NyhederGeek Culture fylder 2 årLars Jørgensen12. okt 2001Tilbage til Hovedsiden


Der er gået endnu et år på Geek Culture. Vi har holdt en fødselsdagsfest på redaktionen og gjort status over året der gik. Her er din chance for at se folkene bag Geek Culture! Hey, kom tilbage!

Selvom vi først tør berette om det nu, skete det altså lørdag den 25. august, at Geek Culture fejrede sit andet år online. En stor del af redaktionen var samlet hos Casper Kvan Clausen, hvor vi hyggede os sammen til klokken fem om morgenen. Der blev spist god mad, vi spillede det til lejligheden udviklede Geek Culture Fødselsdagsspil og dystede i Samba de Amigo til øjnene ikke længere kunne holdes åbne.

Der kan skrives mange ord om det forgangne år, men i stedet for at skrive en bunke selvforherligende sludder, vil vi lade statistikkerne fra vores database tale deres eget sprog.

Siden vores første fødselsdag i august 2000, har de travle skribenter skrevet 371 artikler, og vores i alt 840 artikler er blevet læst sammenlagt 165.912 gange siden sidste år. Det svarer til, at der hver dag er blevet læst over 450 artikler på Geek Culture.

Vi har holdt 17 konkurrencer med i alt 607 deltagere og 76 præmier er blevet sendt ud til de heldige vindere - i gennemsnit har man altså 12,5% chance for at vinde i en konkurrence på Geek Culture.

Vi har fået 213 nye brugere. De i alt 539 aktive brugere har skrevet 3.194 kommentarer, der er stærkt medvirkende til at gøre Geek Culture til et levende sted.

Og så er der afgivet 3.069 stemmer i vore 81 afstemninger.

Vi kan ikke undgå at sidde med et bredt smil. Det er imponerende tal for et site, der er drevet gratis af en bunke amatører i deres sparsomme fritid.

Vi har ingen grandiøse fremtidsplaner for Geek Culture. Vi håber blot at kunne blive ved med at tilbyde spændende artikler til vor stigende skare af trofaste læsere. Lad os få endnu et spændende år sammen!

Her følger et udvalg af billeder fra fødselsdagsfesten. Flyt musen henover billederne for at se beskrivelser

Anders og Christian. Så uskyldige.. Anders og Peter har set noget sjovt Brian Rocatis møder redaktionen for første gang Brian, Jens Mogensen, Lærke og Jens Fallesen Vi har lagt Brian, der stadig er forstenet af chok, på sofaen. Casper repræsenterer Geek Cultures hawaii-skjorte-fraktion Christian viser en DVD med en bunke PS2-demoer. Bag ham står Mads Houmann med armene over kors og giver udtryk for 'Jamen, hvor er de *fede* spil?'-holdningen. At dømme efter Anders' (på gulvet) udtryk er det Final Fantasy X-traileren, der kører. Det er Lars Jørgensen, der står og ser høj ud. Til lejligheden havde Lærke udviklet et spil, hvor vi skulle tegne eller mime noget Geek Culture-relateret. Brian prøver at få folk til at fatte, at to tusser og et stirrende blik betyder 'Midnight Panther'. Det var ikke så let. Jens Fallesen prøver at skjule sig bag en liter juice. Mads har stadig ikke fundet de fede spil til PS2 Det har Matias til gengæld, men der skal heller ikke så meget til at få glædestårerne til at trille hos vores LEGO-fanatiker. Her er Christian så igang med at mime 'The Iron Giant'. Det mest imponerende er, at hans hold rent faktisk gætter det. Peter Juul viser, hvordan den nyeste 3D-teknologi kun kræver to gameboys og en bygningsfejl. Men den Unge Anders viste ingen Reaktion paa Hr. Juuls Tilnærmelser Rudi Urban Rasmussen: Musikanmelder og alien. Rudi: Musikanmelder og vampyr-alfons. Rudi (musikanmelder og James Dean), Jens Mogensen, Manami og Lars Samba de Amigo. Stillbilleder kan på ingen måde vise, hvor latterlige vi så ud. Hold Nord er igang med Tegn og Gæt. Og her er Hold Kæft så igang. Selvfølgelig vandt vi, prøv at se hvor koncentrerede vi er!

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
bedler/auto/998945398lagkage.jpg
Faktaboks
Se også:
Billeder fra 1K-dagen
Geek Culture fylder 4 år
Geek Culture fylder 5 år
Kommentarer 7 
Bonusmateriale
Køb Geek Culture Fødselsdags-merchandise NU!
Artikelserie: Fødselsdagsartikler
Rapporter fra vores årlige fødselsdagsfester. Se dine yndlingsskribenter opføre sig som var de 7 år gamle.





FAQ | Forside | IRC-Chat | Kontakt | Login | Links | Mobilt | RSS | Søgning