SpilPlayStation: Bomberman WorldChristian S. Wittus12. mar 1998Tilbage til Hovedsiden

***...

Så kom Bomberman endelig til PSX! Men er det lige så sublimt som tidligere inkarnationer har været på andre platforme?

Amigaen var stedet, hvor jeg spillede mit første Bomberman-spil. Dynablaster var navnet og "hyleskægt" var definitionen. Senere fandt jeg ud af, at Bomberman var en kultur i Japan, og at spillet havde fandtes i flere år under skiftende navne og skiftende udgaver.

I løbet af det seneste år er Bomberman for alvor blevet en landeplage. Saturn, PC og sågar N64 har fået sine egne udgaver af dette underholdende spil. Hvad gør så spillet til sådan en klassiker? Nøgleordene må uværgeligt være "multiplayer" og "simplicitet". Op til 5 spillere løber rundt i en labyrint og lægger bomber for hinanden i kampen for at blive den sidste overlevende.

Survival of the fittest - it doesn't get any simpler than that!

I udgaven til PSX føler man sig straks hjemme. Der er en Arcade-mode, hvor man som enlig spiller er sat op mod forskellige superbosser i løbet af et utal af monsterinfesterede labyrinter. Der er en Battle-mode, hvor man kæmper mod enten computeren eller sine venner (køb en Multitap for det totale kaos!) og endelig er der en Challenge-mode, som er en tidsbegrænset Battle-mode (så vidt jeg kan forstå - det er en japansk udgave jeg anmelder). Arcade er ganske underholdende, mens man venter på at vennerne skal dukke op. Men som altid skal hoveddelen af fornøjelsen findes i Battle-mode. Spillet ses skråt ovenfra (isometrisk) a la Pacmania (hvis i kan huske det?). Det er lidt forvirrende at vænne sig til, specielt da der på visse baner står ting i vejen for udsynet (f.eks. palmer). Det kan dog også være med til at højne morskaben, da ens fjender (venner?) kan gemme sig bag disse og lægge en bombe, når man mindst venter det.

Der er ikke så meget mere at sige om Bomberman World, med mindre man har boet i en jordhule de sidste 10 år. Det basale gameplay er uændret, og der er nok af nye våben og udstyr (som jeg endnu ikke har fundet ud af hvordan benyttes) til at holde de fleste beskæftigede en rum tid. Dog adskiller spillet sig ikke synderligt fra de forrige inkarnationer pånær på ovenstående punkter, men for folk der har savnet Bomberman må det siges, at Hudson leverer.

Derudover virker grafikken overbevisende og musikken er for sød. Du nynner med i løbet af 20 sekunder.

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/psx/bombermanworld.jpg





SKRIV FØRSTE KOMMENTAR

Du skal være logget ind for at kunne sende kommentarer. Gå til login-siden og klar detaljerne dér eller login med Facebook.


[around Superbowl season]
Harry Solomon: Tell me what you've done to Sally. Where are you taking her?
Mascha: I can't. I wish I could.
Harry Solomon: Can't you give me a hint?
Mascha: All right... We're going to do something on the weekend... in San Diego.
Harry Solomon: Why can't you give me hint?
Mascha: We're going to do something on Sunday... in San Diego.
Harry Solomon: Just one clue?
Mascha: We're going to something on SUNDAY... in SAN DIEGO... at a STADIUM.
Harry Solomon: Just one tiny clue?
Mascha: The Superbowl, Harry!
Harry Solomon: WORK WITH ME, BABY! WHICH SUPERBOWL?!
-- 3rd Rock from the Sun