Før folk går amok i en blodrus, så lad mig lige understrege at 4 stjerner er en god karakter.
Der går næsten altid inflation i den slags, og pludselig mener folk, at kun ting med 4 stjerner overhovedet kan ses og alt under 5 er en hån. Det er det ikke. 5 stjerner betyder, at filmen er noget nær perfekt og lærer en nye ting om sig selv og hinandens, mens 6 stjerner betyder noget i retning af revolution.
'I Kina spiser de hunde' er skrevet af Anders Thomas Jensen, som vandt en Oscar for sin "Valgaften" og har haft fingrene i en del andre vellykkede danske film (Se selv).
Den er instrueret af Lasse Spang Olsen, som mere er kendt som "ham der etablerede den danske stunt-scene" eller "Ham, hvis far tegnede for mig i børnetime, da jeg var barn."
'I Kina spiser de hunde' følger Arvid Blixen, som er en stille og rolig og meget, meget kedelig bank-funktionær, der oplever sine 15 minutters berømmelse, da han slår en bankrøver ned med en ketscher.
Kort efter bliver han præsenteret for, at det muligvis ikke var 'det rigtige' han gjorde, og at bankrøveren måske bare skulle have haft lov til at stikke af med pengene.
For at rette op på fadæsen kontakter han sin bror, som han ikke har set i mange år, for at få hjælp. For som Arvid siger: "Du er den eneste kriminelle jeg kender".
Herefter går det slag i slag med at skaffe pengene (Filmhistoriens mest elendigt planlagte kup? Jeg tror det.), befri bankrøveren og hævne sig på forskellige mennesker, der ikke har været flinke og rare.
Filmen bruger vold i stor stil. Ikke så meget som virkemiddel (selv om det virker), men mere som en måde at komme videre i handlingen på. Det er ikke volden som er det centrale tema i filmen, det er Arvids personlige udvikling fra kedelig træmand til... Well... vi sladrer ikke.
Det virker som om Anders Thomas Jensen har ønsket at skrive en film om, hvordan 'rigtigt' og 'forkert' er relative begreber, der helt afhænger af observatøren, og her mener jeg, at filmen falder igennem. Specielt i slutningen kan den ikke rigtig bestemme sig for om moral er absolut eller ej, og det trækker fra. Jeg vil underholdes når jeg ser film, og det bliver jeg også denne gang, men jeg vil også gerne have noget 'med hjem', og det synes jeg ikke jeg får af 'I Kina spiser de hunde.'
Men som skildring af Arvids 'fald' og som humoristisk action/buddy film klarer den sig rigtig godt, og jeg vil ikke afvise, at jeg tager ind for at se den en gang til, mens tid er.

Sidebemærkning: Hvorfor er vold så morsomt? Hvorfor griner vi, når en psykopat uden eftertanke slår en mand ihjel, fordi han 'stod i vejen'? Hvorfor grinede mange i Imperial af de absurde scener i starten af 'Saving Private Ryan', hvor en soldat mister en arm, en anden skydes lige efter at være reddet, etc.? Er det en "Godt det ikke var mig"-reaktion, en "Godt det kun er film"-reaktion eller en "Jeg er syg i hovedet"-reaktion?