Arkade-konverteringer til PS2 er der mange af, ikke allesammen særligt gode. Opfølgere til arkade-klassikere er straks sjældnere. SpyHunter havde to opfølgere, SpyHunter 2 i 1987 og Super SpyHunter 1991, men det er først med PS2-udgaven at bilspillet med det klassiske Peter Gunn-tema kan spilles på en konsol.

Den kriminelle organisation Nostra har en plan. Med deres fire hemmelige satellitter vil de sende en kraftig EMP^[*]-storm mod jorden og fjerne al dens elektricitet. Som den eneste organisation der besidder energi vil Nostra regere over hele verden. Uheldigvis er der en enkelt agent der overlevede deres sidste forsøg på at overtage verden i 1983, der yder modstand. Som agent for International Espionage Section har man sin G-6155 Interceptor, et pragtstykke af en bil der i bedste James Bond-stil kan affyre missiler og gøre livet surt for efterfølgere ved at sprede olie bagud. Lyder det som en tidlig James Bond-film, så er det ikke helt ved siden af. Bill Adams, manden der programmerede det originale Spy Hunter spil, ville helst have haft James Bond-temaet, men måtte nøjes med Peter Gunn-temaet pga. de enorme udgifter James Bond-licensen ville have kostet.

I løbet af fjorten missioner skal man fuldføre et hovedmål og en række delmål. I samme stil som Metropolis Street Racer skal man opnå et bestemt antal point for at åbne op for næste mission. Hvert mål giver et point og det giver således en vis fleksbilitet i hvilke missioner man ønsker at gennemføre helt. Ligesom i originalen er det også et mål i sig selv at undgå civile ofre og det er nødvendigt delmål at gennemføre medmindre man har gennemspillet banerne adskillige gange. Det er nemlig ret svært at nå samtlige delmål samtidigt med at man også prøver at klare banen så hurtigt så man kan få låst op for de mange sjove koder, der f.eks. giver adgang til en række ekstra videoer og f.eks. fiskeøje-objektivet. Det sjoveste at låse op er det såkaldte Puke-Camera, hvor kameraet vælter rundt hele tiden.

Det er meget nemt at styre bilen men der er alligevel en del at holde styr på. Man skyder med R1 og skifter våben med L1. Det giver nogle gange problemer når det går hektisk for sig og man både skal bruge missiler og maskingevær næsten samtidigt. Når man så samtidigt i visse baner bliver nød til at anvende den meget irriterende R3+L3-kombination for at indstille de guidede missiler mod et nyt mål hvert tredje sekund bliver det for meget. Det burde have været løst på en mere elegant måde.

Grafikken er bestemt over medium, men imponerer ikke på noget tidspunkt, undtagen i den Matrix-agtige sekvens der viser hvorledes bilen automatisk skifter til vand-mode. Skiftet mellem de to modes fungerer utroligt godt og skal bruges intensivt på visse baner for at klare alle delmål. Musikken er særdeles iørefaldende. Der er dels masser af variationer over Peter Gunn-temaet, men også en god mængde nye numre. Alle disse kan høres i en særskilt Music Player. Man kan også finde en Movie Player, hvor de sekvenser man har låst op kan ses.

SpyHunter er et glimrende eksempel på Midways kvaliteter, men en ekstra finpudsning af styringen ville have gjort underværker. Og der skal mere end en fed film-sekvens for at man imponeres over grafikken.

Du kan spille det originale spil på ShockWaves spil-sektion