







Brugerkommentarer (3)



An expert is a man, who has made all the mistakes which can be made in a very narrow field.
-- Niels Bohr