Film og TVBiograf: Ringenes Herre - Eventyret om RingenJens Mogensen20. dec 2001Tilbage til Hovedsiden

*****.

Årets mest hypede film er endelig landet i biograferne. Geek Culture sender deres mest rabiate Tolkien-fan ind for at bedømme om det er bar' marketingsgejl det hele.

Jeg var otte år gammel, da jeg læste Ringenes Herre-trilogien for første gang. Dengang som nu var jeg fascineret af eventyrhistorier, men dette var ikke nogen almindelig eventyrhistorie. Dette var et helt univers skabt ned til mindste detalje uligt noget andet jeg før havde oplevet. Da jeg havde læst alle tre bøger færdig gjorde jeg noget jeg aldrig har gjort sidenhen i mit liv pga. en bog: Jeg græd. Hvorfor?, spørger du. Fordi bogen var slut og der ikke var mere at læse om hobitter, dværge og elvere i Tolkiens skønne univers.

En fan var født.

Da det blev annonceret, at filminstruktøren Peter Jackson havde tænkt sig, at lave en filmversion af en af de mest omfattende fantasyromaner nogensinde, var vi mange der frygtede det værste. Hvordan i alverden koger man så omfattende et værk ned til sølle 3 film? Mange af bogens elementer måtte givetvis udelades og andre helt skrives om, for at tilpasse dem til filmmediet. Men er det færdige resultat overhovedet forblevet tro mod bogen? Det kommer vi til senere, lad os starte med at se på hvad historien rent faktisk handler om.

Hovedpersonen i Eventyret Om Ringen (EOR) er hobitten Frodo Sækker, der lever trygt og godt i det hyggelige lille land Herredet i udkanten af Midgård. Hans onkel, den rige eventyrer Bilbo, har netop trukket sig tilbage og efterladt ham alle sine ejendele, inklusiv en tryllering, som han har fundet på en af sine mange rejser. Frodo nyder sit fredelige liv i Herredet, men en dag dukker hans gamle ven, troldmanden Gandalf op og fortæller ham om Ringens mørke oprindelse: I fordums tider tilhørte den troldmanden Sauron, der forsøgte at underlægge sig hele Midgård. En alliance af mennesker, elvere og dværge overvandt hans hære og tog Ringen fra ham, hvorved Sauron mistede sin magt og måtte drive omkring uden materiel form. Nu har han imidlertid genvundet sin styrke og hans mest frygtede tjenere, ringånderne, gennemsøger hver en afkrog af Midgård, for at finde Herskerringen. Med den vil han være i stand til at underlægge sig hele Midgård.

Sammen med sin trofaste tjener Sam må Frodo nu drage ud på en rejse mod Dommedagsbjerget i Saurons befæstede land Mordor. Flammerne i bjerget er nemlig det eneste, der kan destruere Ringen. Med på sin rejse får han repræsentanter for alle Midgårds frie folkeslag: Elveren Legolas, dværgen Gimli, vandringsmanden Aragorn, krigeren Boromir, hobitterne Sam, Merry og Pipping, og til at lede dem troldmanden Gandalf Den Grå.

Så er scenen sat for et rigtig eventyr, for det er netop hvad EOR er. Den verden Tolkien skabte i sine bøger og som vi nu kan sætte billeder på, er ulig nogen anden eventyrverden set før. Forskellen ses i den grundighed hvormed han skabte sit værk. Tolkien tænkte simpelthen på ALT. Han opfandt alfabeter, sprog og større myter bare for at gøre brug af dem i små fragmenter, i løbet af sin lange historie. Kombiner en ubegribeligt stor mængde baggrundsinfo med endeløse mængder af beskrivelser, og resultatet bliver en af de mest gennemarbejdede og troværdige eventyrverdener nogensinde skabt på papir. Med andre ord, instruktøren Peter Jackson har sat sig for at gøre noget nær det umulige med filmatiseringen af bogen. Ikke desto mindre er 1. tredjedel af trilogien en film Jackson kan tillade sig at være stolt af.

Visuelt er EOR en imponerende film. Her snakker jeg ikke kun om CGI'en - der er fremragende - men også om de omgivelser de forskellige scener foregår i. Filmen er skudt i den New Zealandske natur og er du vimmer, hvor passer det bare godt til mine forestillinger om, hvordan Midgård ville tage sig ud. Bjerge og dybe dale, skove, marker, simpelthen alt er som taget direkte ud af bogen. Særligt Hobbitrup bør fremhæves. De hyggelige jordhuler hobitterne lever i, er præcis som jeg har forestillet mig dem. Og scenerne i Herredet er ubetinget de dejligste i hele filmen. Faktisk fortjener alle de lokationer vore helte besøger igennem filmen ros. Alt lige fra de utroligt flotte landskaber og elvernes hjem i Lothloriens trætoppe til de dystre dværgeminer i Moria er genskabt med en stor omhu for detaljer. Filmens production design er det bedste jeg nogensinde har set i en eventyrfilm.

Som tidligere nævnt er computereffekterne virkelig lækre. De helt store vindere er scenerne, hvor Frodo tager ringen på - det er som at træde ind i en anden verden - og balroggen. Hvis du ikke ved hvad en balrog er (=du har helt klart ikke læst bogen), så bare glæd dig. Du ved hvad det er, når du ser den. Mørke og ild har aldrig set så godt ud. Den største visuelle bedrift er nok, at det er lykkedes at få hobitterne til konstant at se små ud i forhold til menneskene, selvom skuespillerne i virkeligheden er af nogenlunde samme højde.

Så er der selvfølgelig de ni ringånder, Nazgûl. De får dig simpelthen til at skide grønne grise, for de emmer af ondskab på en gennemført måde, uden at de på noget tidspunkt virker platte. Filmens andre fantasyvæsener orkerne - der ligesom hobitter er en Tolkien-opfindelse - er også ret flot lavede. Det er vist lavet med makeup og masker, og det ser ikke ud som noget man bare lige tager af og på. Særligt Uruk-Hai stammen er et syn for guder. Huletrolden synes jeg var lidt alternativ, men jeg er nok lidt kræsen.

Ingen stor film uden stor musik og det har EOR i bredfyldt mål. Howard Shore har stået for det meste af musikken og hvor er det dog rart, at han ikke er forfaldet til at lave noget a la John Williams, for den slags har vi efterhånden hørt en del gange. Han bruger mange forskellige stilarter (f.eks. irsk folkemusik i Herredet), og alt lyder godt og passer til lejligheden. Enya har også suppleret med et par sange i løbet af filmen. De bruges mestendels i scener med elvere, bl.a. i Lothlorien, og det er et godt valg. Jeg har altid holdt meget af hendes drømmende musik og EOR har ikke ændret på det.

Castingen af skuespillerne til de forskellige roller har været kendt længe, men det har præstationerne bestemt ikke. Ikke overraskende, så er den britiske karakterskuepiller Ian McKellen fantastisk som Gandalf Den Grå. Han tilføjer rollen præcis den blanding af venlighed og iboende magt, som bogens Gandalf udtrykker. Han er Gandalf. Ligeså oplagt som McKellen var som Gandalf, ligeså overraskende var det, at rollen som Hobitten Frodo gik til amerikaneren Elija Wood. Da jeg først hørte om det blev jeg lidt bekymret, for det er seriens vigtigste rolle, men de bekymringer kunne jeg godt kaste i et ildbjerg. Wood har tydeligvis sat sig ind i rollen, som han spiller med både dybde og følelse. Han hverken overspiller eller falder på noget tidspunkt ud i nogen af sine scener. Han kan sagtens bære filmen og jeg ser frem til at se mere til ham i fortsættelserne. Som hans onkel Bilbo ser vi Ian Holm i en kort, men overbevisende præstation, der holder hele vejen. Han er præcis som han skal være.

De resterende fra ringens følge er også gode. Viggo Mortensen er jo på alles læber herhjemme, fordi han er dansker og ja, det er vel også en oplysning af uvurderlig betydning for min nydelse af filmen... eller noget. Når alt er sagt, så spiller han godt og med sin rolle som Aragorn, filmens actionhelt, kan han sikkert se frem til en lang fremtid som overbetalt Hollywood-skuespiller. Orlando Bloom og John Rys Davies ser fine ud som hhv. elveren Legolas og dværgen Gimli, og andet kan man vist ikke sige om deres roller i denne film. De har ikke særlig meget skærmtid og kun få replikker, så vi må nok vente til efterfølgeren De To Tårne med at se, hvordan de rent faktisk spiller. Sean Bean leverer en troværdig præstation som den stolte kriger Boromir og får en del mere skærmtid. For mig er det dog hobitterne, Sam, Merry og Pippin, der stjæler showet. De leverer det meste af den humor filmen indeholder. Heldigvis kammer det aldrig over i platte amerikanske rappe replikker, men er af en mere uskyldig og hyggelig slags, der er lige i hobbitstil.

Indtil videre har alt jo været godt, men lidt at kritisere er der dog. Cate Blanchet spiller Loriens Frue Galadriel og jeg må indrømme, at jeg ikke er ovenud begejstret for hende. Hun er ikke direkte dårlig, det er ikke det, men bare... forkert. Folk der ikke har læst bogen vil nok ikke have de store problemer med hende, men i mit hovede er Galadriel en person, der udstråler en blanding af magt, og farlig skønhed på én gang. Blanchets måde at gøre dette på er at stirre konstant på folk. Nå. Godt så. Oven i det, så overspiller hun en lille smule. En af de mere dramatiske scener i Lorien falder en smule til jorden pga. hendes skuespil. Jajada, men jeg har hørt fra mange, at de særligt syntes om hendes skuespil.

Noget mange af de mest rabiate fans nok vil kritisere er de ændringer, der er foretaget ifht. det litterære forlæg. En del af de udeladte elementer vil nok blive tilgivet, da de ikke var vanvittigt essentielle for handlingen, men bare var med til at tilføje stemning. Jeg elskede de passager i bogen, men jeg forstår godt, at de blev udeladt. Et biografpublikum ville ikke kunne se noget i dem. Nogle deciderede ændringer i handlingen er det også blevet til fra filmmagernes side.

En af disse er Arwens (spillet af Liv Tyler) funktion i filmen. Den smukke elverprinsesse Arwen er Aragorns udkårne og i bogen er hun stort set kun med af omtale. Hendes funktion i fortællingen er hverken at blive reddet eller følge med på ringfærden, men bare at vente som en god prinssesse på, at hendes helt vender tilbage til hende. Ja, den slags kan man selvfølgelig ikke i en moderne film, hvor det kvindelige publikum også skal have helte de kan identificere sig med, som det hedder så fint. Derfor får Arwen da også reddet lidt hest og svinget et sværd. Yes, så har pigerne ingen undskyldning for ikke at se filmen.

Den mest markante ændring er i sidste ende filmens fokus. Blandt de tre bøger i trilogien er Eventyret Om Ringen langt den hyggeligste og den med mindst action. For at kompensere for dette, uden at opfinde for mange nye scener, er de actionladede passager blevet forlænget i betydelig grad, for at holde publikums interesse fangen. De er da bestemt flotte, men en gang imellem følte jeg mig hensat til Braveheart. Mange vil sikkert labbe det i sig, men mine yndlingscener i filmen var de mere fredelige i Herredet eller i Moria, hvor de bare udforsker deres omgivelser. Det var stemning og (u)hygge. De udpenslede kampscener og alt det løse, der er blevet skåret fra hist og her, får dog en gang imellem filmens handling til at virke forceret. Der sker lidt for meget, lidt for hurtigt og af og til virker det som om scenerne kun er til for at bringe os videre til den næste kampscene. Det er beklageligt, men kommer egentlig ikke som en overraskelse, for filmen er jo i bund og grund lavet for at tjene penge, hvilket den helt sikkert også vil gøre.

Men når alt er sagt og gjort, så er Ringenes Herre: Eventyret Om Ringen en dejlig film. Javist, den har mangler ifht. bogen, men sådan er det jo med 99% af alle filmatiseringer af bøger. I betragning af hvor meget bøgerne indeholder, så fik Jackson faktisk presset utrolig meget ned på de næsten 3 timer filmen varer. Jeg er glad for endelig at se en filmversion, der både er rimelig tro mod bogen, men også er rigtig underholdende. EOR er virkelig en af årets største filmoplevelser og hvad enten du har læst bogen eller ej, bør du ikke snyde dig selv for at se den og det skal helt klart være på et stort lærred. Det største minus er, at vi skal vente et helt år på næste film. Hvis den følger bogen ligesågodt som EOR, så bliver den endnu mere spændende. Jeg glæder mig allerede.

Dvd'en kommer vi desværre til at vente et godt stykke tid på. August fortæller vore kilder. Suk, 8 måneder er lang tid. På den anden side er det jo et glimrende påskud, for at se den et par gange til i biografen :-). Skal du bare have noget Ringenes Herre at se inden da findes både Ringenes Herre og Hobitten, som tegnefilm. Vær advaret; de stinker værre end troldeekskrement.

Synes du om filmen kan jeg kun anbefale dig at læse bøgerne, der ifølge min ydmyge mening er det bedste litteratur, der nogensinde er skrevet. Det er en god idé (men ikke obligatorisk) at starte med Hobitten, der omhandler Bilbos eventyr og hans opdagelse af ringen.
Kan du bare ikke få nok af Tolkiens vidunderlige univers kan jeg efter endt læsning af Ringenes Herre anbefale Silmarillion. Her er samlet samtlige myter og sagn, som kun nævnes ved navn eller gennem et par vers fra en sang i Ringenes Herre og Hobitten. Det er simpelthen en komplet verdenshistorie, strækkende ligefra en skabelsesberetning til efter hændelserne i Ringenes Herre. Den er skrevet efter Tolkiens død af sønnikke Christopher, der samlede farmands efterladte noter til en bog . Jeg elsker den til vanvid, men nogle af mine venner mener det er tegn på, at jeg er på stærkere medikamenter end jeg kan tåle, så det er nok et spørgsmål om personlig smag.

Diverse links:

  • Et af de mere omfattende fansites dedikeret til filmen er TheOneRing.net, der raporterer alt der bare tilnærmelsesvis kan sættes i forbindelse med filmen.
  • Hvis du er interesseret i at vide lidt mere om hvad Tolkien bedrev i sit liv, udover at skrive verdens bedste bog, findes her en udemærket tidslinie, der giver et kronologisk overblik over hans liv og karriere.
  • Er du for doven til at læse bøgerne kan noget - men bestemt ikke alt - info findes i Tolkien faq'en.
  • For at runde af er filmens officielle hjemmeside bestemt et besøg værd. Gennem produktionen af filmen har den været en god kilde til oplysninger om filmningen.


    Der er 98 kommentarer til artiklen

    Send til ven Del på Facebook Del på Twitter    Læs og skriv kommentarer til denne artikel Anbefal artikel til andre læsere


  •  
    bedler/auto/1008789170LOTR.jpg
    Faktaboks
    MedieBiograf
    Udgivelsesdato6. aug 2002
    Produktionsår2001
    Format2.35:1
    Længde179 min.
    InstruktørPeter Jackson
    Se også:
    Oscar 2002
    Biograf: Ringenes Herre: De To Tårne
    Biograf: Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage
    Xbox: Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage
    Xbox: The Lord Of The Rings: The Two Towers
    Tolkien konkurrence
    Kommentarer 98 - hop til
    Artikelserie: Ringenes Herre
    Geekcultures dækning af diverse Ringenes Herre-produkter.
    De andres mening
    AP  
    ******
    BR  
    *****.
    CKC  
    ******
    CSW  
    ******
    LJ  
    ******
    MGH  
    *****.
    MS  
    ******
    PPJ  
    *****.
    RUR  
    ****..
    RJK  
    ******
    ZS  
    ****..
    Brugernes karakter
     9 brugere har givet den gennemsnitlige karakter 5.2 
    6:(3)
    5:(5)
    4:(1)
    3:(0)
    2:(0)
    1:(0)








    Brugerkommentarer (98)



    "At, or around this time, Spud, Sick Boy and I made a healthy, informed, democratic decision to get back on heroin as soon as possible." - Renton
    -- Trainspotting