SpilPlayStation 2: Jak & Daxter: The Precursor LegacyMatias Stuven3. jan 2002Tilbage til Hovedsiden

******

Platform-genren er død. Jak & Daxter er den naturlige udvikling.

Da Andy Gavin og hans ven Jason Rubin i 1986 startede et lille firma, der lavede spil til Apple ][, havde de nok ikke forestillet sig, at de senere skulle konkurrere mod Miyamoto i en genre, hvor Nintendo altid regerede. Men da Naughty Dog droppede deres omgang med diverse konsoller (de var en af de få udviklere der rent faktisk fik produceret en 3DO-titel) og begyndte arbejdet på det originale Crash Bandicoot til Playstation i 1994, startede et større eventyr for den lille frække hund, der nu efter fem Crash-titler er kulmineret med Jak & Daxter (JD).

Den Dynamiske Duo Jak er en helt normal teenager med lange ører og en enormt smidig krop. Sammen med hans ven, Sidekick-Daxter, sejler de til den forbudte ø Misty Island. Her opdager de, at et par onde skurke forsøger at indsamle alle Forfædrenes klenodier for, at bruge dem i et eller andet skummelt plot. Da de forsøger at flygte, falder snaksagelige Daxter ned i en brønd med Dark Eco og bliver transmogriffet om til et orange desmerdyr med lange ører (et velkendt træk på deres planet åbenbart). De henvender sig til den vise Samos (bedre kendt som den tykke mand med den store træstamme i håret og tre-etagers sandaler) for hjælp, men kun en anden vis mand der bor meget langt væk, kan hjælpe Daxter med at vende tilbage til sit naturlige udseende. Derfor må den dynamiske duo og Samos’ ultra-søde datter Keira gå gennem ild og vand for, at nå frem til den vise mand.

JD har været under udvikling i næsten tre år hos nu Sony-ejede Naughty Dog. De indså allerede den gang, at deres prisvindende platform-helt Crash og hans venner skulle udvikle sig, hvis serien skulle overleve i længden. Crash-serien har budt på tre meget underholdende platform-spil samt to afstikkere, Crash Bash og Crash Team Racing. Travellers Tale har overtaget udviklingen af Crash-serien til PS2. Alle titler er, eller har været blandt de tyve mest sælgende titler i USA på tværs af alle konsoller, men heldigvis var gode salgstal alene ikke den drivende faktor for udviklerne i Naughty Dog. De ville, som så mange andre udviklere, vise hvad de kunne få ud af Sonys sorte kasse og så ville de fortælle en god og underholdende historie.

Sweet, sweet Keira Kendere af Crash-serien vil føle sig helt hjemme i JDs univers. Der er onde modstandere, store boss’er[*], baner hvor man rider på dyr eller maskiner og så selvfølgelig Crash’s måde at bevæge sig på. Men selvom der er mange ligheder, er det helt sit eget. Det første man bliver imponeret over er, at der ingen load-tider er. Den ene bane forgrener sig ud til andre uden, at man bliver afbrudt af unødig ventetid. Og så er man næsten helt frit stillet i, hvilken rækkefølge man vil spille de enkelte baner på og løse de forskellige opgaver man bliver stillet. Basalt set skal man stadig samle en masse forskellige objekter (Forfædre klenodier, energi-celler, forskelligt farvet Eco-krystaller) og smadre tønder, men det giver mere mening, at gøre det når det har et formål, som f.eks. at indsamle 90 klenodier til en landsbybeboer, der i bytte giver dig en energi-celle. Indsaml nok af disse energi-celler og du kan få adgang til nye områder. I teorien kunne man også bare gå ud i vandet og svømme hen til det nye område, hvis det ikke lige var for nogle enorme JAWS-agtige guldfisk med underbid, der med glæde sluger både Jak & Daxter i en mundfuld, når man kommer ud på dybt vand.

Me Log-Man, You Log-Lady? Naughty Dog har altid haft en god portion humor med i deres spil og det er der bestemt også i JD. Her er det primært Daxter der leverer varen, om end den vise mand Samos også viser sin humoristiske side når han tiltaler Jak og Daxter. Men derudover er Daxters kropssprog et kapitel for sig. Det lille desmerdyr laver de sjoveste kunster hver gang man får en ny energi-celle og det er imponerende at der er så meget variation i de forskellige kunster.

Der er 50/60 Hz omskiftnings-mulighed, men spillet er optimeret til PAL[*] og det virker på ingen måder sløvt eller langsomt. Desuden kan Widescreen-aficionados spille det i 16:9-mode. Der er ingen problemer med frame-raten nogen steder og alle spillets cut-scenes bliver fortalt med spillets egen grafik-motor. Og det er meget imponerende grafik JD præsenterer. Når man gennem sin øje-kikkert ser på andre dele af verden er alle detaljer med. Ser man under vandet kan man se den Skærgårdsagtige bund, der omkranser hele øen. Der er ret gode stemmer på alle personer, men til tider savner man muligheden for nogle undertekster. Man kunne blive ved med alle disse lækre detaljer der gør JD til en meget levende og åben verden man har lyst til at udforske i meget lang tid. Personligt brugte jeg lidt over 25 timer før jeg havde slået alle boss’er, afsluttet alle opgaver på alle baner og fundet næsten alle klenodierne. Spillet kan sagtens klares hurtigere, men så når man ikke alt igennem.

Stor kriger der græder bør alle hjælpeJD er et stort, utroligt underholdende og fængende spil man vender tilbage til igen og igen. Det imponerer både fortællemæssigt og grafisk. Og selvom klistermærket på spillet proklamerer at selv 3-årige kan spille det, så er det bestemt et sjovere spil hvis man er ti gange så gammel. JD sætter helt nye standarder for hvad vi i fremtiden kommer til at forvente af platform-spil.


Der er 69 kommentarer til artiklen

Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


 
Klik for større billede
Faktaboks
MediePlayStation 2
Udgivelsesdato14. dec 2001
Produktionsår2001
FormatPAL
UdviklerNaughty Dog
UdgiverSCEE (Sony Computer Entertainment Europe)
Udlånt afNordisk Film Interactive
Se også:
PlayStation Portable: Daxter
PlayStation 2: Disney's Treasure Planet
GAME ON
PlayStation 2: Jak 3
PlayStation 2: Jak II: Renegade
PlayStation 3: Jak and Daxter: The Trilogy
PlayStation 2: Ratchet & Clank
Ted Price & Insomniac Games
Kommentarer 69 - hop til
Bonusmateriale
Jak og Daxters verden (ca. 1.2 Mbyte)
Spilfeatures
Antal spillere 1 
Anslået spilletid20 timer
ELSPA rating3+
Onlinespilnej
Linknej
Valg af 50/60 Hzja
16:9 Widescreenja
De andres mening
CSW  
*****.
LKL  
******
 Et af de bedste platformsspil, jeg nogensinde har spillet.
MGH  
*****.
TW  
****..
 God humor og charmerende figurer.
Brugernes karakter
 3 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 5.3 
6:(1)
5:(2)
4:(0)
3:(0)
2:(0)
1:(0)








Brugerkommentarer (69)



Morpheus: Unfortunately, no one can be told what the Matrix is. You have to see it for yourself.
-- The Matrix